Rejse uden 1,8 mdr ?

Hvis begge børn bliver passet samme sted og er trygge ved det ville jeg tage af sted og nyde det. Vi har lige været væk fra vores piger, 5,3,1år, i en weekend og kommer til det jævnligt henover efteråret pga arbejde. 

Vi har også været 5 dage væk fra de to store da de var 3 og 18mdr. Det gik helt fint og de hverken havde savnet os eller fået ar på sjælen af det. Det var hos deres primære bedsteforældre som de ser ca 1 gang om ugen. 

God rejse 

Jeg skriver ikke om generalt, men netop om mor og far kan ta på en kæreste/ bevar ægteskabets tur og ja, det mener jeg sagtens at man kan. 

du for det lidt til at lyde at fordi at jeg skriver sådan, så er jeg en skidt mor med en masse dårlige undskyldninger for at få mine børn passet.

og, ja, jeg ser ikke noget problem i at barnet savner sin mor et par dage, hvis mor og far trænger til at koble af og få ny energi ( det kunne faktisk være at skillesmisse procenten ikke var så høj hvis flere gjorde det.)

til sidst kan jeg fortælle dig at jeg altid kun har arbejdet deltid, så jeg havde mere tid sammen med ungerne da de var små, så det er ikke fordi at jeg har dårlig samvitighed over noget

Når jeg skriver til dig at jeg bevæger mig til det genrelle - så er det jo netop ikke dig. Så kan ikke se dit behov for at forsvare dig. 

Jeg skriver blot JEG ser det som en undskyldning i tråd med de andre undskyldninger. Jeg sidestiller ikke det at man får passet sine meget små børn i 5 dage med at være en dårlig mor, men jeg mener ikke det er barnets behov eller tarv. 

Der er jo flere artikler der handler om at flere of flere forældre holder ferie uden børn - så jeg ved ikke om det med skilsmisse og ferie ligefrem hænger sammen. 

Jeg tror mere at det handler om kommunikation og en manglende afstemning af forventninger til hinanden. 

Hck skriver:

Jeg skriver ikke om generalt, men netop om mor og far kan ta på en kæreste/ bevar ægteskabets tur og ja, det mener jeg sagtens at man kan. 

du for det lidt til at lyde at fordi at jeg skriver sådan, så er jeg en skidt mor med en masse dårlige undskyldninger for at få mine børn passet.

og, ja, jeg ser ikke noget problem i at barnet savner sin mor et par dage, hvis mor og far trænger til at koble af og få ny energi ( det kunne faktisk være at skillesmisse procenten ikke var så høj hvis flere gjorde det.)

til sidst kan jeg fortælle dig at jeg altid kun har arbejdet deltid, så jeg havde mere tid sammen med ungerne da de var små, så det er ikke fordi at jeg har dårlig samvitighed over noget

Jeg ser et stort problem i, at et barn, der ikke forstår, at mor og far nogensinde kommer tilbage, savner dem. Ingen kan sætte sig helt ind i, hvilke følelser, det må fremprovokere hos et lille barn, og jeg synes simpelthen ikke, man som forældre kan være bekendt at sætte sit barn i en situation, vi kun kan gisne om, hvordan det vil opleve. 

Jeg synes, det er skidt, hvis der skal fem dages ferie til at afværge en skilsmisse, og sådan tror jeg ikke, det hænger sammen for nogen. Hvis der er behov for, at de voksne får tid sammen alene, kan det gøres på så uendeligt mange andre og for børnene mindre dramatiske måder end at rejse på ferie i fem dage. 

mor:) skriver:

Når jeg skriver til dig at jeg bevæger mig til det genrelle - så er det jo netop ikke dig. Så kan ikke se dit behov for at forsvare dig. 

Jeg skriver blot JEG ser det som en undskyldning i tråd med de andre undskyldninger. Jeg sidestiller ikke det at man får passet sine meget små børn i 5 dage med at være en dårlig mor, men jeg mener ikke det er barnets behov eller tarv. 

Der er jo flere artikler der handler om at flere of flere forældre holder ferie uden børn - så jeg ved ikke om det med skilsmisse og ferie ligefrem hænger sammen. 

