Rejse uden 1,8 mdr ?

Hck skriver:

Næe, du for skam ikke på puklen, der jo forskellige meninger om alting.

jeg kan jo bare referer til hvad jeg har kenskab til og jeg har desværre set flere forliste forhold, fordi at de voksne ikke huskede at være kærester, jeg siger på ingen måde at man kun kan være det på en flere dages ferie, men jeg tror heller ikke at barnet tar skade af mor og far gør det en enkel gang og det var jo ligesom det der var essensen i ts oplæg. 

Ja de glemmer at være kærester...i hverdagen. Hvis man glemmer det og kun kan pleje forholdet, når man får lov at "stikke af", jamen så tror jeg bare ikke at der er meget håb for forholdet.

Nogle enkelte dage gør ingen skade (tror jeg...jeg har aldrig prøvet), og det var heller ikke selve det at tage afsted, jeg udfordrede dig lidt på. Det var mere det at skilsmisse procenten nok ville falde, hvis folk blot tog noget mere afsted.

Elgaard73 skriver:

Ja de glemmer at være kærester...i hverdagen. Hvis man glemmer det og kun kan pleje forholdet, når man får lov at "stikke af", jamen så tror jeg bare ikke at der er meget håb for forholdet.

Nogle enkelte dage gør ingen skade (tror jeg...jeg har aldrig prøvet), og det var heller ikke selve det at tage afsted, jeg udfordrede dig lidt på. Det var mere det at skilsmisse procenten nok ville falde, hvis folk blot tog noget mere afsted.

Enig. Det er da noget fis at man absolut skal tage på 5 dages ferie for at holde gang i forholdet. Jeg tror nu også mere at det er de små ting i hverdagen der er vigtigt for forholdet. Og alenetid eller kærestetid kan man evt have når ungerne sover. Eller få passet dem en dags tid. 1 enkelt overnatning ville jeg ikke have et problem med, men 5 dage, puha nej. Et så lille barn har ikke samme tidsfornemmelse som os, og 5 dage vil da føles som en evighed. JEG ville i hvertfald ikke gøre det. 

lineog4 skriver:

Tak for at skrive det jeg tænkte.... måske man skulle søge lidt mere bredt hvis man vil finde grunden til flere skilsmisser, kunne nævne i flæng: mere socialt accepteret at blive skilt, mere selvrealisering, flere der bruger enormt meget tid på sig selv, børnepenge, flere kvinder der er økonomisk i stand til at klare en husholdning selv....

Jeg har nu kendt min stakkels mand i 22 år, han havde børn fra mit mødte hinanden og vi har haft fælles børn i 12 år og vi har ikke en eneste gang været alene på forlænget weekend. Vi har en gang i de 22 år været på ferie alene sammen da bonus søn var hos hans mor ellers har vi kun været på ferie med børn eller hver for sig og vi er sørm3 stadig gift og vist endda lykkeligt.

Børnene er ikke grunden til forhold falder fra hinanden, vil håbe jeg næsten kunne tværtimod for man kæmper vel lidt hårdere hvis man har børn sammen.

At man har lyst til alene tid som par fair nok, men lad vær med at undskylde det med: for vi plejer nemlig vores forhold så vi ikke bliver skilt. Hvorfor ikke bare sige: det nyder vi og det prioriterer vi....

Jeg vil godt sige det, du skriver. Ja vi rejser til tider uden vores datter for at pleje vores egne interesser og vælger stadig at prioritere vores egne interesser, men dog i et væsentligt mindre omfang end før, vi fik vores datter. Vi gør det ikke for at redde vores forhold, da det formentlig alligevel ikke ville holde, hvis vi ikke huskede hinanden i hverdagen. Selv om vores datter tit spørger efter hendes bedsteforældre og vil besøge dem, bilder jeg heller ikke mig selv ind, at det er for hendes skyld og behov, at hun bliver passet hos dem i nogle dage, mens vi rejser væk. 

Jeg er fuldt ud klar over, at det er vores egne behov og ønsker, der til tider bliver prioriteret, men det gør vi, fordi vi ikke har oplevet, at det på nogen måder skader vores datter. Hvis det gjorde, ville vi ændre vores prioriteringer, og det kommer vi måske til, når lillebror kommer, da det kan være, at han er anderledes end vores datter og ikke har det ok med det som hans søster.

Janey skriver:

Jeg vil godt sige det, du skriver. Ja vi rejser til tider uden vores datter for at pleje vores egne interesser og vælger stadig at prioritere vores egne interesser, men dog i et væsentligt mindre omfang end før, vi fik vores datter. Vi gør det ikke for at redde vores forhold, da det formentlig alligevel ikke ville holde, hvis vi ikke huskede hinanden i hverdagen. Selv om vores datter tit spørger efter hendes bedsteforældre og vil besøge dem, bilder jeg heller ikke mig selv ind, at det er for hendes skyld og behov, at hun bliver passet hos dem i nogle dage, mens vi rejser væk. 

Jeg er fuldt ud klar over, at det er vores egne behov og ønsker, der til tider bliver prioriteret, men det gør vi, fordi vi ikke har oplevet, at det på nogen måder skader vores datter. Hvis det gjorde, ville vi ændre vores prioriteringer, og det kommer vi måske til, når lillebror kommer, da det kan være, at han er anderledes end vores datter og ikke har det ok med det som hans søster.

