Mom skriver:
Det skal jeg ikke kunne sige om hun gør - eftersom hun i stort set alt hvad hun ytre sig om, bruger sig selv og personlige erfaringer, kan jeg seriøst have mine tvivl.
Hun udtaler sig om børneforældres egoisme, uden at tage samfundets udvikling i mente, altså hvor man før var afhængig økonomisk af hinanden, er man det ikke mere. Hvor manden førhen pr automatik blev weekendfar i skilsmisser, er manden rettigheder i dag bedre, og nok derfor man ser flere forældremyndighedssager/samværssager, fordi manden ved i dag, at han reelt (burde have) har rettigheder..
Fordi det i dag er blevet samfundsmæssigt iorden at lade sig skille, og bryde ud af dårlige forhold, ser man det måske mere end før.
At skilsmisser i dag er mere socialt acceptable end tidligere, er Lola Jensen uden tvivl helt på det rene med. Det ændrer vel stadig ikke på, at hun kan have opfattelsen af, at en del småbørnsforældre dels giver for hurtigt op, dels er mere optaget af egne behov for at "have" barnet mest muligt end af børnenes behov for en fast base?
Jeg siger ikke, hun nødvendigvis har ret. Jeg synes bare ikke, kritikken her er saglig.
Ét fænomen, jeg sagtens kan genkende, er hendes beskrivelse af, at når tendensen bliver, at folk først bliver forældre efter en del år, hvor de har kunnet prioritere sig selv og deres egne behov, så bliver det virkelig en udfordring at smide alt til side og kun fokusere på barnets behov. Jeg kan godt lide hendes opfordring til at "skabe lidt kaos", så man ikke har det strømlinede, "perfekte" liv, før børnene kommer til og forstyrrer billedet. Hvor kender jeg mange, der slet ikke kan rumme, at når de endelig får barn, så bliver der dage med kaos og krakelerede glansbilleder, med lousy junkfood og uendelige dynger af vasketøj.
Det er selvfølgelig vildt generaliserende og unuanceret, men det hører jo med til genren "debatbøger", og da i særdeleshed til korte artikler om sådanne. Debatten sparkes ikke i gang, hvis forfattere, i stedet for at beskrive tendenser, skal pakke alt ind i tusind forbehold og "Det gælder selvfølgelig ikke alle, men..."
Helt grundlæggende synes jeg, det er svært at debattere ud fra så få udsagn - man piller de mest bombastiske udsagn ud og får slet ikke konteksten og de større linjer med. Desuden synes jeg, kritikken her er enormt fokuseret på hendes person og ikke på "sagen" - en bog, ingen af os mig bekendt har læst?
