Undskyld, men hvad tror du man gør i andre lande, hvor man ikke har et års betalt barsel? Der kommer ungerne afsted længe før. Da min egen mor fik sit første barn havde hun 14 ugers barsel og derefter kom min storesøster afsted i dagpleje. Da jeg blev født havde hun 24 ugers barsel. Sådan er livet altså nogle gange.
TS: Du skal ikke have dårlig samvittighed. Hvis du mener det bedste er at dit barn starter i vuggestue, så er det det bedste. Børn tager ikke skade af at starte tidligt i vuggestue eller dagpleje.
Og hvorfor tror du barslen er sådan i Dk nu?? Fordi det er vurderet til at til være barnets bedste??
Vi ryger og drikker jo heller ikke som de gjorde som gravide langt oppe 8'erne. Så, det grundlag er for tåbeligt at bruge.
Selvfølgelig er det rigtig ærgerligt at man synes det er kedeligt at gå hjemme og og kysse og kramme og dikke dikke. Men, hvis man ikke engang kan sætte sine egne behov til side et enkelt år, så synes jeg faktisk det grænser til et samfundsmæssigt problem der hedder mig, mig, mig.
Som forældre, skal man lære at lytte til sig selv, naturligvis, men som hovedregel må man tænke på barnets tarv. Og ja, barsel kan sørme da have nogle lange dage, men den tid hvor båndene knyttes for alvor og man begynder at præge sit barn, kommer ikke igen.
Jeg synes man skylder sit barn at bruge den tildelte barsel. Om det er moderen eller faderen må familierne selv finde ud af, men at smide sit barn i institutionen fra Ca 1/2 år af, fordi man keder sig og ikke synes det er super fedt, er bare ikke det der varetager barnets interesser.
Synes generelt jeg oplever flere og flere forældre der varetager egne interesser før deres børns.
De ryger i hjemmet, spiser ernæringsmæssigt dårlig mad fordi de hader madlavning, de flytter rundt hvert andet år barndommen igennem, de går i byen flere weekender hver måned og får andre til at passe.... Dette er blot få eksempler, der er mange flere i samme kategori.
Dette er et debat forum, der skal være plads til holdninger, men også til at man fortæller folk hvis man mener de ikke tager gode beslutninger på baggrund af deres børns interesser og tryghed, men udelukkende fokuserer på JEGET. Som regel træder dette i baggrunden omkring de 25 år, hvor man kan se ud over sin egen næse, men det gælder naturligvis ikke alle.