Det gør så ondt :(

Jeg har en veninde som jeg virkelig er tæt med, så tæt at hun har spurgt om jeg vil være gudmor til hendes vidunderlige datter der er født den 9 marts <3 

men nu er jeg virkelig så ked af det på barnets vejne, jeg er selv gravid, og måske er det bare mit hoved/hormoner, men jeg kan virkelig ikke forstå det, og vil egentligt bare holde min bib, men alligevel åhh svært . . 

Det er nemlig sådan, at baby jo kun er lige knap 1 ½ måned gammel, og allerede 14 dage efter fødsel vælger hun at starte sin skole op igen, syntes da det er sejt, men far væler at smide håndklædet i ringen en uge senere, og nu bliver baby afleveret hos mormor eller søster hver dag  oveni det, har de været i biffen for at se film allerede 3 gange!  

i mit hoved gør man ikke det mod sin baby, jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan man bare kan aflevere og gå igen på den måde 

jeg har 2 børn i forvejen, og jeg kunne aldrig drømme om det mens de var så små. . er det bare mig? 

åhh jeg har så ondt af hende når jeg høre de igen igen i aften skal i (byen) og spise og se film 

Anonym skriver:

Jeg har en veninde som jeg virkelig er tæt med, så tæt at hun har spurgt om jeg vil være gudmor til hendes vidunderlige datter der er født den 9 marts <3 

men nu er jeg virkelig så ked af det på barnets vejne, jeg er selv gravid, og måske er det bare mit hoved/hormoner, men jeg kan virkelig ikke forstå det, og vil egentligt bare holde min bib, men alligevel åhh svært . . 

Det er nemlig sådan, at baby jo kun er lige knap 1 ½ måned gammel, og allerede 14 dage efter fødsel vælger hun at starte sin skole op igen, syntes da det er sejt, men far væler at smide håndklædet i ringen en uge senere, og nu bliver baby afleveret hos mormor eller søster hver dag  oveni det, har de været i biffen for at se film allerede 3 gange!  

i mit hoved gør man ikke det mod sin baby, jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan man bare kan aflevere og gå igen på den måde 

jeg har 2 børn i forvejen, og jeg kunne aldrig drømme om det mens de var så små. . er det bare mig? 

åhh jeg har så ondt af hende når jeg høre de igen igen i aften skal i (byen) og spise og se film 

Det er ikke bare dig. Nu er jeg grov i munden fordi hun ikke læser med her, men ærligt talt så synes jeg at hun er en lortemor. Stakkels barn.

Og jeg synes på ingen måder at det er sejt at man starter i skole når baby er 14 dage, jeg synes det er dybt, dybt uansvarligt.

Det lyder som om de er meget unge?

modesty skriver:

Det er ikke bare dig. Nu er jeg grov i munden fordi hun ikke læser med her, men ærligt talt så synes jeg at hun er en lortemor. Stakkels barn.

Og jeg synes på ingen måder at det er sejt at man starter i skole når baby er 14 dage, jeg synes det er dybt, dybt uansvarligt.

Det lyder som om de er meget unge?

Egentligt ikke som sådan, hun er 26 og han er 27 

Anonym skriver:

Jeg har en veninde som jeg virkelig er tæt med, så tæt at hun har spurgt om jeg vil være gudmor til hendes vidunderlige datter der er født den 9 marts <3 

men nu er jeg virkelig så ked af det på barnets vejne, jeg er selv gravid, og måske er det bare mit hoved/hormoner, men jeg kan virkelig ikke forstå det, og vil egentligt bare holde min bib, men alligevel åhh svært . . 

Det er nemlig sådan, at baby jo kun er lige knap 1 ½ måned gammel, og allerede 14 dage efter fødsel vælger hun at starte sin skole op igen, syntes da det er sejt, men far væler at smide håndklædet i ringen en uge senere, og nu bliver baby afleveret hos mormor eller søster hver dag  oveni det, har de været i biffen for at se film allerede 3 gange!  

i mit hoved gør man ikke det mod sin baby, jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan man bare kan aflevere og gå igen på den måde 

jeg har 2 børn i forvejen, og jeg kunne aldrig drømme om det mens de var så små. . er det bare mig? 

åhh jeg har så ondt af hende når jeg høre de igen igen i aften skal i (byen) og spise og se film 

Woww, der kan man da tale om de forkerte prioriteter  de er da vist slet ikke klar til at blive forældre.

 er egentligt glad for det ikke bare er (mig) der ser helt galt på det . . 

men jeg er virkelig sådan at jeg står på hvert mit ben, for jeg har lyst til at sige noget, og så alligevel ikke suk 

Anonym skriver:

Jeg har en veninde som jeg virkelig er tæt med, så tæt at hun har spurgt om jeg vil være gudmor til hendes vidunderlige datter der er født den 9 marts <3 

men nu er jeg virkelig så ked af det på barnets vejne, jeg er selv gravid, og måske er det bare mit hoved/hormoner, men jeg kan virkelig ikke forstå det, og vil egentligt bare holde min bib, men alligevel åhh svært . . 

