Skal jeg gå til kommunen?

Jeg ville ringe på og på en forsigtig måde spørge om hun har brug for hjælp..... 

Jeg havde selv en depression og stod alene med en søn som sov 6 timer i døgnet (min daværende kæreste havde aften/nat arbejde) og det var ufattelig hårdt, og jeg har flere gange sagt det samme.... Så for guds skyld snak med hende inden du ringer til nogen andre! ☺

tribk skriver:

Hvis det er rigtig slemt, ville jeg overveje at ringe til politiet. Med mistanke om at hun skader barnet, eller er i risiko for det. Det ville jeg også gøre ved andre husspektakler, hvor jeg mistænker at nogen kommer til skade. F.eks. hvis det lyder som om at en kone får bank, eller er lige ved at få det. Det du beskriver lyder lidt som om barnet er tæt på at blive rusket!

Det kan også være at jeg overdriver, men jeg tåler virkelig dårligt babygråd, jeg bliver helt ude af den. Jeg vil slet ikke kunne rumme at overhøre en mor være sådan!

 

Politiet!?

Bekymret nabo-"Hej, jeg har en nabo der skælder sit barn ud, barnet er omkring 6 måneder. Desuden græder barnet ret meget..."

Politi-" Nå...".

Det er nok nogenlunde sådan samtalen med politiet vil udfolde sig.

Anonym skriver:

Hej alle baby.dk brugere.

Vi bor i et boligkompleks hvor man kan høre nærmest alt hos naboerne, godt som skidt.

Vores nabo har en lille søn/datter. Vi tror hun er alene. Min kæreste og jeg lagde mærke til at det her barn græder rigtig meget, men det har vi ikke rigtigt tænkt længere over - vi tænkte måske kolik eller lignende. 

Men så lagde vi mærke til at moren råbte... En del.. Hun begyndte for noget tid siden, og det sker nærmest hver dag at hun råber af det her lille barn (man kan tydeligt høre på gråden at barnet ikke engang er 6 mdr) at nu skal han/hun holde kæft, at det kan fandme ikke være rigtigt at det vågner igen, nu må det fandme stoppe med at græde.. Man kan høre hun råber, hun går fra barnet og lader det græde - sådan en ULYKKELIG gråd... Det går virkelig ind i hjertet på mig, og jeg bliver så ked af det, og har lyst til at gå ind og hente barnet. Jeg fik besøg af en veninde som spurgte mig om hun virkelig hørte naboen råbe af barnet, og jeg måtte desværre bekræfte det..

Jeg står med tanken om at melde det til kommunen, da jeg ikke synes et barn burde vokse op sådan. Jeg er glad for min datter er så lille og ikke forstår hvad der sker derinde. Hvad havde i gjort? 

At verbalisere sin afmagt, fungerer for nogle. At underette pba. hvad du hører gennem væggene virker lige lovligt heftigt.

Hvis du er bekymret kan du jo starte med at banke på og TALE med din nabo.

At verbalisere sin afmagt, fungerer for nogle. At underette pba. hvad du hører gennem væggene virker lige lovligt heftigt.

Hvis du er bekymret kan du jo starte med at banke på og TALE med din nabo.

Men hvis nu mor er så langt ude at hun skader sit barn ( og jo det foregår jo det ved vi alle jo godt  at der er børn der behandles dårligt også af deres egne forældre)

Tror du så hun ville smække døren op og sige "Kom ind hvor er jeg glad for at du spørger- jeg vil rigtig gerne have din hjælp nu hvor jeg er godt i gang med at skade mit barn"?

Det tror jeg de færreste ville,hvis ingen...For selv om man måske godt ved at det her er noget lort ,så evner de færreste selv at bede om hjælp .

At råbe og skrige af det lille barn og lade det ligge og græde er lige så skadeligt som fysisk vold. Og vi har alle underretningspligt hvis vi mistænker mistrivsel og vold .

At det fungere for nogen at skrige deres børns psyke i stykker er vel ikke grund nok til at det så er ok? Vold psykisk som fysisk er aldrig i orden ligegyldigt hvad grunden er. 

