Hvordan forholder jeg mig ?

newsence skriver:

jeg forstår ikke din udtagelse..

 

Du skal da have en relation til hans familie.. Måske ikke en nær relation men i og med at det jo stadig er DIN SØNS familie så bliver de en del af din familie. Der kommer fester hvor I skal være sammen osv.

Jeg syntes ærlig talt du gør noget meget forkert. Du skaber konflikt og gør det klart at fars familie ikke er lige så vigtige for JERES søn som din familie er.  Samtidig skal du passe på for laver du hele tiden konflikter kan det senere koste dig dyrt. 

Du bliver også nød til at sno dig lidt her og ærlig talt så skal hans familie da også se den lille nye. Tænk på hvis det var dig selv. Din søn skal være far, men du må ikke se barnet for du jo kun farmor og ikke mormor og derfor ikke noget af betydning??

Kan godt forstå du ikke vil have 1000 mennekser omkring dig men derfor skal de jo stadig se barnet.

Jeg ville gøre sådan at dem der må komme og se barnet på sygehuset af din familie ( eks. forældre, søskende osv) ja det giver så far samme ret med dem fra hans familie. Og det samme når I er kommet hjem..

Hvad end du vil det eller ej så er disse mennekser en del af dit liv fra nu af og det er sgu ærlig talt dumt allerede nu at gøre det hele surt og tvært. Tænk også lidt på din søns fremtid her. Han vil vokse op med konflikter( for den slags som du er ved at gøre nu det glemmer en farmor ikke, for det sårer og er ærlig talt meget ondt gjort) og han vil ikke kunne have hele sin familie omkring sig til de store begivenheder mm fordi der er dårlig stemning..

Sorry men for at være 100% ærlig så syntes du tænker meget på dig selv og ikke på dit barn.. 

Først og fremmest så kommer det ikke til at skabe konflikter

For det andet bliver det ikke min familie. ... vi kommer ikke til at skulle til fester sammen, de er en del af hans fars familie og ikke min.

Uanset hvordan man vender og drejer ti gene vil der jo være begrænsninger når vi ikke bor sammen og far ikke har været med i størstedelen af graviditeten.... vi har først den sidste måned kommunikeret og set hinanden siden vi gik fra hinanden.

Og det vil vel være endnu værre for barnet hvis alt er på et kunstigt grundlag ? At man gør det af pligt men alligevel ikke taler sammen..... det lugter børn da hurtigt.

Jeg vil da også anbefale at farmor/farfar får lov at komme til på lige fod med mormor/morfar - men synes da sagtens du kan melde ud at det skal være et kort besøg - så må de jo tage hjem til far bagefter hvis de ikke vil køre hjem med det samme.

jeg har selv lige fået nr 2 - nu ved jeg ikke hvor gammel din nr 1 er, men selvom vores pige på 3 glædede sig til at blive storesøster, så var det en kæmpe omvæltning, og hun blev da noget ked af at jeg ikke var helt så tilgængelig som før.

Så det vil da være fint for dig lige at få lidt alene tid med den store hvis nu familien går en tur med den lille. Og hvis du ikke mener det bliver nødvendigt, så kan jeg garantere at du til den tid trænger til en lur - så det er da nærmest tosset ikke at sige ja til et par timers fri.

Lomm skriver:

Jeg vil da også anbefale at farmor/farfar får lov at komme til på lige fod med mormor/morfar - men synes da sagtens du kan melde ud at det skal være et kort besøg - så må de jo tage hjem til far bagefter hvis de ikke vil køre hjem med det samme.

jeg har selv lige fået nr 2 - nu ved jeg ikke hvor gammel din nr 1 er, men selvom vores pige på 3 glædede sig til at blive storesøster, så var det en kæmpe omvæltning, og hun blev da noget ked af at jeg ikke var helt så tilgængelig som før.

