Ny Kontanthjælps reform

Anonym skriver:

jeg mener ikke barnet straffes. 
så må forældren spare for sit barn... 

Hvad spare man op ad 0 kr. Nemlig 0 kr

Yurie skriver:

Jo for sjovt nok er der forskel på arbejde.

Og det jeg laver, ødelægger mig ikke, men det kan et andet. Der er ting jeg ikke kan... og derfor også jobs jeg ikke kan tage, og det er ikke fordi jeg ikke kan, men jeg gider ikke være HELT ødelagt som 40årig.

Du er skide ligeglad med hvad jeg siger, fordi du har allerede en mening, at ALLE kan klare et arbejde.

ja jeg har mening. 
hvis du kan klare et arbejde på kh. 
kan du da også klare det samme arbejde uden at være på kh... 

Mom skriver:

Det er jo det du ikke vil forstå! Ikke alle kan det de vil! Ikke alle har samme mængde ressourcer.

Det virker som om, at du trods ualmindelig mange gode agumenter fra andre i debatten, ikke vil eller kan rokkes ved din holdning, trods du ingen fakta har, og har hentet din viden fra FB.

Jeg undres over din måde at debattere på, den virker ja nærmest barnlig, og meget umoden.

 

det er din mening. :-) 

Anonym skriver:

ved du PRÆCIS hvad der foregår i 180.000 mennesker på kh i deres hoveder. 

Men det ved du, siden de bare fiser husleje af, og ikke gider arbejde?

Mom skriver:

Og hvad har du så fået ud af det?

Intet må være mit gæt

jeg har da fået meget ud af det. ? 

Mom skriver:

Det er jo det du ikke vil forstå! Ikke alle kan det de vil! Ikke alle har samme mængde ressourcer.

Det virker som om, at du trods ualmindelig mange gode agumenter fra andre i debatten, ikke vil eller kan rokkes ved din holdning, trods du ingen fakta har, og har hentet din viden fra FB.

Jeg undres over din måde at debattere på, den virker ja nærmest barnlig, og meget umoden.

 

Er helt enig, Jeg er en af dem, der ikke kan hvad jeg vil. Kroppen kan simpelthen ikke. DESVÆRRE . Jeg har ellers altid været på arbejdsmarkedet. Og ville SÅ gerne tilbage. Utrolig så snæversynet ts er

Anonym skriver:

ved du PRÆCIS hvad der foregår i 180.000 mennesker på kh i deres hoveder. 

Har jeg sagt det? Nej, men det er derfor jeg ikke dømmer eller leger betjent.

Det er dig jeg prøver at forklare noget, fordi du mener jo at bare fordi man har angst, m.m kan man jo sagtens leve et normalt liv, fordi man kan stadigvæk se venner og sådan noget.. Men nej, det kan alle sku ikke. Tro mig det er en FUCKING kamp at leve et normalt liv.

Yurie skriver:

Hvad er mærkeligt?

Jeg har gode og dårlige dage, men angsten og alt det andet er der ALTID.. Det styrer min dag, men jeg kæmper for at det ikke skal ødelægge det, men det er i mine tanker hele tiden.. Også når jeg har gode dage, når jeg hygger med venner, familie... Jeg prøver at slappe af, men tankerne er der og de vil kontrollere hvad jeg gør.

og netop derfor synes du det er fair at 
en gut på 20 skal være på kh fordi han ikke orker at tage en uddannelse.. eller at finde sig et arbejde. 

Anonym skriver:

DU føler jeg dømmer. 
jeg føler ikke. 

Det er jo ikke kun mig, men en meget stor del af dem der deltager i debatten. 

Anonym skriver:

nu er det bare sådan at jeg haavde en veninde der fik en depression. 
men kunne sagtens gå i byen, cafe og alt det sjove.. 

Samme med en der havde angst spurgte om jeg ville med på cafe... 

altså???? 

Den vil jeg gerne svarer på!

Jeg har en svær depression/fødselsdepression . Jeg er på "lykkepiller" , og fungere pt okay. Jeg er meeega træt, tror pt det er pillerne, men da jeg lige er skiftet mærke, kan det også sagtens være depressionen. Jeg var SÅ langt ude lige inden jeg søgte hjælp... Jeg var handlingslammet, jeg var selvmordstruet, jeg kunne ikke overskue min mand, mine børn, mit liv, min fremtid, min økonomi, mig selv. Jeg var på grænsen til at agere voldeligt overfor min mand, på at skride, kører galt i min bil! -trods det, så var jeg stadig ude og besøge min tætte veninde til en kop kaffe, når vi havde haft en aftale i uger, og jeg havde aflyst med dårlige undskyldninger hver gang, men hver gang jeg kunne mærke idag har jeg en god dag, så greb jeg telefonen og lavede en aftale samme dag, og kom til kaffe. 

Vi var også til fødselsdage , og føj hvor jeg ikke magtede det, men på med facaden og det påklistrede falske smil, og ud . Sådan, det var jeg nødt til! Og jeg nød det når jeg endelig fik hevet mig udenfor og ud blandt andre. Men tiltrods for at jeg VIDSTE jeg ville nyde det når jeg endelig kom ud, så var det en kamp uden lige inde i mit hovede hver gang jeg skulle noget. 

Sådan er det stadig, er kun lige nyligt opstartet i min medicinske behandling + terapi. Tro mig, du ville ikke kunne se på mig hvad jeg kæmpede med.