Er barnløshed en del af den naturlige selektion?

modesty skriver:

Man kan teste sæd for arvelige genfejl, og i de tilfælde hvor en sådan er til stede, er der en meget høj risiko for at give infertiliteten videre. En anden skriver 80% her i tråden, jeg har hørt et tal i den dur før også. I andre tilfælde af lav sædkvalitet er der ingen forhøjet risiko for at give fejlen videre. Så det kommer altså an på årsagen.

Hvorfor kan der ikke være forskel? Jeg siger ikke at jeg er imod behandling til mænd med arvelige genfejl. Jeg har ikke taget stilling. Men det er da en super relevant diskussion. Der er jo ingen der siger at disse par ikke må få børn, men man kunne f.eks overveje at bruge donorsæd i stedet.

Hvis behandling af den ene gruppe kan føre til at halvdelen af verdens mænd er infertile om 5 generationer. Men behandling af den anden gruppe ingen effekt overhovedet har på befolkningens infertilitet på sigt. Så bliver man da nødt til at skelne. 

Hvis det er enten eller i din verden, burde du vel også være imod en aldersgrænse, f.eks? Eller er det "værre" at have en ældre mor end at være infertil? Og hvem bestemmer hvad der er værst? 

Vi bliver da nødt til at forholde os til de konsekvenser vores handlinger har for verden fremover, og skabe debat herom.

Har svært ved at se hvordan de mænd med genfejlen kan blive til halvdelen af mændene  på 5 generationer.  Må være en klar overdrivelse . Men når det er sagt kan jeg stadig ikke se det negative i at løbe risikoen.  Der bliver ikke født nok børn pt og alternativet er jo bare at de ikke eksisterer og der er endnu færre hænder. Mener bare det er en dobbeltmoral gemt hos dem der mener at en type barnløshed er ok og en anden bør det sættes spørgsmålstegn ved ( mener generelt). Mener det er langt vigtigere  at tage stilling til forældreevne end gener eksempelvis. Og det gælder både i og udenfor behandlingssystemet  

l.kjoeller skriver:

Har svært ved at se hvordan de mænd med genfejlen kan blive til halvdelen af mændene  på 5 generationer.  Må være en klar overdrivelse . Men når det er sagt kan jeg stadig ikke se det negative i at løbe risikoen.  Der bliver ikke født nok børn pt og alternativet er jo bare at de ikke eksisterer og der er endnu færre hænder. Mener bare det er en dobbeltmoral gemt hos dem der mener at en type barnløshed er ok og en anden bør det sættes spørgsmålstegn ved ( mener generelt). Mener det er langt vigtigere  at tage stilling til forældreevne end gener eksempelvis. Og det gælder både i og udenfor behandlingssystemet  

Men du tager jo slet ikke stilling til problematikken? 

Jeg har absolut intet at have de 50% i, det var ren overdrivelse fremmer forståelsen. 

modesty skriver:

Men du tager jo slet ikke stilling til problematikken? 

Jeg har absolut intet at have de 50% i, det var ren overdrivelse fremmer forståelsen. 

Så er det fordi jeg ikke formulere mig klart. Vi mangler børn og hænder og så mener jeg bestemt også  at folk med genfejl kan kvalificere sig som forældre uanset risiko for sterile  børn. For altetrativet er endnu færre børn født  

l.kjoeller skriver:

Så er det fordi jeg ikke formulere mig klart. Vi mangler børn og hænder og så mener jeg bestemt også  at folk med genfejl kan kvalificere sig som forældre uanset risiko for sterile  børn. For altetrativet er endnu færre børn født  

Jeg kan kun forestille mig hvor smertefuldt det må være at skulle igennem fertilitetsbehandling, men jeg hører mange herinde der skriver at de ikke ville ønske det for nogen. Hvorfor bevidst lade den smerte blive nedarvet til sine børn? Når muligheden er der for at undgå det, men stadig få et barn?

Sandratoft skriver:

Jeg har siddet og tænkt over dette, siden jeg i sidste uge havde forelæsning om det. 

Går vi imod naturens kræfter når der kan behandles for barnløshed?
Skal alle have børn for enhver pris?

Jeg synes at der er noget grundlæggende unaturligt i diverse behandlinger og kunstig befrugtning, når man i virkeligheden ikke er i stand til at lave børn. Jeg respekterer selvfølgelig folk der vælger denne løsning.

