
Jeg må indrømme, at svarene i denne tråd er meget unuancerede.
Hvis vi antager, at de illegale kommer fra lande, hvor de har levet under kummerlige forhold, har de under alle omstændigheder ikke haft adgang til det, der efterlyses i artiklen - og det kunne tænkes, at en del af dem slet ikke er interesserede i kontakt til det etablerede system, det kræver nemlig registrering, og det kræver et cpr.nr. - som de jo ikke har, registrering og journalføring er lovpligtig, og de tilbud, som vi i vores samfund tænker er nødvendige, er for manges vedkommende fremmed og uvedkommende - og hvor skal man henvende sig for at få fat i dem og give dem disse tilbud??
Alle med ophold i Danmark kan få akut lægehjælp, hvis der opstår komplikationer, kan man tage kontakt til Skadestue, og man vil derfra yde de undersøgelser og behandling, der er nødvendig.
Vi må også antage, at en del af disse kvinder er her for egen vindings skyld, det vil sige, at de ikke er tvungne til at være her, og at de har andre muligheder.
Hvor stopper tilbuddet - for disse kvinder har også børn, der opholder sig illegalt i landet, disse kvinder bliver også selv syge med kroniske sygdomme, og disse kvinder er også afhængige af deres syge mænd eller at kunne forsørge familien i et andet land.
I mit job har jeg nogle få gange haft kontakt til illegale patienter, der under konsultationen indrømmer at være henvist og undersøgt/behandlet på en andens cpr.nr., der er tale om kronisk syge patienter og ganske få i løbet af ca. 15 år.
Så spørgsmålet er - hvis vi starter med gravide illegale kvinder, hvad så med alle de andre? Vil DU sætte grænsen eller skal vi acceptere, at der teoretisk set kan være nogle få, der går ubehandlet - ligesom der er eksempler på gravide danske kvinder, der af den ene eller anden grund oplever dødfødsler osv. på trods af et ganske omfattende tilbud i det etablerede system??