Skuffet

Anonym skriver:

Så misforstår du hvad jeg skriver.

Jeg CITERER dig. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg CITERER dig. 

Men du tager citatet ud af kontekst, og så bliver det til at jeg bare har skudt hans søde idé totalt i sænk.

Sådan var situationen ikke.

Anonym skriver:

Hvis det hænger sådan sammen, at han er blevet så ked af det, skuffet, sur etc. Over Dubai, og jeg hverken har kunne mærke det, og han heller ikke har sagt noget. 

Så tror jeg slet ikke, at vi er et sted hvor vi skal giftes. 

Jeg ville egentlig bare have manden..

Jeg synes faktisk, at du skulle sige det til ham.

At du var ligeglad med hvor/ hvordan I blev gift, og at du faktisk bare ville have ham. 

Tror I skal viske tavlen ren og starte forfra 

Abracadabra skriver:

For at vende tilbage til dit oplæg:

Ja!! Sig, at du er skuffet og egentlig var blevet ret vild med idéen om kirkebryllup. Du vil gerne det helt store bryllup og ikke "bare" rådhuset. 

For hulan da! Du er jo NØDT til at sige det. Han er ikke tankelæser. Du regner jo med, at han ville udtrykke en eventuel skuffelse over afvisningen af Dubai, men du vil holde mund med din skuffelse? 

Tal sammen! 

Tak, det var da fantastisk med et svar på mit egentlige spørgsmål 

Jeg synes bare det er blevet en farce nu.. Frem og tilbage. Egentlig vil jeg nok bare gerne glemme det hele nu, for det er åbenbart mig der er frygteligt utaknemmelig over hans store gestus. 

(Ironi kan forekomme.) 

Jeg må nok starte med at høre ham ad, om hans ønske om rådhusbryllup handler om min afvisning af Dubai.

Morjanne76 skriver:

Jeg synes faktisk, at du skulle sige det til ham.

At du var ligeglad med hvor/ hvordan I blev gift, og at du faktisk bare ville have ham. 

Tror I skal viske tavlen ren og starte forfra 

Ja, måske. Men det er da bestemt også vigtigt for mig, at finde ud af om han i et halvt år har skjult det, hvis han har været skuffet. 

Så er vi da et helt andet sted end jeg troede.

Anonym skriver:

Det er jo HAM der har sagt at der skal være et frieri, noget helt særligt.. Det har han sagt fra jeg mødte ham. 

Han ville gerne det helt store, overraskelsen, romantikken.

 

jeg kan overhovedet ikke se, at mit afslag til Dubai har så stor en rolle.. Vi har ikke talt om Dubai siden, og hvis han går rundt og er fornærmet over dét, så må han komme ud af busken. Jeg er jo ikke tankelæser.

 

Vi taler fint sammen, og kommunikerer fint. Det kom bare så meget bag på mig, at det var ligegyldigt med et kirkebryllup og det hele.

Og nu har han fundet dubai, det er overraskelsen at i skal derned, finde jeres ringe. Det kunne jo være at dee var mere i det, end bare at købe ringe.. en anden overraskelse.

Yurie skriver:

Og nu har han fundet dubai, det er overraskelsen at i skal derned, finde jeres ringe. Det kunne jo være at dee var mere i det, end bare at købe ringe.. en anden overraskelse.

 

Det tror jeg virkelig ikke, men jeg vil da spørge ham ad, om han er skuffet.

Morjanne76 skriver:

Men hvor i den samtale åbner du op? Som jeg læser det, er du konkluderende og stiller ingen uddybende spørgsmål 

Du siger at du jo ved at han har ringen og hvad så? Du ved jo ikke hvornår han vil spørge.. du ved jo at han vil fri.. ring eller ej, så det kommer jo ikke som en overraskelse at han vil fri.. så hvorfor ikke købe ringene og så en dag frier han og du får ringen på..

Jeg tror han har fået følelsen af at du ikke er så interesseret i bryllup så meget som ham. Især at du takker nej til en tur til Dubai så forstår jeg ham godt. 

Til dit spørgsmål, så synes jeg ikke du har ret til t være skuffet. 

Ja jeg vill være skuffet og jeg fatter ikke hvorfor folk hænger sig i en Samtale om en ferie  igår snakkede jeg med manden om ferie på Kreta og gravering af ringen, det havde jeg ikke lige lyst til og så snakkede vi om toilet papir, han må være frygtelig såret over mine manglende spørgsmål og kolde afslag af den kåde romantik (ja kraftig ironi )