At visse former for barnløshed kan være arveligt, kan også gøre mig lidt neurotisk og jeg synes i det hele taget, at det bare er rigtig unaturligt. 

Jeg går ikke ind for hetz mod nogen, men vil gerne høre andres synspunkt på dette emne. 

For det første går jeg og undrer mig lidt over, hvor du bliver af i denne debat? Du forsvandt lidt efter side 3

Når det så er sagt, så vil jeg mene at den naturlige selektion ikke længere hører til i vores moderne samfund. Som andre også er inde på, kan man ikke bruge videnskaben til en ting og sige at det er okay og så ikke til noget andet lignende. Fedme, diabetes, kræft, downs, autisme og alle de andre ting man ellers også ville udstøde, enten ville de dø, eller også ville man have udstødt dem i samfundet, jamen det er jo alt sammen noget vi behandler og gør plads til i dag.

Jeg tænker også at der kan være en lang række udefrakommende faktorer der kan spille ind, som ikke nødvendigvis er gener. Eks. så er der mange fra min årgang og de omkringliggende, der som små børn har leget med hormonforstyrrende legetøj. Det har jo intet med gener at gøre, men om tidens uvidenhed og skal det så fordømmes at vi stadig ønsker at få børn og derfor søger hjælp til den når den nu er mulig? Hvad med de mænd, hvis testikler er blevet påvirket af både mobiler i lommen, stramme moderne bukser og en bærbar i skødet? (Jeg har intet fagligt at hænge denne på stand op på)

Og i øvrigt, hvad så med aborter? Jeg ved godt at dette er en lidt anden kategori, men ikke desto mindre så handler det stadig om, at vi aktivt går ind og vælger om hvor vidt man vil eller ikke vil være forældre. De der ønsker det aller mest og som vil være de bedste forældre i verden, har måske svært ved at få børn, hvor de der bare har været heldige at være fertile vælge aborten for at leve et karrierefyldt liv, hvor uuddannede med dårlige kår stadig har muligheden og vælger at beholde deres børn på trods af at det måske ikke var nogens bedste?

Mit sidste argument er også som hos så mange andre, at kroppen jo selv har det sidste og vigtigste ord at skulle have sagt; er embryonet skadet eller unormalt, vil kvinden som udgangspunkt selv udstøde det.

Jeg synes at det er et spændende emne, men ikke desto mindre så synes jeg at vi i vores moderne samfund er så langt forbi det. 

l.kjoeller skriver:

Så er det fordi jeg ikke formulere mig klart. Vi mangler børn og hænder og så mener jeg bestemt også  at folk med genfejl kan kvalificere sig som forældre uanset risiko for sterile  børn. For altetrativet er endnu færre børn født  

Nej, alternativet er flere donorbørn født, eller flere adoptivbørn fra lande som har kolossal overvægt af mennesker uden ressourcerne til at brødføde dem.

Risse skriver:

For det første går jeg og undrer mig lidt over, hvor du bliver af i denne debat? Du forsvandt lidt efter side 3

Når det så er sagt, så vil jeg mene at den naturlige selektion ikke længere hører til i vores moderne samfund. Som andre også er inde på, kan man ikke bruge videnskaben til en ting og sige at det er okay og så ikke til noget andet lignende. Fedme, diabetes, kræft, downs, autisme og alle de andre ting man ellers også ville udstøde, enten ville de dø, eller også ville man have udstødt dem i samfundet, jamen det er jo alt sammen noget vi behandler og gør plads til i dag.

Jeg tænker også at der kan være en lang række udefrakommende faktorer der kan spille ind, som ikke nødvendigvis er gener. Eks. så er der mange fra min årgang og de omkringliggende, der som små børn har leget med hormonforstyrrende legetøj. Det har jo intet med gener at gøre, men om tidens uvidenhed og skal det så fordømmes at vi stadig ønsker at få børn og derfor søger hjælp til den når den nu er mulig? Hvad med de mænd, hvis testikler er blevet påvirket af både mobiler i lommen, stramme moderne bukser og en bærbar i skødet? (Jeg har intet fagligt at hænge denne på stand op på)

Og i øvrigt, hvad så med aborter? Jeg ved godt at dette er en lidt anden kategori, men ikke desto mindre så handler det stadig om, at vi aktivt går ind og vælger om hvor vidt man vil eller ikke vil være forældre. De der ønsker det aller mest og som vil være de bedste forældre i verden, har måske svært ved at få børn, hvor de der bare har været heldige at være fertile vælge aborten for at leve et karrierefyldt liv, hvor uuddannede med dårlige kår stadig har muligheden og vælger at beholde deres børn på trods af at det måske ikke var nogens bedste?

