Anonym skriver:
Jeg mener, som Lola også gør, at moderen fra starten er den primære omsorgsperson. Hun har båret barnet. I mange tilfælde ammet barnet. Moderen har ofte den længste barsel. Jeg synes oftest man hører at det er moderen, der tager flest barnets sygedag, om der findes en opgørelse over dette ved jeg dog ikke. Ofte er det også moderen, der afleverer og henter barnet, er det jeg selv kan se og så bor vi lige ved siden af en institution, men igen ved jeg ikke om man kan læse noget om det. Den der henter barnet om eftermiddagen, har måske noget tid alene med barnet inden den anden forælder kommer hjem.
Så fra starten er moderen den primære, efter min mening. Jeg mener faderen kommer til at kæmpe en kamp han ikke kan vinde, hvis han forsøger at blive primær. Det vil han kun kunne hvis moderens primære funktion svækkes, men de tilfælde kan så, sikkert for det meste, dækkes ind under, at det kun er "for det meste", det er tilfældet, det er bedst at bo ved moderen. Eks hvis moderen ikke opfylder den primære funktion.
Selvom far ikke er primær omsorgsperson, kan han jo sagtens være en rigtig god far.
Jeg mener slet ikke at det er et problem at det forholder sig sådan. Jeg ser det bare som "det er sådan det er".
Jeg mener at det er et stort problem at en del kvinder mener at de pr automatik har mere "ret" til barnet end faderen, alene på baggrund af, at kvinden har båret og ammet barnet.
Mange mænd i dag holder også måneders orlov, de henter og bringer på lige fod med moderen, tager sygedage, og har mindst ligeså meget tid sammen med barnet som moderen.
Det eneste der adskiller moderens rolle mod faderens er graviditeten og amningen.
Problemet ligger nok mere i, at en del kvinder ikke vil afgive noget af omsorgen for barnet til faderen, og hvorfor er mig en gåde, andet end det må handle om at de ikke tror på at andre kan løfte opgaven, og det er en skam for både mænd og børn.
Kvinder er pr automatik ikke bedre forældre end mændene, fordi naturen engang er sådan at det er os som er gravide og ammer.