Så det vil da være fint for dig lige at få lidt alene tid med den store hvis nu familien går en tur med den lille. Og hvis du ikke mener det bliver nødvendigt, så kan jeg garantere at du til den tid trænger til en lur - så det er da nærmest tosset ikke at sige ja til et par timers fri.

Min datter er 14  så hendes behov for mor tid er begrænset lige nu ... 

Farfar lever ikke mere så det er kun  farmor, man kan sige at "problemet" med farmor er at hun er

meget flyvsk, hun har 4 børnebørn i forvejen og ser dem sjældent fordi det ikke interesserer hende. Far har selv gjort klart at hun ikke er til at regne med og at hun aldrig kommer til at passe den lille..... men selvfølgelig skal hun have lov til at hilse på sit barnebarn Nr.  5.... 

Men i bund og grund er det bare svært hvor meget og hvor lidt. ... jeg har aldrig født et delebarn fra start af før og syntes slet ikke det er nemt, tværtimod sørgeligt faktisk. Men det er endnu engang sådan det er ....

Jeg må sige, at jeg synes det virker til, at det skinner meget igennem, at du er ked af at du er blevet alene her i din graviditet, og det smitter lidt af i dine beslutninger.

det hjælper ikke noget at straffe far og hans familie. Håber du tænker dig godt om.

alenemor42 skriver:

Min datter er 14  så hendes behov for mor tid er begrænset lige nu ... 

Farfar lever ikke mere så det er kun  farmor, man kan sige at "problemet" med farmor er at hun er

meget flyvsk, hun har 4 børnebørn i forvejen og ser dem sjældent fordi det ikke interesserer hende. Far har selv gjort klart at hun ikke er til at regne med og at hun aldrig kommer til at passe den lille..... men selvfølgelig skal hun have lov til at hilse på sit barnebarn Nr.  5.... 

Men i bund og grund er det bare svært hvor meget og hvor lidt. ... jeg har aldrig født et delebarn fra start af før og syntes slet ikke det er nemt, tværtimod sørgeligt faktisk. Men det er endnu engang sådan det er ....

 

Og lige netop af den grund er der nok heller ikke noget rigtigt og forkert.

Jeg synes din vinkel med at far er vigtig er rigtig god. Hvis jeg var dig ville jeg dele mine tanker omkring det at have ukendte mennesker på besøg med ham, og på den måde finde ud af, hvor vigtigt det er for ham og samtidig hvem der er vigtige/vigtigst. Jeg er sikker på, at han vil være i stand til at prioritere i dem når han ved at du har det lidt underligt med det.

Må jeg spørge om I har været sammen og så er gået fra hinanden eller om det var et "kort bekendtskab"? (Kun fordi jeg er nysgerrig)

EBK skriver:

Jeg må sige, at jeg synes det virker til, at det skinner meget igennem, at du er ked af at du er blevet alene her i din graviditet, og det smitter lidt af i dine beslutninger.

det hjælper ikke noget at straffe far og hans familie. Håber du tænker dig godt om.

Jeg er ked af at min barn skal være delebarn fra start..... det syntes jeg er en underlig situation. ..

Ellers har jeg det fint med vores brud.

Jeg straffer bestemt ikke nogen, det er din tolkning.

jenny4 skriver:

Og lige netop af den grund er der nok heller ikke noget rigtigt og forkert.

Jeg synes din vinkel med at far er vigtig er rigtig god. Hvis jeg var dig ville jeg dele mine tanker omkring det at have ukendte mennesker på besøg med ham, og på den måde finde ud af, hvor vigtigt det er for ham og samtidig hvem der er vigtige/vigtigst. Jeg er sikker på, at han vil være i stand til at prioritere i dem når han ved at du har det lidt underligt med det.

Må jeg spørge om I har været sammen og så er gået fra hinanden eller om det var et "kort bekendtskab"? (Kun fordi jeg er nysgerrig)

Du må gerne være nysgerrig

Vi var par i 3 år og boede sammen indtil start dec. Sidste år.

