Er barnløshed en del af den naturlige selektion?

Mit synspunkt er at behandling mod barnløshed er en fantastisk ting. Det er rigtig at det ikke er naturens gang hvis man kan sige det sådan. Men det er jo ikke mere unaturligt end f.eks. at behandle kræft og andre alvorlige sygdomme med lægemidler osv. Der går man jo lige så meget mod ''naturen''. Uden at det skal lyde alt for fordømmende, ville du så heller ikke synes at folk skulle have kemo mod kræft fordi at det jo er unaturligt?

Jeg har i øvrigt ikke selv været i fertilitetsbehandling, og håber selvfølgelig ikke at jeg får behov for det. Det er jo ikke for sjov at man vælger den metode til at få børn. 

Jeg har siddet og tænkt over dette, siden jeg i sidste uge havde forelæsning om det. 

Går vi imod naturens kræfter når der kan behandles for barnløshed?
Skal alle have børn for enhver pris?

Jeg synes at der er noget grundlæggende unaturligt i diverse behandlinger og kunstig befrugtning, når man i virkeligheden ikke er i stand til at lave børn. Jeg respekterer selvfølgelig folk der vælger denne løsning.

At visse former for barnløshed kan være arveligt, kan også gøre mig lidt neurotisk og jeg synes i det hele taget, at det bare er rigtig unaturligt. 

Jeg går ikke ind for hetz mod nogen, men vil gerne høre andres synspunkt på dette emne. 

Altsååå... mine æggeledere var lukkede grundet en underlivsbetændelse som jeg ikke havde mærket til. Denne årsag dækker over cirka en tredjedel af kvindelige infertilitets-tilfælde. Her er der altså ikke tale om en defekt, genfejl eller noget i den stil, men blot et hændeligt uheld, som kunne ske for hvem som helst. M.h.t. lav sædkvalitet, kvinder med PCO o.s.v. er logikken jo at hvis æg eller sædcelle er dårlige, så sker der ikke en befrugtning. Og hvis fosteret ikke er levedygtigt, vil det blive aborteret i starten af graviditeten - som ved en hvilken som helst anden graviditet. Et IVF-foster sidder jo ikke bedre fast i livmoderen end så mange andre.

Jeg deler din bekymring m.h.t. de tilfælde hvor man med meget høj sandsynlighed sender en fejl videre til næste generation. Det er jo almen viden at ved sædkvalitet der er så dårlig at ICSI skal i brug, vil den dårlige sædkvalitet blive sendt videre til et evt. drengebarn. Og det vil jo helt konkret betyde at sædkvaliteten vil blive værre og værre for hver generation der kommer.

Det undrer mig egentlig at dette punkt ikke er til større debat i offentligheden, da jeg mener at det er ret relevant at diskutere. Ønsker vi en fremtid hvor vi - helt bevidst, med fuldt overlæg - øger antallet af infertile mænd?

Er der andre fejl/defekter end denne som er arvelig? For jeg undersøgte emnet på et tidspunkt og kunne ikke finde nogen.

Og derudover: Hvis du endelig vil tage diskussionen: Det går også imod naturen at behandle kræft, sclerose, parkinsons o.v.s., o.s.v Her er der også sket en naturlig udvælgelse, som vores videnskab vælger at se stort på. Så argumentet holder ikke rigtigt i længden.

Sandratoft skriver:

Jeg har siddet og tænkt over dette, siden jeg i sidste uge havde forelæsning om det. 

Går vi imod naturens kræfter når der kan behandles for barnløshed?
Skal alle have børn for enhver pris?

Jeg synes at der er noget grundlæggende unaturligt i diverse behandlinger og kunstig befrugtning, når man i virkeligheden ikke er i stand til at lave børn. Jeg respekterer selvfølgelig folk der vælger denne løsning.

At visse former for barnløshed kan være arveligt, kan også gøre mig lidt neurotisk og jeg synes i det hele taget, at det bare er rigtig unaturligt. 

Jeg går ikke ind for hetz mod nogen, men vil gerne høre andres synspunkt på dette emne. 

Og PS: IVF børn har ikke flere skavanker og sygdomme, medfødte eller senere pådragne, end ikke IVF-børn. Det er der lavet ret store undersøgelser omkring.

