Kæreste ryger ... stadig

Kris' skriver:

Jeg har ikke til sinde, at bestemme over andre. Det var min kæreste selv, der sagde vi skulle stoppe med at ryge - jeg var enig og stoppede. Jeg presser ham ikke, jeg konfronterer ham, når han lyver. Det er meget normalt i min verden. Vi har en aftale om, at han skal komme og sige til mig, når han har røget. Det er her problemet ligger, han fortæller det ikke - jeg skal selv finde ud af det. I bund og grund er problemet, at han selv har forslået og lovet at stoppe med at ryge, flere gange. Han vælger dog at fortsætte

/Kris 

Som ryger der har været stoppet 2 gange i over 1 år ad gangen (jeg er bare så dum, at jeg startede igen) kan jeg fortælle af egen erfaring at det føles som et kæmpe pres, og at man føler sig utrolig skyldig når man ikke kan få kvittet smøgerne.. Jeg røg også i smug, simpelthen fordi jeg synes det var pinligt jeg ikke kunne ligge dem fra mig, og også fordi jeg hver gang prøvede, fik den spand i hovedet at jeg var svag og "ad hvor klamt" kommentaren!

skjuler mig stadig for svigerforældrene når jeg ryger, for orker ikke længere de dømmende kommentarer, og svigerfar er endda eks ryger.

min pointe er! Ja det er træls han lyver, men jeg forstår ham godt. Den dårlige samvittighed over man bare ikke kan lægge dem fra sig.. Jo mere du presser og prøver, desto værre gør du det. Han stopper når han er klar, og ikke når han fortæller eller for fortalt han er/skal være klar.

Sandratoft skriver:

Jeg forstår dig godt, det er rigtig klamt at ryge. Forstår også din bekymring om han mon stopper når barnet kommer, for det er ikke nok at han ryger udenfor, han tager jo partiklerne med ind i huset og han skal røre sit barn med røgfingre (som altså stadig er røgfingre efter håndvask) 

Det er en lrgelig situation, for du kan jo ikke tvinge ham  

Aarh den der med røgfingre holder ikke helt.... Hvis man kan sin håndhygiejne så er rygerhænder ikke med flere partikler end andre... Jeg synes det var et argument der var meget farvet af at du synes at rygning er klamt...

antallet af partikler der slæbes med ind efter rygning er også væsentligt begrænset og ikke i større omfang end hvis han havde været ude med affald og var blevet passeret af biler, ville I så også bekymre jer om håndtering af baby for far har diesel/benzin partikler på sig?!

jeg synes det bærer lidt præg af at se spøgelser.

ja vi skal skærme vore børn mod unødvendig disponering af skadelige stoffer, men almen sund fornuft er nu at foretrække frem for hysteri...

til ts: hvorfor i alverden skal manden fortælle dig når han har røget? Det kan da være ligegyldigt, det virker på mig ret kontrollerende og "pege fingre" agtigt, måske det er derfor han undlader at tale med dig om det og skjuler det? Fordi du, måske ubevidst, dømmer ham på det?!

Hvor har jeg egentlig ondt af din mand 

Det er måske en last som han pt lige nu har svært ved at slippe, da han sikkert har så mange ting i hovedet at tænke på... Barn.. Dine hormoner (du ligger sikkert ikke mærke til de raser afsted).. Presset fra dig om at stoppe NU! 

Giv ham tid.. 

Nogle gange kan man love for meget, men ærligt talt.. Så er det svært at slippe noget med måske holder af/nyder/vane/last (kald det hva du vil). 

Ja! Han vil sikkert lugte af røg.. 

Du vil osse komme til at lugte af gylp eller ost (hvis i spiser det..haha).. Whatever..

Jeg synes godt nok, at der er mange på "ryger-holdet". Jeg ønskede absolut ikke, at starte en debat om rygning eller hvorvidt rygning er klamt eller okay. Jeg har selv været ryger i mange år, og jeg indrømmer blankt; at jeg nok ikke var stoppet, hvis det ikke var fordi, jeg blev gravid. 

