Kæreste ryger ... stadig

l.kjoeller skriver:

Så synes jeg i øvrigt ikke man kan gøre forskel. Og sige det er synd for ham men for hende  er det " nu engang sådan det er"

De var jo i samme båd

Jeg ved ikke om du har læst mit indlæg som du citerer to gange, men nu skriver jeg jo at det er mega nederen for hende. Jeg forstår udmærket godt at hendes situation ikke er fed. Men det ændrer ikke på at hendes adfærd overfor manden tydeligvis ikke er konstruktiv, tværtimod. Så kan man jo vælge at blive ved med at føle sig forurettet og handle på en måde der ikke nytter, eller man kan ændre taktik og se om man kan finde en måde der nytter.

modesty skriver:

Jeg ved ikke om du har læst mit indlæg som du citerer to gange, men nu skriver jeg jo at det er mega nederen for hende. Jeg forstår udmærket godt at hendes situation ikke er fed. Men det ændrer ikke på at hendes adfærd overfor manden tydeligvis ikke er konstruktiv, tværtimod. Så kan man jo vælge at blive ved med at føle sig forurettet og handle på en måde der ikke nytter, eller man kan ændre taktik og se om man kan finde en måde der nytter.

Ja det er læst. Det er muligt jeg misforstår det du skriver. .men jeg læste  det lidt som om det er synd for ham men for hende noget der blev bagatelliseret lidt som noget man tager med. Sådan ser jeg det bare ikke.  

Jeg var selv ryger inden vi gik i gang med at lave baby - min mand var ikke. Men det blev han! ( tidligere ryger trods alt..) Og jeg kan sagtens forstå at det kan være træls, at han lugter af røg, især hvis du måske savner en smøg i ny og næ. Men det er da dit problem! Tænker det må være ekstremt grænseoverskridende for din mand hvis du ligefrem roder i hans lommer for at finde en pakke cigaretter. Helt ærligt.  Vær u bare glad for, at han i det mindste ikke ryger dig op i hovedet, men holder sin "last" for sig selv. Sådan er det da herhjemme, det er en fælles beslutning med en graviditet og dermed har jeg også været indforstået med at det er MIG der bærer på baby og dermed ikke kan ryge, har vand i benene og ondt i ryggen, det ville jeg da aldrig skubbe videre til min mand. Og det ku måske også tænkes at vores stakkels mænd har brug for smøgerne mens hormonerne raser i os 

FN skriver:

Jeg var selv ryger inden vi gik i gang med at lave baby - min mand var ikke. Men det blev han! ( tidligere ryger trods alt..) Og jeg kan sagtens forstå at det kan være træls, at han lugter af røg, især hvis du måske savner en smøg i ny og næ. Men det er da dit problem! Tænker det må være ekstremt grænseoverskridende for din mand hvis du ligefrem roder i hans lommer for at finde en pakke cigaretter. Helt ærligt.  Vær u bare glad for, at han i det mindste ikke ryger dig op i hovedet, men holder sin "last" for sig selv. Sådan er det da herhjemme, det er en fælles beslutning med en graviditet og dermed har jeg også været indforstået med at det er MIG der bærer på baby og dermed ikke kan ryge, har vand i benene og ondt i ryggen, det ville jeg da aldrig skubbe videre til min mand. Og det ku måske også tænkes at vores stakkels mænd har brug for smøgerne mens hormonerne raser i os 

Wauw  "dit problem".  Det er et x misbrug vi snakker om. Ja hvis det  var min mands svar til mig i situationen så var mit svar godt nok at vi sku gå hver til sit for så havde han ikke forstået hvor svært det er for en xmisbruger at gå op af en misbruger da 

l.kjoeller skriver:

Wauw  "dit problem".  Det er et x misbrug vi snakker om. Ja hvis det  var min mands svar til mig i situationen så var mit svar godt nok at vi sku gå hver til sit for så havde han ikke forstået hvor svært det er for en xmisbruger at gå op af en misbruger da 

Du mener virkelig at de burde gå hver til sit så fordi manden i forholdet ryger udenfor og når TS ikke ser det? Fordi hun selv har røget Nu snakker vi en cigaret i ny og næ og ikke heroin 

God-mor skriver:

Du mener virkelig at de burde gå hver til sit så fordi manden i forholdet ryger udenfor og når TS ikke ser det? Fordi hun selv har røget Nu snakker vi en cigaret i ny og næ og ikke heroin 

