Kris' skriver:
Jeg synes godt nok, at der er mange på "ryger-holdet". Jeg ønskede absolut ikke, at starte en debat om rygning eller hvorvidt rygning er klamt eller okay. Jeg har selv været ryger i mange år, og jeg indrømmer blankt; at jeg nok ikke var stoppet, hvis det ikke var fordi, jeg blev gravid.
Det handler ikke så meget om, at jeg presser ham - sådan ser jeg det ikke. Vi aftalte, da vi fik nyheden om barn, at vi begge skulle stoppe øjeblikkeligt. Det gjorde vi også ... troede jeg. Han valgte så i flere måneder (siden januar) at lyve om det. Han kom flere gange hjem fra arbejde, hvor han decideret lugtede af cigaretrøg. Hver gang spurgte jeg helt stille og roligt, om han havde røget. Da jeg så gentagende gange, tømmer hans lommer for tobakrester, smøger og ligther i april måned, beder jeg ham om, at han lægger alle kort på bordet og stopper løgnene. Han indrømner, at han har røget bag min ryg hele tiden. Han ved ikke, hvorfor han ingenting har sagt. Han siger selv, at han er irriteret på sig selv og skuffet. Vi aftaler, at han fremadrettet skal fortælle når han har røget, og bruge mig som støtte. Igen kommer han hjem og lugter af røg, og igen med en masse undskyldninger for det. Og lige som sidst, har han undskyldninger for, hvorfor han har smøger og ligther i lommen ... fx at det ikke er hans.
Nu her i går, stod vi så i samme dilemma. Jeg fandt smøger og ligther - denne gang indrømmede han ... igen. Og sagde, at han vidste ikke, hvorfor han havde så svært ved at stoppe. Han ved ikke, hvad han skal gøre. Og det ved jeg heller ikke. Jeg ønsker ham røgfri, da lugten af røg er svært for mig. Og det ved han. Han ved også, at han gør mig ked af det når han ryger. Men tilfældet her er, at vi begge ønsker ham røgfri så hurtigt som muligt - det er ikke kun mig.
Det jeg søger hjælp til er, hvordan han bliver røgfri - uden det skal koste 2000 kr hos en hypnotisør. I starten prøvede han med rygestop midler (tyggegummi og tabletter), det hjalp ikke - gjorde kun hans trang værre.
Vi er ikke på "ryger-holdet", vi er på "lad din mand være et voksent menneske der kan tage sine egne beslutninger-holdet".
Det er nederen at du ikke bryder dig om lugten af røg, det forstår jeg godt. Jeg hader stanken af ost, men derfor må jeg alligevel finde mig i at min man spiser en gamle Ole. Nogle gange må man gå på kompromis.