Anonym skriver:
Den vil jeg gerne svarer på!
Jeg har en svær depression/fødselsdepression . Jeg er på "lykkepiller" , og fungere pt okay. Jeg er meeega træt, tror pt det er pillerne, men da jeg lige er skiftet mærke, kan det også sagtens være depressionen. Jeg var SÅ langt ude lige inden jeg søgte hjælp... Jeg var handlingslammet, jeg var selvmordstruet, jeg kunne ikke overskue min mand, mine børn, mit liv, min fremtid, min økonomi, mig selv. Jeg var på grænsen til at agere voldeligt overfor min mand, på at skride, kører galt i min bil! -trods det, så var jeg stadig ude og besøge min tætte veninde til en kop kaffe, når vi havde haft en aftale i uger, og jeg havde aflyst med dårlige undskyldninger hver gang, men hver gang jeg kunne mærke idag har jeg en god dag, så greb jeg telefonen og lavede en aftale samme dag, og kom til kaffe.
Vi var også til fødselsdage , og føj hvor jeg ikke magtede det, men på med facaden og det påklistrede falske smil, og ud . Sådan, det var jeg nødt til! Og jeg nød det når jeg endelig fik hevet mig udenfor og ud blandt andre. Men tiltrods for at jeg VIDSTE jeg ville nyde det når jeg endelig kom ud, så var det en kamp uden lige inde i mit hovede hver gang jeg skulle noget.
Sådan er det stadig, er kun lige nyligt opstartet i min medicinske behandling + terapi. Tro mig, du ville ikke kunne se på mig hvad jeg kæmpede med.
