Rejse uden 1,8 mdr ?

Mor i Aarhus skriver:

Det ved vi jo ikke... I lang tid efter, skreg hun, når hun så sin farmor og klamrede sig til mig

Jeg ved ik med jer andre men jeg kan foreksempel ikke huske hvor jeg blevet passet hen og om det var uden min mor da jeg var lille

Anonym skriver:

Jeg ved ik med jer andre men jeg kan foreksempel ikke huske hvor jeg blevet passet hen og om det var uden min mor da jeg var lille

Men for søren da, det er jo ikke konkrete erindringer, det handler om, men de spor, det potentielt kan sætte i barnets sind at have følt sig forladt - ellers kunne man jo udsætte så små børn for hvad som helst, uden at det ville have nogle følger. Derudover er det da ikke ligegyldigt, hvis barnet bliver dybt ulykkeligt, bare fordi det måske er glemt efter en uge. 

Anonym skriver:

Men vi skal også huske at børn glemmer hurtigt . 

Det handler jo ikke om barnet husker den konkrete oplevelse og kan beskrive den. Det handler om hvad oplevelsen gør og "planter" af spor. Hvis d3t eneste "vigtige" var hvad barnet kunne huske efter x antal tid, så kunne vi lige så godt lade være at beskæftige os med børn under 3-4 år. 

Trygheden og utrygheden gør rent faktisk noget også selvom børnene ikke kan huske det. De vil heller ikke kunne huske de blev slået fx men det betyder ikke det er okay.

Til ts: jeg var væk på lejrskole da to af mine var 5 og lige knapt 2 - 5 dage væk og de havde farmand. Selvsagt tog de ikke skade, men det var ikke noget jeg ville gøre hvis ikke det var nødvendigt og jeg ved jeg ikke ville kunne nyde ferien og de romantiske aftener for tankerne ville være der hjemme - jeg kan ikke en gang nyde at være på stranden nu og hoppe i bølgerne da jeg vidste min datter sad i teltet og var stærkt utilfreds.

Derudover ville jeg ikke turde tage for langt væk, hvis det er begge prinærpersoner der er afsted - vi skal kunne komme hjem.

Men børnene, ja de tager jo nok ikke skade af den ene gang, men jeg ville spørge mig selv: er det nødvendigt, kunne vi ikke får det samme på en anden måde? Vi tager fx til roskilde festival og min mor bor hos os, så ser ungernw os og vi får voksen romantikkwn.

Hck skriver:

Jeg skriver ikke om generalt, men netop om mor og far kan ta på en kæreste/ bevar ægteskabets tur og ja, det mener jeg sagtens at man kan. 

du for det lidt til at lyde at fordi at jeg skriver sådan, så er jeg en skidt mor med en masse dårlige undskyldninger for at få mine børn passet.

og, ja, jeg ser ikke noget problem i at barnet savner sin mor et par dage, hvis mor og far trænger til at koble af og få ny energi ( det kunne faktisk være at skillesmisse procenten ikke var så høj hvis flere gjorde det.)

til sidst kan jeg fortælle dig at jeg altid kun har arbejdet deltid, så jeg havde mere tid sammen med ungerne da de var små, så det er ikke fordi at jeg har dårlig samvitighed over noget

Nu får JEG nok på puklen, men nu har jeg hørt på den der "bevar forholdet" kommentar så mange gange, og nu skriver du ordret, at mange nok ikke ville blive skilt hvis blot de tillod sig at tage på flere alene-ture.

For en 20-30 år siden, kunne ingen forældre drømme om at tage på sådanne turer. Hvis man tog nogle steder, var børnene som regel altid med. Og dengang var skilsmisse procenten en hel del lavere end at den er i dag, hvor det nærmest er IN at forældre tager på disse "bevar ægteskabet" turer. Folk bliver skilt på kryds og tværs, på trods af alle disse alene turer/egotid.

Så din påstand holder jo ikke vand.