Og det er jo også fair nok - man vælger selv. Nogle ønsker rejser uden børn andre gør ikke. Men som med alt andet med børn skal man husle på det er os voksne der bestemmer ud fra egne ønsker og hvad vi tror er bedst. 

Grunden til jeg ikke tager på ferie uden børn handler om vores prioriteringer og så helt lavpraktisk; vi har ingen der kan tage alle 3 børn i så mange dage.

At andre vælger modsat er hverken mere forkert eller mere rigtigt. Men det er ikke for at redde forhold for forholdet reddes hver dag, det er ikke fordi det er fedt for ungerne at have 5 dage med bedster, det er fordi jeg som voksen vil...

Anonym skriver:

Hej  

manden og jeg vil rejse for første gang uden børnene... 

 

Vores søn på 4,5 år og datter på 1,8 mdr .. Vi skal være væk i 5 dage ... Mine forældre vil passe dem ... Jeg er bar så bekymret og kommer jeg overhovedet til at nyde det uden dem ... Vi er normalt aldrig typen der rejser uden ungerne .. Tager dem altid med men denne gang ville vi være kæreste og ikke ha så meget ansvar .. 

 

Er bekymret for vores datter om hun er for lille og vil savne mig ? 

Jeg ville aldrig rejse i fem dage fra én på halvandet. Min søn havde sin første overnatning ude da han var halvandet. Nu er han 4 til oktober og har to gange haft 3 overnatninger med bedsterne. Det skal han igen her i ferien - og vi har aftalt at strække den til 4 overnatninger hvis alt går godt - ellers kommer han hjem efter de tre.

Men børn er forskellige og forældre er forskellige. Så jeg vil ikke dømme andre for at de tager andre valg end jeg.

Hck skriver:

Nu for jeg nok på puklen, men jeg tror lige så tit at det drejer sig om at mor ikke kan li det ( mors savn). Helt ærligt, så efter min mening, kan et 21 måneders barn, der ellers er glad og tryg og har det godt, sagtens blive passet i 5 dage hos nogle det er tryg ved. Som andre skriver tror jeg det er vigtigt at kigge på barnet og familie forhold, frem for tommelfinger regler

Den forskning der ligger til grund for de anbefalinger der er i dag, handler overhovedet ikke om forældrene, men om børnene og deres reaktioner.

Jeg synes ikke at man firkantet skal følge alle regler. Børn er forskellige, og det er vi voksne også. Men det du kommer med dér, lyder som en dårlig undskyldning.

Anonym skriver:

Men vi skal også huske at børn glemmer hurtigt . 

Jeg forstår ikke helt hvorfor du laver den her tråd, når du tydeligvis ikke er interesseret i at få svar der ikke bifalder din mands og dine rejseplaner?

Anonym skriver:

Hej  

manden og jeg vil rejse for første gang uden børnene... 

 

Vores søn på 4,5 år og datter på 1,8 mdr .. Vi skal være væk i 5 dage ... Mine forældre vil passe dem ... Jeg er bar så bekymret og kommer jeg overhovedet til at nyde det uden dem ... Vi er normalt aldrig typen der rejser uden ungerne .. Tager dem altid med men denne gang ville vi være kæreste og ikke ha så meget ansvar .. 

 

Er bekymret for vores datter om hun er for lille og vil savne mig ? 

Nej, jeg kunne aldrig finde på det. Jeg har ikke haft  hende sovende ude endnu, og tror første gang hun kommer til at sove ude, bare 1 nat, der er hun nok over 2 år.

modesty skriver:

Den forskning der ligger til grund for de anbefalinger der er i dag, handler overhovedet ikke om forældrene, men om børnene og deres reaktioner.

Jeg synes ikke at man firkantet skal følge alle regler. Børn er forskellige, og det er vi voksne også. Men det du kommer med dér, lyder som en dårlig undskyldning.

Dårlig undskyldning for hvad ?, som jeg har skrevet et andet sted, har jeg faktisk ikke prøvet endnu i de 19 år jeg har haft børn at være på en disideret ferie uden dem. Men ja, jeg har forsvaret at man godt kan ta på en 5 dages ferie, selvom jeg aldrig selv har prøvet det

Jeg synes man skal mærke efter, om det er noget man selv føler er okay. Der er ingen andre der kan vurdere om, det er ok. 

Jeg synes der bliver kastet "beskyldninger" i denne tråd og det får mig til at ryste lidt på hovedet. 

Selvfølgelig kan trådstarter være uenig med dem der mener 5 dage er for lang tid. Det står da hende helt frit for. Hun oprettede vel næppe tråden, for at andre skulle tage beslutningen for hende, men for at høre om andres mening.

Min mening er at det for os aldrig har været et problem med at få passet min datter. Hun har aldrig reageret på det. Jeg mener, at det kan være med til at styrke et barn at lære at være hos andre. Jeg mener, der er mange der pakker deres børn ind i vat og er ekstrem pylret om sine børn. Men det er blot min mening.