Det handler ikke så meget om, at jeg presser ham - sådan ser jeg det ikke. Vi aftalte, da vi fik nyheden om barn, at vi begge skulle stoppe øjeblikkeligt. Det gjorde vi også ... troede jeg. Han valgte så i flere måneder (siden januar) at lyve om det. Han kom flere gange hjem fra arbejde, hvor han decideret lugtede af cigaretrøg. Hver gang spurgte jeg helt stille og roligt, om han havde røget. Da jeg så gentagende gange, tømmer hans lommer for tobakrester, smøger og ligther i april måned, beder jeg ham om, at han lægger alle kort på bordet og stopper løgnene. Han indrømner, at han har røget bag min ryg hele tiden. Han ved ikke, hvorfor han ingenting har sagt. Han siger selv, at han er irriteret på sig selv og skuffet. Vi aftaler, at han fremadrettet skal fortælle når han har røget, og bruge mig som støtte. Igen kommer han hjem og lugter af røg, og igen med en masse undskyldninger for det. Og lige som sidst, har han undskyldninger for, hvorfor han har smøger og ligther i lommen ... fx at det ikke er hans. 

Nu her i går, stod vi så i samme dilemma. Jeg fandt smøger og ligther - denne gang indrømmede han ... igen. Og sagde, at han vidste ikke, hvorfor han havde så svært ved at stoppe. Han ved ikke, hvad han skal gøre. Og det ved jeg heller ikke. Jeg ønsker ham røgfri, da lugten af røg er svært for mig. Og det ved han. Han ved også, at han gør mig ked af det når han ryger. Men tilfældet her er, at vi begge ønsker ham røgfri så hurtigt som muligt - det er ikke kun mig. 

Det jeg søger hjælp til er, hvordan han bliver røgfri - uden det skal koste 2000 kr hos en hypnotisør. I starten prøvede han med rygestop midler (tyggegummi og tabletter), det hjalp ikke - gjorde kun hans trang værre.

Kris' skriver:

Jeg synes godt nok, at der er mange på "ryger-holdet". Jeg ønskede absolut ikke, at starte en debat om rygning eller hvorvidt rygning er klamt eller okay. Jeg har selv været ryger i mange år, og jeg indrømmer blankt; at jeg nok ikke var stoppet, hvis det ikke var fordi, jeg blev gravid. 

Det handler ikke så meget om, at jeg presser ham - sådan ser jeg det ikke. Vi aftalte, da vi fik nyheden om barn, at vi begge skulle stoppe øjeblikkeligt. Det gjorde vi også ... troede jeg. Han valgte så i flere måneder (siden januar) at lyve om det. Han kom flere gange hjem fra arbejde, hvor han decideret lugtede af cigaretrøg. Hver gang spurgte jeg helt stille og roligt, om han havde røget. Da jeg så gentagende gange, tømmer hans lommer for tobakrester, smøger og ligther i april måned, beder jeg ham om, at han lægger alle kort på bordet og stopper løgnene. Han indrømner, at han har røget bag min ryg hele tiden. Han ved ikke, hvorfor han ingenting har sagt. Han siger selv, at han er irriteret på sig selv og skuffet. Vi aftaler, at han fremadrettet skal fortælle når han har røget, og bruge mig som støtte. Igen kommer han hjem og lugter af røg, og igen med en masse undskyldninger for det. Og lige som sidst, har han undskyldninger for, hvorfor han har smøger og ligther i lommen ... fx at det ikke er hans. 

Nu her i går, stod vi så i samme dilemma. Jeg fandt smøger og ligther - denne gang indrømmede han ... igen. Og sagde, at han vidste ikke, hvorfor han havde så svært ved at stoppe. Han ved ikke, hvad han skal gøre. Og det ved jeg heller ikke. Jeg ønsker ham røgfri, da lugten af røg er svært for mig. Og det ved han. Han ved også, at han gør mig ked af det når han ryger. Men tilfældet her er, at vi begge ønsker ham røgfri så hurtigt som muligt - det er ikke kun mig. 

Det jeg søger hjælp til er, hvordan han bliver røgfri - uden det skal koste 2000 kr hos en hypnotisør. I starten prøvede han med rygestop midler (tyggegummi og tabletter), det hjalp ikke - gjorde kun hans trang værre.

Dit oprindelige indlæg var ikke et spørgsmål om, hvordan han skulle blive røgfri.

Tror ikke, at folk er på "ryger-holdet", men blot påpeger, at siden det ikke er voldsomt sundhedsskadeligt for dig og Jeres barn, så må det ligesom være hans egen beslutning.

Jeg husker en tråd for nylig om samme emne, og de flestes (gode) råd var, at du må være ligeglad og blande dig udenom. Lad være med at forvent, at han holder op, og lad ham selv tage initiativet, hvis han vil stoppe.