Det er kommunens arb at vurdere hvor vidt det her er alvorligt eller ej - ikke os "alm " mennesker . Vi skal altid lade tvivlen komme børnene til gode. 

Det er ubeskriveligt pisse hårdt at havde kolik barn! Vores den store skreg uafbrudt fra 16-03 hver evig eneste dag! Og selvom vi var 2 var det stadig pisse hårdt så kan levende forestille mig hvordan det må være at være alene med det!

Ja du kan gå til kommunen, for ja hun har brug for hjælp og hvis ikke hendes sundhedsplejerske opdager det er du den "eneste" der kan råbe hjælp for hende

hvis det var mig der stod i sådan en situation som du gør, havde jeg nok gået ind og banket på (når der er nogen lunde roligt, men ikke med risiko for at mor og baby sover)

og spørge om hun har brug for hjælp, og snakke med hende om at det måske kan hjælpe med kiropraktor, og evt tilbyde at køre en tur med barnevognen så hun (mor) kan få søvn! Og der med overskud tilbage når man står med et skrigende barn og der ingen er til at hjælpe og lige meget hvad man gør så skriger det bare så føler man sig uendeligt alene i verden! Jeg kan huske at jeg nogle dage bare ønskede der kom en mg kørtezen tur med hende så jeg kunne sove bare en time

Carina:-) skriver:

Men hvis nu mor er så langt ude at hun skader sit barn ( og jo det foregår jo det ved vi alle jo godt  at der er børn der behandles dårligt også af deres egne forældre)

Tror du så hun ville smække døren op og sige "Kom ind hvor er jeg glad for at du spørger- jeg vil rigtig gerne have din hjælp nu hvor jeg er godt i gang med at skade mit barn"?

Det tror jeg de færreste ville,hvis ingen...For selv om man måske godt ved at det her er noget lort ,så evner de færreste selv at bede om hjælp .

At råbe og skrige af det lille barn og lade det ligge og græde er lige så skadeligt som fysisk vold. Og vi har alle underretningspligt hvis vi mistænker mistrivsel og vold .

At det fungere for nogen at skrige deres børns psyke i stykker er vel ikke grund nok til at det så er ok? Vold psykisk som fysisk er aldrig i orden ligegyldigt hvad grunden er. 

Det er kommunens arb at vurdere hvor vidt det her er alvorligt eller ej - ikke os "alm " mennesker . Vi skal altid lade tvivlen komme børnene til gode. 

 

Enig!!

Selvom det er velmenende forslag fra de fleste der har svaret så kan trådstarter ikke begynde at tolke på hvorfor og hvad der kan være baggrund for denne kvindes afmagt over for sit barn.

Hvordan ville i reagere hvis en fremmed ringede på jeres dør og tilbød at passe jeres barn nogle timer fordi i lød pressede? 

Det er kommunens opgave at se på om det er en familie der har brug for hjælp, at bruge som undskyldning at det nok ikke vil generere mere overskud hos naboen er en dårlig undskyldning for ikke at reagere. Man har indberetningspligt og det er et lille barn der tales om her, hensynet til barnet må komme i første række !!

Carina:-) skriver:

Men hvis nu mor er så langt ude at hun skader sit barn ( og jo det foregår jo det ved vi alle jo godt  at der er børn der behandles dårligt også af deres egne forældre)

Tror du så hun ville smække døren op og sige "Kom ind hvor er jeg glad for at du spørger- jeg vil rigtig gerne have din hjælp nu hvor jeg er godt i gang med at skade mit barn"?

Det tror jeg de færreste ville,hvis ingen...For selv om man måske godt ved at det her er noget lort ,så evner de færreste selv at bede om hjælp .

At råbe og skrige af det lille barn og lade det ligge og græde er lige så skadeligt som fysisk vold. Og vi har alle underretningspligt hvis vi mistænker mistrivsel og vold .

At det fungere for nogen at skrige deres børns psyke i stykker er vel ikke grund nok til at det så er ok? Vold psykisk som fysisk er aldrig i orden ligegyldigt hvad grunden er. 