Hvis holdningen er at "det er dit problem" var jeg smuttet

 No joking. Btw er jeg selv i samme situation.  Og da røgen desværre har gjort at jeg frastødes kan det ligge en enorm  belastning på romantikken  så er ikke kun princippet der kan påvirke der. Jeg har måttet stille tingene lidt sort hvidt op for min kæreste og sige jeg ikke ved om jeg kan gifte mig med ham som vi har snakket om. Simpelthen af følgende årsager :

1 jeg frastødes

2 jeg ønsker ikke fristes til at starte igen hverdag og det er en kamp at lade være. Den kamp skal jeg vinde pga min datter som har astmatisk bronkitis og selvom hun aldrig får passiv røg vil jeg ikke slæbe partikler ind og sætte dårligt eksempel. Det er hvertfald de tanker jeg gør mig nu under graviditeten. Det lader til at have sat det i pperspektiv for ham. Det er jo i sidste ende hans valg. 

Skal dog siges jeg ikke stalker ham og spørger konstant. Han spurte  også om jeg kunne leve med han dampede og det kan jeg godt. Så pt bruger han det som overgang.  

Kris' skriver:

Som overskriften fortæller, ryger min kæreste. Da min kæreste og jeg mødte hinanden, snakkede han allerede om, at stoppe med at ryge. Vi røg begge to, da jeg blev gravid, og jeg stoppede øjeblikkeligt, da jeg fik viden om graviditeten. 

Han påstod så, at han også var stoppet. Nu har jeg flere gange taget ham i, at have smøger og ligther i lommen, har også taget ham i, at han flere gange lugter af røg. Han benægter hårdnakket i starten, men ender med at indrømme. Han lover med fast stemme, at han stopper 100 % når vores ufødte barn kommer (ca 11 uger til termin).

Men det går mig på hver dag, at jeg ved at han nogle gange ryger. For at være ærlig, ved jeg ikke om det er nogle cigaretter om dagen eller nogle om dagen - jeg ved Ikke om, jeg skal stole på ham.

Hvordan ville I håndtere dette dilemma? Dette problem gør, at vi snerre meget af hinanden og jeg er konstant usikker på ham, hvilket jeg ikke ønsker.

/Kris 

Jeg var blevet sitktosset hvis jeg var dig.... 

Jeg er selv x ryger og jeg kan ikke klare stanken af røg. F.x kommer man ikke ind i min bil lige efter en smøg, og man holder og krammer ikke mine børn før man er dunset af... Det er direkte ulækkert !!!

Be ham gå i bad når ham lugter. Synes sgu det er tarveligt at han ikke har holdt JERES aftale..  Han må da gå til lægen og få hjælp til at stoppe, hvis han ikke selv kan gøre det. 

Ja ja, jeg er virkelig uenig i at du skal lade ham være, jeg synes sagtens du kan holde ham op på jeres aftale om at stoppe med at ryge.. -håber det lykkes for dig. 

-Og tillykke med både baby og rygestop 

l.kjoeller skriver:

Wauw  "dit problem".  Det er et x misbrug vi snakker om. Ja hvis det  var min mands svar til mig i situationen så var mit svar godt nok at vi sku gå hver til sit for så havde han ikke forstået hvor svært det er for en xmisbruger at gå op af en misbruger da 

Gå fra hinanden, på grund af en smøg, som han ikke engang ryger i nærheden af hende? Skal alle der rygere omkring hende så også stoppe, fordi de lugter af røg/ikke komme ind i hendes hjem efter at have røget?
Ikke alle synes at det er hårdt, fordi man er ex rygere og partneren ryger. Min bror er exryger, og min svigerinde, hendes veninde, ryger omkring ham, og han er så ligeglad, for han har ikke brug for en smøg. Jeg synes også at man som exryger skal mande sig lidt op, og sige; Nej jeg vil IKKE have en smøg, jeg tager noget andet.

Så ligefrem at gå fra hinanden fordi han ikke vil stoppe, synes jeg er voldsomt, især når man skal være forældre. Så synes jeg at man skal kæmpe mere for det, lad vær med pres manden. En smøg en gang imellem er en DÅRLIG grund til at gå fra hinanden(ved godt at han lyver om det også, men han er sikkert pisse flov over det, fordi han jo har sagt at han ville stoppe)

Jeg siger ikke at han skal blive ved med at ryge, men han skal være klar til at stoppe med at ryge, og ikke fordi hun mener at han skal stoppe(Ja, ved godt at han siger han også vil, men det vil han jo ikke helt, hvis han bliver ved) men han skal gøre det, hun kan hjælpe ham, så han ikke mener at han har brug for at skjule det. $

Men hun skal ikke gå og kontrollere ham som en mor ville gøre.