Og så syntes jeg, at det nærmest er at (indirekte) give børnene skylden for at et ægteskab/forhold forliser.

Min ærlige mening er, at hvis ens forhold ikke kan overleve uden disse turer, så er der et eller andet fundementalt galt med det. Hvis ikke ens forhold kan overleve at få børn, med alt hvad det nu engang indbærer (også manglen på egotid), så kan det altså ikke være særligt stærkt.

Anonym skriver:

Men vi skal også huske at børn glemmer hurtigt . 

Hvis man lever efter tesen at børn ikke kan huske eller at børn glemmer hurtigt - er det så ikke okay at give dem en flad, eller råbe eller andet - for de glemmer det alligevel? 

For mig handler det om at et så lille barn ikke forstår nok, ikke har noget tidsfornemmelse og ikke ved hvornår og om mor og far kommer tilbage. Det synes jeg ikke er rimeligt overfor sine børn. 

Elgaard73 skriver:

Nu får JEG nok på puklen, men nu har jeg hørt på den der "bevar forholdet" kommentar så mange gange, og nu skriver du ordret, at mange nok ikke ville blive skilt hvis blot de tillod sig at tage på flere alene-ture.

For en 20-30 år siden, kunne ingen forældre drømme om at tage på sådanne turer. Hvis man tog nogle steder, var børnene som regel altid med. Og dengang var skilsmisse procenten en hel del lavere end at den er i dag, hvor det nærmest er IN at forældre tager på disse "bevar ægteskabet" turer. Folk bliver skilt på kryds og tværs, på trods af alle disse alene turer/egotid.

Så din påstand holder jo ikke vand.

Og så syntes jeg, at det nærmest er at (indirekte) give børnene skylden for at et ægteskab/forhold forliser.

Min ærlige mening er, at hvis ens forhold ikke kan overleve uden disse turer, så er der et eller andet fundementalt galt med det. Hvis ikke ens forhold kan overleve at få børn, med alt hvad det nu engang indbærer (også manglen på egotid), så kan det altså ikke være særligt stærkt.

 

Næe, du for skam ikke på puklen, der jo forskellige meninger om alting.

jeg kan jo bare referer til hvad jeg har kenskab til og jeg har desværre set flere forliste forhold, fordi at de voksne ikke huskede at være kærester, jeg siger på ingen måde at man kun kan være det på en flere dages ferie, men jeg tror heller ikke at barnet tar skade af mor og far gør det en enkel gang og det var jo ligesom det der var essensen i ts oplæg. 

Elgaard73 skriver:

Nu får JEG nok på puklen, men nu har jeg hørt på den der "bevar forholdet" kommentar så mange gange, og nu skriver du ordret, at mange nok ikke ville blive skilt hvis blot de tillod sig at tage på flere alene-ture.

For en 20-30 år siden, kunne ingen forældre drømme om at tage på sådanne turer. Hvis man tog nogle steder, var børnene som regel altid med. Og dengang var skilsmisse procenten en hel del lavere end at den er i dag, hvor det nærmest er IN at forældre tager på disse "bevar ægteskabet" turer. Folk bliver skilt på kryds og tværs, på trods af alle disse alene turer/egotid.

Så din påstand holder jo ikke vand.

Og så syntes jeg, at det nærmest er at (indirekte) give børnene skylden for at et ægteskab/forhold forliser.

Min ærlige mening er, at hvis ens forhold ikke kan overleve uden disse turer, så er der et eller andet fundementalt galt med det. Hvis ikke ens forhold kan overleve at få børn, med alt hvad det nu engang indbærer (også manglen på egotid), så kan det altså ikke være særligt stærkt.

 

Tak for at skrive det jeg tænkte.... måske man skulle søge lidt mere bredt hvis man vil finde grunden til flere skilsmisser, kunne nævne i flæng: mere socialt accepteret at blive skilt, mere selvrealisering, flere der bruger enormt meget tid på sig selv, børnepenge, flere kvinder der er økonomisk i stand til at klare en husholdning selv....

