PUHK skriver:
Jeg tror du misforstår mig.
For det første samler du livserfaring og høj uddannelse under samme tag. Det har jeg ikke gjort - jeg har skrevet det som to uafhængige variabler, der i min optik kan give et bedre overblik over de samlede effekter af ført økonomisk og samfundspolitisk politik. Derfor kan ufaglærte Alice altså også være klogere, når hun er 60 end, når hun er 18.
Jeg har ikke skrevet, at man ikke stemmer ud fra de behov, man selv står i - tværtimod! Men netop løsningen med at dække disse behov må ses udfra et større økonomisk perspektiv - og det er bestemt ikke nemt at kunne overskue. Især ikke hvis man ikke har nogen som helst forudsætninger for at kunne sætte sig ind i det. Jeg mener ikke nødvendigvis, at Bentes behov for flere varme hænder er bedre eller værre end Johns behov for at betale mindre i topskat. Men der må man træde tilbage og sige: hvis vi nu giver John lov til at betale meget mere i topskat, så er risikoen for, at han forsvinder ud af landet med sine kompetencer og sin løn større, og dermed mangler vi en skatteindkomst til at dække en varm hånd. Dette er i øvrigt blot et eksempel på en altid aktuel diskussion, og ikke noget jeg som sådan brænder for - hverken på den ene eller den anden side.
Et andet eksempel er, når folk siger, at vi skal lukke grænserne og træde ud af europæiske konventioner. Det er ikke bare "sådan lige" at lukke grænserne. Jeg kan godt forstå, at folk ønsker en løsning på den kriminalitet, der bliver begået af fx østeuropæere, og så er det en populær og nem idé at lukke grænserne. Men konsekvenserne heraf tænkes ikke altid igennem.
Mit grundlæggende argument er, at der skal være det økonomiske fundament til at støtte alle de behov, som man gerne ønsker. Og det er der ikke altid på fløjene. Et excellent eksempel er SF's indtræden og efterfølgende udtræden af regering. Det er rigtig nemt at stå og råbe på fløjen, men når man pludselig bliver holdt til ansvar, så er verden nogengange lidt anderledes. Det kunne fx også være grunden til, at DF ikke ønsker at være i regering
Så er vi jo enige langt hen af vejen
Jeg er dog ikke enig i, at hensigten med politik er at vælge det objektivt bedste. Hele min uddannelse har fokuseret på, hvor kompleks verden i virkeligheden er. At omstændigheder er uforudsigelige og at vi ikke kan forudsige effekten af de ændringer vi laver.
Og så handler det om øjnene der ser. De er alle stort set enige i målene, men mindre enige i vejen dertil og 100% uenige i de vejes konsekvenser. Og problemet er jo også at vi ikke kan vide det.
Og så er vi jo som mennesker indrettet med en art mavefornemmelse, så vi kan vælge nogle repræsentanter, som vi kan føle tillid til og hvor vi føler os forstået.
Er ret vild med ham hers skildring:
http://www.business.dk/business-magasin/lars-tvede-her-er-de-virkelige-skillelinjer-i-politik
Han er blå og jeg svinger lidt som vinden blæser 