Yurie skriver:

Gå fra hinanden, på grund af en smøg, som han ikke engang ryger i nærheden af hende? Skal alle der rygere omkring hende så også stoppe, fordi de lugter af røg/ikke komme ind i hendes hjem efter at have røget?
Ikke alle synes at det er hårdt, fordi man er ex rygere og partneren ryger. Min bror er exryger, og min svigerinde, hendes veninde, ryger omkring ham, og han er så ligeglad, for han har ikke brug for en smøg. Jeg synes også at man som exryger skal mande sig lidt op, og sige; Nej jeg vil IKKE have en smøg, jeg tager noget andet.

 

Så ligefrem at gå fra hinanden fordi han ikke vil stoppe, synes jeg er voldsomt, især når man skal være forældre. Så synes jeg at man skal kæmpe mere for det, lad vær med pres manden. En smøg en gang imellem er en DÅRLIG grund til at gå fra hinanden(ved godt at han lyver om det også, men han er sikkert pisse flov over det, fordi han jo har sagt at han ville stoppe)

Jeg siger ikke at han skal blive ved med at ryge, men han skal være klar til at stoppe med at ryge, og ikke fordi hun mener at han skal stoppe(Ja, ved godt at han siger han også vil, men det vil han jo ikke helt, hvis han bliver ved) men han skal gøre det, hun kan hjælpe ham, så han ikke mener at han har brug for at skjule det. $

Men hun skal ikke gå og kontrollere ham som en mor ville gøre.

Jeg mener jo i den grad han burde  mande sig op og sige " nej jeg vil ikke have en smøg men tager noget andet- som støtte til min kæreste der bærer vores barn". 

Hvis du mener man som.x ryger kan så kan man vel også som ryger?  Man vil altid kunne finde undskyldninger for hvorfor NU er er dårligt tidspunkt  at stoppe. Og hvis ikke børn  er et grundlag  så ved jeg ikke hvad er. 

Nej det er ikke alle det er svært for. For mig er det. Og nok også for trådstarter går jeg ud fra siden hun starter tråden i første omgang. 

Nej alle andre skal ikke stoppe. Men andre bor heller ikke i huset  og andre skal man heller ikke være intim med. Det er forskellen. 

Mener heller ikke overvågning er løsningenni øvrigt  så det er vi trods alt enige om. Men personligt  kan jeg lugte det med det samme og er ikke i tvivl.. hvad angår min situation må.vi jo se hvad tiden efter lillesøster kommer bringer. Men hvis man ikke længere ka  tænde på manden pga lugten er det jo et problem. Forhåbentlig lykkes rygestoppet 

l.kjoeller skriver:

Hvis holdningen er at "det er dit problem" var jeg smuttet

 No joking. Btw er jeg selv i samme situation.  Og da røgen desværre har gjort at jeg frastødes kan det ligge en enorm  belastning på romantikken  så er ikke kun princippet der kan påvirke der. Jeg har måttet stille tingene lidt sort hvidt op for min kæreste og sige jeg ikke ved om jeg kan gifte mig med ham som vi har snakket om. Simpelthen af følgende årsager :

 

1 jeg frastødes

2 jeg ønsker ikke fristes til at starte igen hverdag og det er en kamp at lade være. Den kamp skal jeg vinde pga min datter som har astmatisk bronkitis og selvom hun aldrig får passiv røg vil jeg ikke slæbe partikler ind og sætte dårligt eksempel. Det er hvertfald de tanker jeg gør mig nu under graviditeten. Det lader til at have sat det i pperspektiv for ham. Det er jo i sidste ende hans valg. 

 

Skal dog siges jeg ikke stalker ham og spørger konstant. Han spurte  også om jeg kunne leve med han dampede og det kan jeg godt. Så pt bruger han det som overgang.  

Men det er virkelig en drastisk beslutning er gå fra hinanden fordi den ene ryger og endda gjorde det helt tilbage da forholdet startede. Jeg forstår udemærket at man ikke ønsker røg i ens hjem, det ønsker jeg bestemt heller ikke(!)

Ifht. at din datter har astma, så forstår jeg GODT at man er ekstra påpasselig med at skærme hende for tobaksrøg osv. Men i min verden er det meget hysterisk at gå helt ned i partiklerne. Det er lige så 'farligt' at gå udenfor døren inde i storbyen, og det er vi jo altså mange som gør hver eneste dag.