Mettefpigen skriver:
Der kan Være mange grunde til at har brug for nogle timer alene... manden har f.eks. stress...
Mor skal gøre sin skole færdig, far har stress. Den nyfødte passes af andre på daglig basis fra 8-16. I den situation er der ikke noget, der hedder "at have brug for nogle timer alene" - og da slet ikke for at tage ud at spise og i biografen!
Hvor er prioriteringen af det lille barn, som er fuldstændigt afhængigt af sine primære omsorgspersoner, henne? Som forældre til så lille et barn har man én og kun opgave, som man skal være parat til at tilsidesætte alt andet for, og den er at være hos barnet. Er far så hårdt ramt af stress, at han ikke magter opgaven, så må mor træde til. Hun skal under ingen omstændigheder i byen for at have "alenetid" - hun skal være hos det barn, som hun i forvejen er alt for lidt sammen med.
I mine øjne går det galt allerede dér, hvor far opgiver, og mor alligevel fortsætter sin skolegang. Hvordan skal barnet opnå den livsvigtige tilknytning til sine primærpersoner, når de ikke er der?
Anmeld
Citér