Da jeg var yngre så jeg et program om icsi behandling (microinsimination) og tænkte, at det var vildt unaturligt og en meget kold, laboratorieagtig måde at starte livet på. Ca. 10 år efter var jeg selv igennem en sådan behandling og har fået en skøn og perfekt skabt søn Behandlingen skyldtes min mands meget ringe sædkvalitet. De undersøgte også hans sæd for gener der kan forårsage barnløshed. Jeg husker tydeligt mødet med lægen, der gravalvorligt fortalte, at han havde arvet nogle gener fra sin far der gjorde, at han havde dårlig sædkvalitet og at hvis vi fik en søn ville han have 80% change for også at blive barnløs. "Problemet" er bare, at min mand kommer ud af en søskendeflok på 7, de har alle minimum 3 børn hver, alle fætre, onkler osv. Har børn. Så vi har altså lidt svært ved at tro på den konklusion. Der må være nogle faktorer som videnskaben ikke helt har styr på endnu... 

Det lægen siger er korrekt. Din mand har arvet de dårlige gener, det har hans brødre så åbenbart ikke. Det er dejligt for hans brødre, men har intet med din mand og hans sædkvalitet at gøre. Når man "tvinger" en befrugtning igennem via ICSI, er sandsynligheden for at den dårlige sædkvalitet gives videre meget høj.

MediaAnarchy skriver:

Jeg har gået med de samme overvejelser, i sær de sidste to, da jeg fandt sammen med en mand, der ikke vil kunne få børn uden hjælp. (Jeg har faktisk selv oprettet en lignende tråd for præcis et år siden)

 

vi har overvejet adoption som alternativ - men det er desværre en al for dyr løsning. Vi kunne godt tænke os at adopterer, hvis vi engang får pengene til det.

 

jeg er efterfølgende blevet helt overbevist, at det er helt okay at få hjælp til at blive gravid.

min kæreste bliver verdens bedste far. Han kigger langt efter børn i barnevogne, snakker om sine fremtidige børn og er både sjov og fornuftig. Selvfølgelig skal han have lov til at bruge den mulighed, moderne videnskab har givet ham, for at blive far.

ligesom at min mor skulle have hjælp da hun fik brystkræft, så hun kunne leve længere, og alle de andre jeg kender, der har oplevet at få brug for hjælp, pga en genetisk defekt eller lignende.

 

//MediaAnarchy - der, hvis alt går godt, bliver mor til et icsi barn indenfor de næste par år.

Hvis årsagen til hans infertilitet er en arvelig genfejl (dette kan testes), er der meget stor sandsynlighed for at den bliver nedarvet til et drengebarn.

Hvis det er tilfældet, hvorfor så ikke overveje muligheden for at bruge donorsæd? 

modesty skriver:

Altsååå... mine æggeledere var lukkede grundet en underlivsbetændelse som jeg ikke havde mærket til. Denne årsag dækker over cirka en tredjedel af kvindelige infertilitets-tilfælde. Her er der altså ikke tale om en defekt, genfejl eller noget i den stil, men blot et hændeligt uheld, som kunne ske for hvem som helst. M.h.t. lav sædkvalitet, kvinder med PCO o.s.v. er logikken jo at hvis æg eller sædcelle er dårlige, så sker der ikke en befrugtning. Og hvis fosteret ikke er levedygtigt, vil det blive aborteret i starten af graviditeten - som ved en hvilken som helst anden graviditet. Et IVF-foster sidder jo ikke bedre fast i livmoderen end så mange andre.

Jeg deler din bekymring m.h.t. de tilfælde hvor man med meget høj sandsynlighed sender en fejl videre til næste generation. Det er jo almen viden at ved sædkvalitet der er så dårlig at ICSI skal i brug, vil den dårlige sædkvalitet blive sendt videre til et evt. drengebarn. Og det vil jo helt konkret betyde at sædkvaliteten vil blive værre og værre for hver generation der kommer.

Det undrer mig egentlig at dette punkt ikke er til større debat i offentligheden, da jeg mener at det er ret relevant at diskutere. Ønsker vi en fremtid hvor vi - helt bevidst, med fuldt overlæg - øger antallet af infertile mænd?

Er der andre fejl/defekter end denne som er arvelig? For jeg undersøgte emnet på et tidspunkt og kunne ikke finde nogen.

Og derudover: Hvis du endelig vil tage diskussionen: Det går også imod naturen at behandle kræft, sclerose, parkinsons o.v.s., o.s.v Her er der også sket en naturlig udvælgelse, som vores videnskab vælger at se stort på. Så argumentet holder ikke rigtigt i længden.

Som jeg forstod det var der er forhøjet risiko  for at drengebarn også havde nedsat sædkvalitet men IKKE et faktum.  Det er jo heller ikke sikkert det skyldes genfejl. I vores  tilfælde  er jeg siden blevet øko gravid  men hans kvalitet var meget svingene førhen. Har svært ved at se hvordan man bedre kan forsvare at behandle  nogen end andre ( læser det måske forkert men lyder  i mine ører som om du mener din situation  er helt ok men nedsat sædkvalitet  er rødt flag ? ) . Enten eller i min verden  

modesty skriver:

Det lægen siger er korrekt. Din mand har arvet de dårlige gener, det har hans brødre så åbenbart ikke. Det er dejligt for hans brødre, men har intet med din mand og hans sædkvalitet at gøre. Når man "tvinger" en befrugtning igennem via ICSI, er sandsynligheden for at den dårlige sædkvalitet gives videre meget høj.