Kris' skriver:

Jeg synes godt nok, at der er mange på "ryger-holdet". Jeg ønskede absolut ikke, at starte en debat om rygning eller hvorvidt rygning er klamt eller okay. Jeg har selv været ryger i mange år, og jeg indrømmer blankt; at jeg nok ikke var stoppet, hvis det ikke var fordi, jeg blev gravid. 

Det handler ikke så meget om, at jeg presser ham - sådan ser jeg det ikke. Vi aftalte, da vi fik nyheden om barn, at vi begge skulle stoppe øjeblikkeligt. Det gjorde vi også ... troede jeg. Han valgte så i flere måneder (siden januar) at lyve om det. Han kom flere gange hjem fra arbejde, hvor han decideret lugtede af cigaretrøg. Hver gang spurgte jeg helt stille og roligt, om han havde røget. Da jeg så gentagende gange, tømmer hans lommer for tobakrester, smøger og ligther i april måned, beder jeg ham om, at han lægger alle kort på bordet og stopper løgnene. Han indrømner, at han har røget bag min ryg hele tiden. Han ved ikke, hvorfor han ingenting har sagt. Han siger selv, at han er irriteret på sig selv og skuffet. Vi aftaler, at han fremadrettet skal fortælle når han har røget, og bruge mig som støtte. Igen kommer han hjem og lugter af røg, og igen med en masse undskyldninger for det. Og lige som sidst, har han undskyldninger for, hvorfor han har smøger og ligther i lommen ... fx at det ikke er hans. 

Nu her i går, stod vi så i samme dilemma. Jeg fandt smøger og ligther - denne gang indrømmede han ... igen. Og sagde, at han vidste ikke, hvorfor han havde så svært ved at stoppe. Han ved ikke, hvad han skal gøre. Og det ved jeg heller ikke. Jeg ønsker ham røgfri, da lugten af røg er svært for mig. Og det ved han. Han ved også, at han gør mig ked af det når han ryger. Men tilfældet her er, at vi begge ønsker ham røgfri så hurtigt som muligt - det er ikke kun mig. 

Det jeg søger hjælp til er, hvordan han bliver røgfri - uden det skal koste 2000 kr hos en hypnotisør. I starten prøvede han med rygestop midler (tyggegummi og tabletter), det hjalp ikke - gjorde kun hans trang værre.

Han kan ikke stoppe, før han selv er 100% sikker på det.
Ikke alle kan stoppe..

Min svigerinde har prøvet nogle gange, men er altid startet igen(to børn), og min bror har ikke røget i over 8år, han stoppede i første forsøg. Min far stoppede også med at ryge, og gjorde det også i skjul, fordi han præcis var flov over at han var startet igen..

Det er fair nok at han siger at han vil stoppe, men han skal som sagt være 100%klar selv, ellers vil det ikke lykkedes(hvis det lykkedes.)

Men jeg synes du skal lade vær med at spørge ham hele tiden, det ville jeg selv synes var voldsomt irriterende, at jeg hver dag blev spurgt om det samme. 

Det kan godt være at du ikke ser det som at presse ham, men det er det alligevel på en måde, fordi du bliver ved med at minde ham om at han gør noget "forkert" og det gør det til et pres at han skal stoppe.

Jeg kan godt forstå at du synes det er pisseirriterende, men han gør det jo ikke for at være irriterende, han kæmper for det, fordi han vil gøre dig glad.

Lad vær med at være efter ham, hver gang du lugter røg eller finder rester.

STAKKELS mand.. Han er åbenbart ikke klar til at kvitte smøgerne, så i stedet for at presse ham til at droppe noget han tilsyneladende ikke kan, så burde du vise ham støtte. Lad manden ryge- udenfor! 

Kris' skriver:

Jeg synes godt nok, at der er mange på "ryger-holdet". Jeg ønskede absolut ikke, at starte en debat om rygning eller hvorvidt rygning er klamt eller okay. Jeg har selv været ryger i mange år, og jeg indrømmer blankt; at jeg nok ikke var stoppet, hvis det ikke var fordi, jeg blev gravid. 