Mit sidste argument er også som hos så mange andre, at kroppen jo selv har det sidste og vigtigste ord at skulle have sagt; er embryonet skadet eller unormalt, vil kvinden som udgangspunkt selv udstøde det.

Jeg synes at det er et spændende emne, men ikke desto mindre så synes jeg at vi i vores moderne samfund er så langt forbi det. 

Lige med naturlig selektion, kan man sagtens argumentere for, at hvis vi som samfund giver vores børn hormonforstyrrende legetøj, for varme bleer ect. Så er det måske evolutions mæssigt bare heller ikke os der skal fortsætte livet på jorden. Evolution er jo ikke kun gener, men også intelligens og evnen til at leve i den verden der er.

men er ellers enige om at evolutionen måske ikke som teori kan passe til vores samfund som det er nu.

Pikku Myy skriver:

Jeg kan kun forestille mig hvor smertefuldt det må være at skulle igennem fertilitetsbehandling, men jeg hører mange herinde der skriver at de ikke ville ønske det for nogen. Hvorfor bevidst lade den smerte blive nedarvet til sine børn? Når muligheden er der for at undgå det, men stadig få et barn?

Man hører jo også rigtig mange donorbørn der ikke er lykkelige fordi de mangler identitetsfølelse ? Jeg tøvede  jo tydeligvis ikke så der er jeg uenig. Vi har så godt nok fået piger men ville ikke have det dårligt  over det.  Vil hellere  at mit barn er af egen genetik så jeg ikke står med donorproblematikken senere. Men det er jo en holdningssag. Ikke at jeg er imod donorbørn. 

Pikku Myy skriver:

Jeg kan kun forestille mig hvor smertefuldt det må være at skulle igennem fertilitetsbehandling, men jeg hører mange herinde der skriver at de ikke ville ønske det for nogen. Hvorfor bevidst lade den smerte blive nedarvet til sine børn? Når muligheden er der for at undgå det, men stadig få et barn?

Præcis. 

Da vi skulle udredes for infertilitet vendte og drejede jeg alle muligheder (som den kontrol freak jeg er). Jeg syntes at lige præcis det her spørgsmål var ekstremt svært at svare på, og det blev heldigvis heller ikke aktuelt. 

I mit og min mands tilfælde er jeg ret sikker på at vi havde valgt donorsæd. Jeg ville godt kunne leve med at min mand ikke var biologisk forbundet med vores søn. Og han har selv en papdatter som han elsker og opfatter som sin egen, så jeg tror heller ikke at det valg havde været svært for ham.

Det var så opslidende et forløb rent psykisk at gennemgå fertilitetsbehandling. Tanken om at der i et givent scenarie ville være 80% sandsynlighed for at min søn skulle gennemgå den samme smerte, var virkelig ubehagelig.

Når det så er sagt, kan jeg sagtens forstå at andre vælger anderledes, og jeg vil bestemt ikke dømme dem. Men jeg mener stadig at det er en vigtig diskussion, og et valg der skal tages på oplyst grundlag.

modesty skriver:

Nej, alternativet er flere donorbørn født, eller flere adoptivbørn fra lande som har kolossal overvægt af mennesker uden ressourcerne til at brødføde dem.

Hvis det skal kunne lade sig gøre skal der ske gevaldige ændringer i adoptionslovgivningen. Og ser ikke kun positivt i donorbørn hvis man har set nogen af de dekomunetarer om hvad det har haft af konsekvenser for nogen af dem identitetsmæssigt. Jeg ville vælge børn af egen genetik frem for donor såfremt det var muligt  da jeg tror man undgår risiko for manglende identitetsfølelse  som det kan medføre. Velvidende der ville være risiko for nedsat sædkvalitet  men der er vi nok uenige