Ved jeg godt men hvordan kan det så være at hans far har fået 7 børn og at samtlige mandlige familiemedlemmer har masser af børn? Hvis det gen er så dominerende i familien? Desuden har han lavet et icsi barn og 3 øko selvom lægerne mente at chancen for naturlig graviditet var nær ved nul. Synes det er underligt

Som jeg forstod det var der er forhøjet risiko  for at drengebarn også havde nedsat sædkvalitet men IKKE et faktum.  Det er jo heller ikke sikkert det skyldes genfejl. I vores  tilfælde  er jeg siden blevet øko gravid  men hans kvalitet var meget svingene førhen. Har svært ved at se hvordan man bedre kan forsvare at behandle  nogen end andre ( læser det måske forkert men lyder  i mine ører som om du mener din situation  er helt ok men nedsat sædkvalitet  er rødt flag ? ) . Enten eller i min verden  

Man kan teste sæd for arvelige genfejl, og i de tilfælde hvor en sådan er til stede, er der en meget høj risiko for at give infertiliteten videre. En anden skriver 80% her i tråden, jeg har hørt et tal i den dur før også. I andre tilfælde af lav sædkvalitet er der ingen forhøjet risiko for at give fejlen videre. Så det kommer altså an på årsagen.

Hvorfor kan der ikke være forskel? Jeg siger ikke at jeg er imod behandling til mænd med arvelige genfejl. Jeg har ikke taget stilling. Men det er da en super relevant diskussion. Der er jo ingen der siger at disse par ikke må få børn, men man kunne f.eks overveje at bruge donorsæd i stedet.

Hvis behandling af den ene gruppe kan føre til at halvdelen af verdens mænd er infertile om 5 generationer. Men behandling af den anden gruppe ingen effekt overhovedet har på befolkningens infertilitet på sigt. Så bliver man da nødt til at skelne. 

Hvis det er enten eller i din verden, burde du vel også være imod en aldersgrænse, f.eks? Eller er det "værre" at have en ældre mor end at være infertil? Og hvem bestemmer hvad der er værst? 

Vi bliver da nødt til at forholde os til de konsekvenser vores handlinger har for verden fremover, og skabe debat herom.

Roselil skriver:

Ved jeg godt men hvordan kan det så være at hans far har fået 7 børn og at samtlige mandlige familiemedlemmer har masser af børn? Hvis det gen er så dominerende i familien? Desuden har han lavet et icsi barn og 3 øko selvom lægerne mente at chancen for naturlig graviditet var nær ved nul. Synes det er underligt

Hvem siger at genet er "så dominerende" i familien? Bare fordi genfejlen er til stede, er det jo ikke en selvfølge at mange af mændene får den. Men det er et faktum at din mand har fået den.

Super at han har kunne lave så mange børn uden hjælp. Og ja, du har ret i at der er mange ubekendte. Men lige præcis det her med ICSI i forbindelse med genfejl på sæd, ligger der ret konkret statistik omkring, og det er jo det lægen forholder sig til.

Det er et super sensitivt emne, og det er ikke fordi jeg vil træde nogen over tæerne. Tro mig, jeg ved hvor svært det kan være at stå i den situation at man ikke kan få børn uden hjælp.

Men jeg påpeger blot at det ikke har relevans hvor mange børn andre mænd i familien har fået. 

modesty skriver:

Hvem siger at genet er "så dominerende" i familien? Bare fordi genfejlen er til stede, er det jo ikke en selvfølge at mange af mændene får den. Men det er et faktum at din mand har fået den.

Super at han har kunne lave så mange børn uden hjælp. Og ja, du har ret i at der er mange ubekendte. Men lige præcis det her med ICSI i forbindelse med genfejl på sæd, ligger der ret konkret statistik omkring, og det er jo det lægen forholder sig til.

Det er et super sensitivt emne, og det er ikke fordi jeg vil træde nogen over tæerne. Tro mig, jeg ved hvor svært det kan være at stå i den situation at man ikke kan få børn uden hjælp.

Men jeg påpeger blot at det ikke har relevans hvor mange børn andre mænd i familien har fået. 

Ok, det var bare lægen der sagde at genet var dominerende. Nu må tiden vise om han har arvet det så. Tænker at behandlingen er endnu bedre til den tid og vi fortæller ham det naturligvis, så han kan blive undersøgt til den tid