Det handler ikke så meget om, at jeg presser ham - sådan ser jeg det ikke. Vi aftalte, da vi fik nyheden om barn, at vi begge skulle stoppe øjeblikkeligt. Det gjorde vi også ... troede jeg. Han valgte så i flere måneder (siden januar) at lyve om det. Han kom flere gange hjem fra arbejde, hvor han decideret lugtede af cigaretrøg. Hver gang spurgte jeg helt stille og roligt, om han havde røget. Da jeg så gentagende gange, tømmer hans lommer for tobakrester, smøger og ligther i april måned, beder jeg ham om, at han lægger alle kort på bordet og stopper løgnene. Han indrømner, at han har røget bag min ryg hele tiden. Han ved ikke, hvorfor han ingenting har sagt. Han siger selv, at han er irriteret på sig selv og skuffet. Vi aftaler, at han fremadrettet skal fortælle når han har røget, og bruge mig som støtte. Igen kommer han hjem og lugter af røg, og igen med en masse undskyldninger for det. Og lige som sidst, har han undskyldninger for, hvorfor han har smøger og ligther i lommen ... fx at det ikke er hans. 

Nu her i går, stod vi så i samme dilemma. Jeg fandt smøger og ligther - denne gang indrømmede han ... igen. Og sagde, at han vidste ikke, hvorfor han havde så svært ved at stoppe. Han ved ikke, hvad han skal gøre. Og det ved jeg heller ikke. Jeg ønsker ham røgfri, da lugten af røg er svært for mig. Og det ved han. Han ved også, at han gør mig ked af det når han ryger. Men tilfældet her er, at vi begge ønsker ham røgfri så hurtigt som muligt - det er ikke kun mig. 

Det jeg søger hjælp til er, hvordan han bliver røgfri - uden det skal koste 2000 kr hos en hypnotisør. I starten prøvede han med rygestop midler (tyggegummi og tabletter), det hjalp ikke - gjorde kun hans trang værre.

Ærligt og kedeligt svar: tror ikke der er nogen fantastiske opskrifter, tryllerier eller andet i forhold til at stoppe med at ryge. Der er kun en stålfast rygrad og et eget ønske som er større end ønsket om den næste cigaret.

hvis jeg var dig ville jeg give slip på ansvaret, du støtter allerede ved ikke selv at ryge og det må være nok. Lad være med at have en aftale om han skal fortælle dig når han har røget, for det skuffer dig jo og hvorfor bringe det problem ind i forholdet når det ikke er nødvendigt? Og aftalen gør din kæreste pludselig bringer løgnen ind i jeres forhold. 

Det er øv han ikke kan stoppe, men det kunne han så ikke. Hans rygrad var ikke stålfast, eller måske var ønsket ikke stort nok. Og i det mindste ryger han kun når han ikke er hjemme. Jeg tror desværre du må vente til han er parat og det samme må han. Jeg selv røg i maaaaaange år, jeg røg da min far døde af lungekræft, jeg røg en del år efter min far døde af lungekræft. Og pludselig en dag stoppede jeg fra den ene dag til den anden uden hjælpemidler. Og har ikke røget siden og det er over 13 år siden og havde intet at gøre med graviditet eller andet, bare: nu stopper jeg!

Det lyder ikke til du selv har røget ret længe eller været særlig afhængig når du kan have så lidt forståelse for hvor svært det er at stoppe.

du kan ikke tvinge ham til at stoppe, men sig han ikke må ryge indenfor. Så bliver du og baby ikke udsat for passiv rygning.

altså han stopper først når han virkelig vil, ikke fordi andre ønsker det. For der skal virkelig viljestyrke til at det lykkes. Og måske for han aldrig nok lyst og så stopper han ikke.

du er seriøst nød til at lade ham gøre det han vil, og det jo tydeligt at han kun prøver fordi han har en aftale med dig, ikke fordi han er klar.

Kris' skriver:

Jeg har ikke til sinde, at bestemme over andre. Det var min kæreste selv, der sagde vi skulle stoppe med at ryge - jeg var enig og stoppede. Jeg presser ham ikke, jeg konfronterer ham, når han lyver. Det er meget normalt i min verden. Vi har en aftale om, at han skal komme og sige til mig, når han har røget. Det er her problemet ligger, han fortæller det ikke - jeg skal selv finde ud af det. I bund og grund er problemet, at han selv har forslået og lovet at stoppe med at ryge, flere gange. Han vælger dog at fortsætte

/Kris 

Jeg forstår godt at du bliver ked af at han lyver om det. Måske er han flov over at det ikke er så nemt for ham at stoppe som det var for dig? Du har jo en grund til at stoppe som du kan mærke og se på din krop. håber I finder en løsning