Det er kommunens arb at vurdere hvor vidt det her er alvorligt eller ej - ikke os "alm " mennesker . Vi skal altid lade tvivlen komme børnene til gode. 

 

Der bliver tolket fantastisk meget på uendeligt lidt information, ellers er jeg enig i det meste du skriver.

Det er selfølgelig ikke helt det samme, men jeg vil alligevel skrive det.

da min søn var lille skreg han også det meste af døgnets timer. Jeg travede lejligheden tynd men jeg vuggede ham. 

Faktisk besøge vi læge vagten da han var 9 dage gammel fordi jeg var overbevist om noget måtte være grueligt galt med vores søn. Han fejlede intet og vagtlægen anbefalede at vi skulle bruge ørepropper og ligge os til at sove hvis han var affodret, ny skiftet osv. Mit moderhjerte sagde mig dog imod.

men til min pointe. Da min søn var omkring et år, stod jeg og snakkede med vores underbo. Snakken faldt på vores søn og han fortalte at han nærmest havde været rykket ud af sin lejlighed i en periode og at han faktisk havde siddet i sin lejlighed og i perioder troet jeg bare havde ladet ham græde, da man ikke rigtig kunne høre min stemme, så han var listet op af trappen en dag fordi han overvejer om han skulle ringe til nogen og var blevet helt lettet over at kunne høre at jeg gik og trøstede ham. Men nede under hos ham lød det som om han blot græd og græd og græd uden at noget blev gjort. Jeg var faktisk elever anbefalet af min Sp at hvis det hele blev for meget skulle jeg gå ind i et andet rum og skrige/råbe/ rase kort for at få luft, det gjorde jeg så ikke rigtigt

2721 skriver:

Det er selfølgelig ikke helt det samme, men jeg vil alligevel skrive det.

da min søn var lille skreg han også det meste af døgnets timer. Jeg travede lejligheden tynd men jeg vuggede ham. 

Faktisk besøge vi læge vagten da han var 9 dage gammel fordi jeg var overbevist om noget måtte være grueligt galt med vores søn. Han fejlede intet og vagtlægen anbefalede at vi skulle bruge ørepropper og ligge os til at sove hvis han var affodret, ny skiftet osv. Mit moderhjerte sagde mig dog imod.

men til min pointe. Da min søn var omkring et år, stod jeg og snakkede med vores underbo. Snakken faldt på vores søn og han fortalte at han nærmest havde været rykket ud af sin lejlighed i en periode og at han faktisk havde siddet i sin lejlighed og i perioder troet jeg bare havde ladet ham græde, da man ikke rigtig kunne høre min stemme, så han var listet op af trappen en dag fordi han overvejer om han skulle ringe til nogen og var blevet helt lettet over at kunne høre at jeg gik og trøstede ham. Men nede under hos ham lød det som om han blot græd og græd og græd uden at noget blev gjort. Jeg var faktisk elever anbefalet af min Sp at hvis det hele blev for meget skulle jeg gå ind i et andet rum og skrige/råbe/ rase kort for at få luft, det gjorde jeg så ikke rigtigt

Hvis nu din underbo havde kontaktet kommunen .. hvad så? Du ville have fået et besøg og så var det sikkert det. Det viser jo faktisk at nogen har bekymret sig om dit barn.

Hvis nu det er en familie der har brug for hjælp, men alle ikke handler fordi man kender, man har prøvet osv. Og barnet evt. Kommer til skade ? Hvad så ? Så er man jo ansvarlig fordi man ikke har handlet!

Jeg ville ikke være det mindste bekymret hvis kommunen kom på besøg pga. En henvendelse om et meget grædende barn for det er jo bare at forklare hvordan og hvorfor ... kommunen undersøger kun yderligere hvis de mener der er behov for det.

Skriv et brev til kommunen. En underretning er jo ikke lig med tvangsfjernelse, det er lig med opmærksomhed på barnets tarv og hjælp til moderen. Hvis man råber og bander af sit spædbarn, er man presset hårdt.