Det er nemlig sådan, at baby jo kun er lige knap 1 ½ måned gammel, og allerede 14 dage efter fødsel vælger hun at starte sin skole op igen, syntes da det er sejt, men far væler at smide håndklædet i ringen en uge senere, og nu bliver baby afleveret hos mormor eller søster hver dag  oveni det, har de været i biffen for at se film allerede 3 gange!  

i mit hoved gør man ikke det mod sin baby, jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan man bare kan aflevere og gå igen på den måde 

jeg har 2 børn i forvejen, og jeg kunne aldrig drømme om det mens de var så små. . er det bare mig? 

åhh jeg har så ondt af hende når jeg høre de igen igen i aften skal i (byen) og spise og se film 

Jeg synes i er for hårde... og synes lidt vi har for travlt med at vurdere andres prioriteringer  

Det kan være der er en god grund til hun starter studiet op så hurtigt (økonomiske måske, dobbelt sats i 12 måneder hvis man studerer i stedet for barsel). Det er heller ikke ualmindeligt i andre dele af verden. 

Astoria skriver:

Jeg synes i er for hårde... og synes lidt vi har for travlt med at vurdere andres prioriteringer  

Det kan være der er en god grund til hun starter studiet op så hurtigt (økonomiske måske, dobbelt sats i 12 måneder hvis man studerer i stedet for barsel). Det er heller ikke ualmindeligt i andre dele af verden. 

Nu ved jeg hvorfor, og det var for at hun kan færdigøre sine studier til sommer, og derved syntes jeg også det er sejt og ok, da hun så tager sin barsel derefter, MEN at hun så ikke bruger sin tid med sin datter når hun kan, det er der jeg bliver virkelig ked af det

Anonym skriver:

Jeg har en veninde som jeg virkelig er tæt med, så tæt at hun har spurgt om jeg vil være gudmor til hendes vidunderlige datter der er født den 9 marts <3 

men nu er jeg virkelig så ked af det på barnets vejne, jeg er selv gravid, og måske er det bare mit hoved/hormoner, men jeg kan virkelig ikke forstå det, og vil egentligt bare holde min bib, men alligevel åhh svært . . 

Det er nemlig sådan, at baby jo kun er lige knap 1 ½ måned gammel, og allerede 14 dage efter fødsel vælger hun at starte sin skole op igen, syntes da det er sejt, men far væler at smide håndklædet i ringen en uge senere, og nu bliver baby afleveret hos mormor eller søster hver dag  oveni det, har de været i biffen for at se film allerede 3 gange!  

i mit hoved gør man ikke det mod sin baby, jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan man bare kan aflevere og gå igen på den måde 

jeg har 2 børn i forvejen, og jeg kunne aldrig drømme om det mens de var så små. . er det bare mig? 

åhh jeg har så ondt af hende når jeg høre de igen igen i aften skal i (byen) og spise og se film 

Det med studie, ville jeg ikke kalde uansvarligt, for det er jo for at hun kan blive færdig her til sommer i stedet for at tage det hele om.. Og det er fair nok at hun kan det, men.. at hun så bare aflevere pigen til bedste og moster for at gå i byen/biffen hele tiden.. Der knækker filmen for mig, hvem går i biffen så meget overhovedet??? Pigen er 1½måned gammel, hun skal have en rutine, tryghed om aftenen.. Ikke at de bare pisse af til et eller andet sted og overlader barnet til en anden.

Ja det er pisse synd for pigen.. Jeg passer to børn, hvor mor også tager væk hele tiden, (læs;flere dage af gangen, nogen gange), i byen, til det ene og det andet, og efterlader de små med far eller mig, de er 13(14måneder i morgen) og 27måneder, og sådan har det været siden den lille var en måned. Det resultere i at, ja de er glade for at hun kommer hjem, men så er der heller ikke meget mere i det, de er ikke påvirket af at hun er væk i længere tid(intet savn), ingen reaktioner eller noget, men far var væk fra onsdag morgen til torsdag aften(i går), drengen havde savnet sin far(gråd) og havde voldsom reaktion da han skulle sove, fordi han var bange for at far forsvandt igen.

Ved du hvorfor at hun hellere vil i byen/biffen, end at sidde hjemme med den lille?? Især efter at have været i skole hele dagen? (jeg kender grunden til hvorfor hun er væk så meget her)

Har du snakket med hende om det?

Anonym skriver:

Nu ved jeg hvorfor, og det var for at hun kan færdigøre sine studier til sommer, og derved syntes jeg også det er sejt og ok, da hun så tager sin barsel derefter, MEN at hun så ikke bruger sin tid med sin datter når hun kan, det er der jeg bliver virkelig ked af det

Jeg kan heller ikke forstå hvorfor man ikke vil tilbringe tid sammen med sine børn(Kan selvfølgelig være årsager), men der er nogen der bare ikke vil være sammen med deres børn, eller kun den ene.

Hvis jeg valgte at  gå i skole med sådan en lille en, ville jeg tilbringe fritiden med hende, nyde hende, og bare slappe af med hende. Jeg ville nok heller ikke have overskuet til at gå ud så meget.

Anonym skriver:

Egentligt ikke som sådan, hun er 26 og han er 27 

Derfor kan de stadig godt være meget unge i hovedet Det har jeg efterhånden set flere eksempler på hvor det faktisk tit er de "yngre" mødre der vokser mest med opgaven, da de et sted har mere at skulle bevise ind de "ældre" møder.