Anonym skriver:
Jeg har en veninde som jeg virkelig er tæt med, så tæt at hun har spurgt om jeg vil være gudmor til hendes vidunderlige datter der er født den 9 marts <3 

men nu er jeg virkelig så ked af det på barnets vejne, jeg er selv gravid, og måske er det bare mit hoved/hormoner, men jeg kan virkelig ikke forstå det, og vil egentligt bare holde min bib, men alligevel åhh svært . .
Det er nemlig sådan, at baby jo kun er lige knap 1 ½ måned gammel, og allerede 14 dage efter fødsel vælger hun at starte sin skole op igen, syntes da det er sejt, men far væler at smide håndklædet i ringen en uge senere, og nu bliver baby afleveret hos mormor eller søster hver dag
oveni det, har de været i biffen for at se film allerede 3 gange!
i mit hoved gør man ikke det mod sin baby, jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan man bare kan aflevere og gå igen på den måde 
jeg har 2 børn i forvejen, og jeg kunne aldrig drømme om det mens de var så små. . er det bare mig?
åhh jeg har så ondt af hende når jeg høre de igen igen i aften skal i (byen) og spise og se film 
Jeg synes at du skal tage en snak med moderen om dine tanker- for at hendes barns skyld, det er jo barnet det hele går ud over. For hendes opførsel er da under al kritik og skader barnet.