Det er derfor jeg tænker at når vi har styr på amning og overskud at far henter os og vi kører ud til hans familie. 

Men det er jo umuligt at sætte tid på om det bliver den ene eller anden løsning .... hvordan fødsel går, om man får et kolik barn (gud bedre det) osv.

alenemor42 skriver:

Nu nærmer min fødsel sig og jeg har styr på hvordan samvær osv. Skal foregå med barnets far.

Men han har spurgt til omkring hele hans familie som selvfølgelig gerne vil se drengen når han er født..... hvilket jeg sagtens kan forstå.

Men .... jeg har virkelig ikke lyst til at have en masse mennesker rendende som jeg ikke har og heller ikke skal have en relation til.

Min umiddelbare tanke er at det må bare vente til far kan tage søn med ud alene nogle timer og at de må nøjes med billeder. Min prioritering ligger klart i at få dannet en god relation mellem far og søn.... så må alle andre være sekundære.

For i bund og grund er det vel også bare en af de ting der er sådan når man ikke er par mere? !

Lad mig høre hvad i tænker?

Fordømmende negative kommentarer frabedes... 

 

Den er svær- set når man er i dit sted, selvfølgelig skal man vægte relation mellem barn og far, men en del af af at blive forældre-sammen eller ej- består også i at vise barnet frem til  begge familier. Hvis du finder det krænkende at have hans familie hjemme ved dig, kunne i så ikke tage hjem til far i et par timer? Så har hans familie også en fair chance for at vise interesse for baby.

alenemor42 skriver:

Nu nærmer min fødsel sig og jeg har styr på hvordan samvær osv. Skal foregå med barnets far.

Men han har spurgt til omkring hele hans familie som selvfølgelig gerne vil se drengen når han er født..... hvilket jeg sagtens kan forstå.

Men .... jeg har virkelig ikke lyst til at have en masse mennesker rendende som jeg ikke har og heller ikke skal have en relation til.

Min umiddelbare tanke er at det må bare vente til far kan tage søn med ud alene nogle timer og at de må nøjes med billeder. Min prioritering ligger klart i at få dannet en god relation mellem far og søn.... så må alle andre være sekundære.

For i bund og grund er det vel også bare en af de ting der er sådan når man ikke er par mere? !

Lad mig høre hvad i tænker?

Fordømmende negative kommentarer frabedes... 

 

Den er svær- set når man er i dit sted, selvfølgelig skal man vægte relation mellem barn og far, men en del af af at blive forældre-sammen eller ej- består også i at vise barnet frem til  begge familier. Hvis du finder det krænkende at have hans familie hjemme ved dig, kunne i så ikke tage hjem til far i et par timer? Så har hans familie også en fair chance for at vise interesse for baby.

alenemor42 skriver:

Du må gerne være nysgerrig

Vi var par i 3 år og boede sammen indtil start dec. Sidste år.

Det er derfor jeg tænker at når vi har styr på amning og overskud at far henter os og vi kører ud til hans familie. 

Men det er jo umuligt at sætte tid på om det bliver den ene eller anden løsning .... hvordan fødsel går, om man får et kolik barn (gud bedre det) osv.

 

 

Okay. Jeg kan godt forstå det er underligt så, at jeres søn skal være delebarn fra start. På den anden side er det måske bedre end at han nåede at kende en hverdag som I begge var en del af og så derefter skulle forholde sig til en ny hverdag.

Men det er klart at du er ked af det - nu ved jeg jo ikke om jeres søn var planlagt, men når man er i et forhold så tænker man nok automatisk at det skal vare ved når man får børn.

jeg håber du finder en god løsning på besøgsproblemet. Har hans familie været "involveret" i jeres brud? Forstået på den måde om der er hard feelings som du også skal forholde dig til ved et besøg?