betski skriver:
Jeg synes man skal mærke efter, om det er noget man selv føler er okay. Der er ingen andre der kan vurdere om, det er ok.
Jeg synes der bliver kastet "beskyldninger" i denne tråd og det får mig til at ryste lidt på hovedet.
Selvfølgelig kan trådstarter være uenig med dem der mener 5 dage er for lang tid. Det står da hende helt frit for. Hun oprettede vel næppe tråden, for at andre skulle tage beslutningen for hende, men for at høre om andres mening.
Min mening er at det for os aldrig har været et problem med at få passet min datter. Hun har aldrig reageret på det. Jeg mener, at det kan være med til at styrke et barn at lære at være hos andre. Jeg mener, der er mange der pakker deres børn ind i vat og er ekstrem pylret om sine børn. Men det er blot min mening.
Ej må lige i min overspringshandling (burde læse matematik) smile lidt. For du starter egentlig hvor jeg er helt enig: det bør man selv vurdere, vi og vores børn er alle forskellige og derfor er det forkert at smide beskyldninger efter andre der gør det anderledes end os selv. Og vupti så fik du lige serveret en beskyldning om at alle de som ikke er enige med dig pakker deres børn ind i vat og er ekstrem pylrede - de læaer altså ikke deres børn og vurderer, for deres vurdering er forkert 
Ihh havde så mange af de beskyldninger serveret med min første datter (ingen har turde beskylde mig for noget med de næste, men er sikker på de har tæbkt det, men man beskylder ikkr en mor til et dødt barn for at være pulret
). Jeg skulle høre på hun aldrig lærte at sove i egen seng, hun aldrig ville kunne blive passet ude, hun ville se fjernsyn altid fordi hun ikke måtte som lille og og og og. Alle dommedagsprofetierne må jeg desværre melde ikke var rigtige, hun sover i sin egen seng, selvom hun sov første gang ude da hun var over 2 og så førat igen da hun var over 3 så er hun den eneste uden hjemve på en hyttetur og hun kaster sig ud i alle ture fz vil hun gerne til næste år 3 uger til Grønland som elev, hun ser heller ikke fjernsyn døgnet rundt osv....
Så kan vi ikke bare slå fast familier og ikke mindst børn er forskellige og det vigtigste er vi som forældre giver børnene plads til at være dem de er og fover dem den tryghed de har behov for... og så lade være at sætte mærkater på hinanden. Og forresten forstå hvis jeg tager på forlænget weekend med min mand gør jeg det for min akyld og ikke i selvopofrelse for at lære mine børn noget.
Anmeld
Citér