Jeg tror mere at det handler om kommunikation og en manglende afstemning af forventninger til hinanden. 

Jeg skal heller ikke forsvare mig, men nu var det fordi at du lige reageret på mit svar. 

Og nej, det kan sagtens være at det lige i situationen ikke er barnets behov, men det kan være forældrenes, og der mener jeg at det kan være en god invistering på lang sigt.

Jeg referer  ikke til de forældre der hvert år holder flere ugers ferie uden børnene, det forstår jeg heller ikke at de gør, hvis det er det du mener med de artikler. Jeg skriver/snakker kun om, at efter min mening kan man sagtens ta på en lille ferie en sjælden gang i mellem, uden af det skader barnet.

Hck skriver:

Jeg skal heller ikke forsvare mig, men nu var det fordi at du lige reageret på mit svar. 

Og nej, det kan sagtens være at det lige i situationen ikke er barnets behov, men det kan være forældrenes, og der mener jeg at det kan være en god invistering på lang sigt.

Jeg referer  ikke til de forældre der hvert år holder flere ugers ferie uden børnene, det forstår jeg heller ikke at de gør, hvis det er det du mener med de artikler. Jeg skriver/snakker kun om, at efter min mening kan man sagtens ta på en lille ferie en sjælden gang i mellem, uden af det skader barnet.

Jeg er helt enig med mor og meget mere's svar. Og dette er også mit svar til det her indlæg. 

Anonym skriver:

Hej  

manden og jeg vil rejse for første gang uden børnene... 

 

Vores søn på 4,5 år og datter på 1,8 mdr .. Vi skal være væk i 5 dage ... Mine forældre vil passe dem ... Jeg er bar så bekymret og kommer jeg overhovedet til at nyde det uden dem ... Vi er normalt aldrig typen der rejser uden ungerne .. Tager dem altid med men denne gang ville vi være kæreste og ikke ha så meget ansvar .. 

 

Er bekymret for vores datter om hun er for lille og vil savne mig ? 

Jeg havde ikke gjort det. 5 dage er for lang tid at være væk fra sit barn på 1,8 mdr. efter min mening. Jeres datter vil ikke kunne forstå hvor i er henne og om i kommer tilbage igen. Ville tage 2 overnatninger væk og vente med at tage væk så længe til den lille er lidt ældre. 

Alt efter hvordan barnet er og hvilket forhold barnet har til sine bedsteforældre så synes jeg godt at i kan tage afsted.... ☺ 

Da min datter var ca et år, tog vi væk tre overnatninger. Hun var tryg ved og meget glad for sin farmor, som passede hende hjemme hos os. I løbet af tiden, vi var væk, gik det helt fint derhjemme, så vi slappede af og nød det. Men da vi kom hjem, så min datter SÅ ked ud af det, da hun så mig, kravlede væk og sagde en "ked af det-lyd" Da jeg kravlede efter hende og kaldte på hende, vendte hun sig om, slog mig og grædende skældte mig ud på baby sprog.  Der forstod jeg, at det havde været en kæmpe stor fejl at tage væk, at hun slet ikke havde haft det fint med det og jeg har fortrudt det helt forfærdeligt siden. Jeg glemmer det aldrig. 

Mor i Aarhus skriver:

Da min datter var ca et år, tog vi væk tre overnatninger. Hun var tryg ved og meget glad for sin farmor, som passede hende hjemme hos os. I løbet af tiden, vi var væk, gik det helt fint derhjemme, så vi slappede af og nød det. Men da vi kom hjem, så min datter SÅ ked ud af det, da hun så mig, kravlede væk og sagde en "ked af det-lyd" Da jeg kravlede efter hende og kaldte på hende, vendte hun sig om, slog mig og grædende skældte mig ud på baby sprog.  Der forstod jeg, at det havde været en kæmpe stor fejl at tage væk, at hun slet ikke havde haft det fint med det og jeg har fortrudt det helt forfærdeligt siden. Jeg glemmer det aldrig. 

Men vi skal også huske at børn glemmer hurtigt . 

Anonym skriver:

Men vi skal også huske at børn glemmer hurtigt . 

Det ved vi jo ikke... I lang tid efter, skreg hun, når hun så sin farmor og klamrede sig til mig