Hvordan ville jeres partner reagere...

quindelist skriver:

Det kunne vi begge have fundet på her i huset -så det var der ingen af os der ville tage voldsomt ilde op -men måske en snak om at man jo liiiige kunne have ringet.

vi har i forvejen to katte og en hund, alle tre nødlidende dyr der havde brug for et godt hjem

En ting er er nødlidende dyr, en anden ting er er dyr man har planlagt at ville have og som havde det godt. Kan være jeg misforstår ts, men jeg læser det som ts et stykke tid har vidst hun ville have en lille kattekilling, har givet hints om det men ikke sagt det direkte og nu var killingen gammel nok og så kom den med hjem. Hvis det er historien så ville jeg blive stjernetosset. 

Kom min mand hjem med en killing i armene nu i snevejret og sagde: jeg fandt den. Så ville jeg bare elske ham højere hvis muligt. 

Anonym skriver:

Selvom jeg kunne blive ved at snakke om det til jeg er 90 og han ikke vil give sig?

Og samtidig vise så kontrollerende en opførsel... Vi har en solid økonomi, vi har to katte og hund i forvejen og plads til den lille nye.

jeg kan ikke personligt forene mig med tanken om at forblive gift og aflevere jeg katten tilbage, så søger jeg selv om skilsmisse. 

Jeg havde tilbudt ham et kompromis inden jeg tog katten med hjem. Min mand ved godt jeg er katte fan, så det er ikke en mulighed ikke at have dyr i hjemmet. Så havde givet ham noget tid at sluge det på, og så kunne man sammen finde en, så alle parter kan være glade

ll.andersen skriver:

Det kommer nok an på hvordan man har det med sine dyr, herhjemme er det klart vores bonus børn  

 

men håber at du/i finder frem til den løsning der passer jer 

Her for mit vedkommende er det familiemedlemmer. For ham, ved jeg ikke... gost spørgsmål. Han tog selv ud og så på vores hund uden jeg vidste det hvorefter han fortalte det bagefter hvorpå jeg sagde at når hun nu havde valgt ham, så skulle han da selvfølgelig hente den hjem til os. Der var da ikke så meget svinger i valsen.

Lyder til der er flere ting der halter i jeres forhold. Hvordan fik i de andre dyr, var det fælles ønske ?

R

En ting er er nødlidende dyr, en anden ting er er dyr man har planlagt at ville have og som havde det godt. Kan være jeg misforstår ts, men jeg læser det som ts et stykke tid har vidst hun ville have en lille kattekilling, har givet hints om det men ikke sagt det direkte og nu var killingen gammel nok og så kom den med hjem. Hvis det er historien så ville jeg blive stjernetosset. 

Kom min mand hjem med en killing i armene nu i snevejret og sagde: jeg fandt den. Så ville jeg bare elske ham højere hvis muligt. 

Så den i sidste uge og blev forelsket, overvejede et stykke tid og da jeg havde afleveret vores søn i fredags drejede bilen pludselig den vej og jeg fik mødt hende. Og valgte så at tage hende med hjem. Forinden havde jeg vist et billede af hende til ham og sagt at jeg håbede det var den julegave han havde været ude at kigge efter til mig. Wink wink. 

Anonym skriver:

Så den i sidste uge og blev forelsket, overvejede et stykke tid og da jeg havde afleveret vores søn i fredags drejede bilen pludselig den vej og jeg fik mødt hende. Og valgte så at tage hende med hjem. Forinden havde jeg vist et billede af hende til ham og sagt at jeg håbede det var den julegave han havde været ude at kigge efter til mig. Wink wink. 

Men du kunne jo bare have spurgt ham. Tænker der måske er mere i klemme end blot en lille kattekilling siden I begge to reagerer med trusler om skilsmisse (du reagerer jo egentlig som ham bare med omvendt fortegn). 

Du spørger hvad der ville ske her hjemme, ikke en skilsmisse er jeg ret sikker på. Men en undren over jeg dog ikke havde sagt det til ham når nu jeg var så forelsket i killingen. Og en følelse af jeg bestemte alt om vores fælles hjem, plus et lille svigt for så tog jeg en stor beslutning hen over hovedet på ham. Men nej hverken fra min eller hans side trussel om skilsmisse hvis vi ikke fik vores vilje om noget så "småt" som en kat 

SandraXOXO skriver:

Lyder til der er flere ting der halter i jeres forhold. Hvordan fik i de andre dyr, var det fælles ønske ?

Den ene kat reddede jeg i den spæde start af vores forhold, hvor vi ikke boede sammen og knap nok var officielle kærester.. Der flippede han også ud. Men jeg beholdt den, det skulle han slet ikke have noget at sige om. Så hentede jeg nr. 2 dagen før den skulle aflives i fælles beslutning, der var ingen drama. Det var bare, jamen selvfølgelig, så vidt jeg husker. De er begge hhv. 7 og 9 år nu. Så tog han ud og kiggede på hund, for det ønskede han sig uden at fortælle mig det før bagefter, hvor jeg så sagde at han selvfølgelig skulle hente hende hjem til os når nu hun havde valgt ham, det er to pr siden og ja nu har jeg hentet hende her den lille i fredags. 

og ja, det kan vi hurtigt blive enige om at der er. 

Jeg tænker også at det her på ingen måde drejer sig om en kat. Den er åbenbart bare blevet undskyldningen for at i vil skilles.

han vil skilles hvis du beholder katten, og du vil, hvis den skal afleveres tilbage. Synes i bare skulle være ærlige og finde ud af hvorfor og om i skal skilles for det har intet med den stakkels kat at gøre.

og hvis det er skilles i skal, du lyder meget bitter over mange ting, hans manglende lyst til flere børn, hans indkøb af hund. Så skal i jo død og pine kunne opfører jer som voksne, så jeres barn bliver mærket mindst muligt af jeres valg. Og lige nu ser jeg to fornærmede børn for mig.

Jeg vil klart overvejer hvor godt jeres forhold er, især når nu der er en lille ny på vej som jeg kan læse mig frem til. 

Hvis min kæreste blev så sur over det, var jeg smuttet, eller taget en snak for så er der mere end bare den kat.

Sedigfor skriver:

Jeg vil klart overvejer hvor godt jeres forhold er, især når nu der er en lille ny på vej som jeg kan læse mig frem til. 

Hvis min kæreste blev så sur over det, var jeg smuttet, eller taget en snak for så er der mere end bare den kat.

Der er ikke nogen baby på vej.