Cola Zero skriver:
Du har ret i, at TS kan risikere, at det bliver en større udgift på sigt, men det bliver børn jo generelt. Jeg forholder mig ikke til hvad der bliver betalt af hvem på nuværende tidspunkt, men at han ikke behøver betale bidrag, sålænge han betaler sin halvdel af alle udgifter... kan være det bliver mere.. Men tror nu (forhåbentligt) ikke det er hans udgangspunkt.
Han bliver ikke rådet ud fra devisen " at spare penge" men ud fra et fairness princip, og at han slipper for at ligge under for BF's luner, ved at tage ansvar for egen tid. For som en anden skriver; mænd er altså ikke længere bare tivoliweekendfar, der i bund og grund ser sit afkom som en udgift, men som er ligeværdig forældre, der ligeså godt kunne være BF, til et barn, som har ret til lige adgang til begge forældre.
Men hvis du tænker barnets tarv vil du så også råde til det samme? Ts fortæller en historie hvor mor og far slet ikke kan kommunikere, ja egentlig foregår kommunikationen via ts kæreste.
Ts vil ændringen fordi han mistænker mor for at bruge pengene på andet end barnet. Mor kan ikke en gang finde ud af at købe tøj så barnet kan få det med hos faren, men vil hellere indbetale 1000 kr hver 3. Måned.
At råde til fælles opsparingskonto til de store indkøb, dele udgifter til fritidsinteresser fx og dermed også være enige om fritidsinteresser, dele udgifter til stort set alt og dermed også være enige om stort set alt, kræver en form for kommunikation. Skulle jeg råde, ville det være at have fokus på kommunikationen, på samarbejdet og knapt så meget på pengene lige pt især fordi 667 kr om måneden rent faktisk er billigt hvis man ikke har andre udgifter end mad de dage barnet er der. Og når man så har fået samarbejdet op og køre, så foreslå da endeligt at dele alle udgifter, personligt ville jeg hellere det hvis jeg var enlig mor, men jeg ville det ikke ud fra en mistanke om jeg snød, brugte pengene på bryster og forresten bare overlod vores barn til mormor.
Anmeld
Citér