Jeg har nu kendt min stakkels mand i 22 år, han havde børn fra mit mødte hinanden og vi har haft fælles børn i 12 år og vi har ikke en eneste gang været alene på forlænget weekend. Vi har en gang i de 22 år været på ferie alene sammen da bonus søn var hos hans mor ellers har vi kun været på ferie med børn eller hver for sig og vi er sørm3 stadig gift og vist endda lykkeligt.

Børnene er ikke grunden til forhold falder fra hinanden, vil håbe jeg næsten kunne tværtimod for man kæmper vel lidt hårdere hvis man har børn sammen.

At man har lyst til alene tid som par fair nok, men lad vær med at undskylde det med: for vi plejer nemlig vores forhold så vi ikke bliver skilt. Hvorfor ikke bare sige: det nyder vi og det prioriterer vi....

lineog4 skriver:

Tak for at skrive det jeg tænkte.... måske man skulle søge lidt mere bredt hvis man vil finde grunden til flere skilsmisser, kunne nævne i flæng: mere socialt accepteret at blive skilt, mere selvrealisering, flere der bruger enormt meget tid på sig selv, børnepenge, flere kvinder der er økonomisk i stand til at klare en husholdning selv....

Jeg har nu kendt min stakkels mand i 22 år, han havde børn fra mit mødte hinanden og vi har haft fælles børn i 12 år og vi har ikke en eneste gang været alene på forlænget weekend. Vi har en gang i de 22 år været på ferie alene sammen da bonus søn var hos hans mor ellers har vi kun været på ferie med børn eller hver for sig og vi er sørm3 stadig gift og vist endda lykkeligt.

Børnene er ikke grunden til forhold falder fra hinanden, vil håbe jeg næsten kunne tværtimod for man kæmper vel lidt hårdere hvis man har børn sammen.

At man har lyst til alene tid som par fair nok, men lad vær med at undskylde det med: for vi plejer nemlig vores forhold så vi ikke bliver skilt. Hvorfor ikke bare sige: det nyder vi og det prioriterer vi....

Helt enig. Min kæreste og jeg har alenetid, gerne også væk fra hinanden, fordi vi nyder ikke have en "titel" men forholdet ville helt klart overleve selvom. Fordi vi har jo vores smukke pige <3

lineog4 skriver:

Tak for at skrive det jeg tænkte.... måske man skulle søge lidt mere bredt hvis man vil finde grunden til flere skilsmisser, kunne nævne i flæng: mere socialt accepteret at blive skilt, mere selvrealisering, flere der bruger enormt meget tid på sig selv, børnepenge, flere kvinder der er økonomisk i stand til at klare en husholdning selv....

Jeg har nu kendt min stakkels mand i 22 år, han havde børn fra mit mødte hinanden og vi har haft fælles børn i 12 år og vi har ikke en eneste gang været alene på forlænget weekend. Vi har en gang i de 22 år været på ferie alene sammen da bonus søn var hos hans mor ellers har vi kun været på ferie med børn eller hver for sig og vi er sørm3 stadig gift og vist endda lykkeligt.

Børnene er ikke grunden til forhold falder fra hinanden, vil håbe jeg næsten kunne tværtimod for man kæmper vel lidt hårdere hvis man har børn sammen.

At man har lyst til alene tid som par fair nok, men lad vær med at undskylde det med: for vi plejer nemlig vores forhold så vi ikke bliver skilt. Hvorfor ikke bare sige: det nyder vi og det prioriterer vi....

Og baseret på hvad du skriver vil jeg nu ikke sige stakkel 

Og det lidt sjove for mig er, at selvom jeg har været sammen med min mand siden jeg var 15 og nu har passeret de 40 år, så har vi faktisk aldrig været på ferie uden børn ( der nu er 15 og 19), men jeg indrømmer at vi har prioteret en weekend om året for os selv