Hvordan forholder jeg mig ?

Hele hans familie bor ca. 1 times kørsel væk... så de vil nok ikke nøjes med en 1/2 times besøg. 

Det er klart at de bliver sekundære i netværket. ..men jeg kommer ikke til at have kontakt med dem og der vil jo gå tid inden barnet alligevel skal på overnatning hos far så han kan pleje det netværk som er hans. Min hovedvægt ligger klart på far og søn relation.

Jeg vil jo være alene i hverdagen om min søn.

Jeg har overvejet den mulighed at farmor kan komme og se ham efter nogle dage, men at skulle have hans søskende og ægtefælle samt deres børn i min lejlighed syntes jeg er vildt grænseoverskridende. ... jeg syntes i bund og grund ikke at de skal være her, det er jo mit hjem....ikke engang farens.

At tage på café med mit nyfødte barn for at de kan se barnet er ikke en mulighed. .. det er for mig udelukket.

Men det er ikke nemt, for jeg kan jo sagtens forstå det fra deres side.... 

Men det er rart at høre jeres forslag og input,  for det er jo ikke bare sort/hvidt.

PernilleogLouis skriver:

Skal din familie heller ik se barnet de første måneder? 

Nu syntes jeg ikke det har relevans eftersom jeg skal Være alene med barnet. 

alenemor42 skriver:

Far skal have samvær fra start af, men de første mange måneder bliver det hos mig 3 gange om ugen i nogle timer.  Far har ikke andre børn.

Jeg har også planer om at servere det pænt og det var også en pæn forespørgsel fra far af.

Jeg har vendt 100 scenarier i mit hoved om hvad og hvordan man kunne. .... men jeg har slet ikke lyst til at de skal komme hjem til mig 

Hvis du ikke har lyst til de kommer hjem til dig, så er der alt for stor risiko for det vil føles som et overgreb hvis de alligevel gør det. Så jeg synes du skal holde på din ret til fred i starten.

Og hvem ved, måske får du bare så meget lyst til at vise ham frem at du alligevel kan holde ud at have besøg efter nogle uger.

 Ellers måske en mulighed at mødes på en café til en enkelt kop kaffe og vise ham frem når du orker det? Så er det neutral grund og du kan gå når du har lyst. Du kan måske tage en veninde eller søster med så du har støtte hvis du føler dig overrumplet?

Jeg håber far forstår uanset hvad du vælger og selvfølgelig er det vigtigste at jeres søn har mor og far. Og dejligt at han spurgte pænt og ikke krævede alt muligt 

Jeg kan godt forstå dit dilemma, men jeg tror, jeg ville vende den om og tænke at farmor og farfar ville være dig evigt taknemmelig for at inkludere dem på trods af situationen. Og hvem ved - måske kunne I ende med at få et rigtig fint forhold til hinanden? Måske de kunne være en ressource på lang sigt i hverdagen for dig og din datter? Det er da synd at udelukke på forhånd - for alle parter.

Faster/onkel ville jeg også stille lidt sekundært, men jeg ville nok stadig invitere dem til et enkelt kort besøg efter et par uger.

alenemor42 skriver:

Hele hans familie bor ca. 1 times kørsel væk... så de vil nok ikke nøjes med en 1/2 times besøg. 

Det er klart at de bliver sekundære i netværket. ..men jeg kommer ikke til at have kontakt med dem og der vil jo gå tid inden barnet alligevel skal på overnatning hos far så han kan pleje det netværk som er hans. Min hovedvægt ligger klart på far og søn relation.

Jeg vil jo være alene i hverdagen om min søn.

Jeg har overvejet den mulighed at farmor kan komme og se ham efter nogle dage, men at skulle have hans søskende og ægtefælle samt deres børn i min lejlighed syntes jeg er vildt grænseoverskridende. ... jeg syntes i bund og grund ikke at de skal være her, det er jo mit hjem....ikke engang farens.

At tage på café med mit nyfødte barn for at de kan se barnet er ikke en mulighed. .. det er for mig udelukket.

Men det er ikke nemt, for jeg kan jo sagtens forstå det fra deres side.... 

Men det er rart at høre jeres forslag og input,  for det er jo ikke bare sort/hvidt.

Jeg kan godt forstå dig, når du ikke kender dem, men jeg ville som farmor, onkel eller faster, blive ked af det, hvis jeg først måtte se mit barnebarn/nevø før måneder efter han var født når han er hos sin far(tror mig det har jeg prøvet, og det gør ondt)
Men jeg kan godt forstå at du ikke vil have dem i din lejlighed og især ikke lige efter fødslen. Men kan han ikke gå en tur med barnet, det er jo meget normalt selv når barnet er lille.

Send billeder, og forklar ham hvordan du har det.

jeg forstår ikke din udtagelse..

Du skal da have en relation til hans familie.. Måske ikke en nær relation men i og med at det jo stadig er DIN SØNS familie så bliver de en del af din familie. Der kommer fester hvor I skal være sammen osv.

Jeg syntes ærlig talt du gør noget meget forkert. Du skaber konflikt og gør det klart at fars familie ikke er lige så vigtige for JERES søn som din familie er.  Samtidig skal du passe på for laver du hele tiden konflikter kan det senere koste dig dyrt. 

Du bliver også nød til at sno dig lidt her og ærlig talt så skal hans familie da også se den lille nye. Tænk på hvis det var dig selv. Din søn skal være far, men du må ikke se barnet for du jo kun farmor og ikke mormor og derfor ikke noget af betydning??

Kan godt forstå du ikke vil have 1000 mennekser omkring dig men derfor skal de jo stadig se barnet.

Jeg ville gøre sådan at dem der må komme og se barnet på sygehuset af din familie ( eks. forældre, søskende osv) ja det giver så far samme ret med dem fra hans familie. Og det samme når I er kommet hjem..

Hvad end du vil det eller ej så er disse mennekser en del af dit liv fra nu af og det er sgu ærlig talt dumt allerede nu at gøre det hele surt og tvært. Tænk også lidt på din søns fremtid her. Han vil vokse op med konflikter( for den slags som du er ved at gøre nu det glemmer en farmor ikke, for det sårer og er ærlig talt meget ondt gjort) og han vil ikke kunne have hele sin familie omkring sig til de store begivenheder mm fordi der er dårlig stemning..

Sorry men for at være 100% ærlig så syntes du tænker meget på dig selv og ikke på dit barn.. 

Hele hans familie bor ca. 1 times kørsel væk... så de vil nok ikke nøjes med en 1/2 times besøg. 

Det er klart at de bliver sekundære i netværket. ..men jeg kommer ikke til at have kontakt med dem og der vil jo gå tid inden barnet alligevel skal på overnatning hos far så han kan pleje det netværk som er hans. Min hovedvægt ligger klart på far og søn relation.

Jeg vil jo være alene i hverdagen om min søn.

Jeg har overvejet den mulighed at farmor kan komme og se ham efter nogle dage, men at skulle have hans søskende og ægtefælle samt deres børn i min lejlighed syntes jeg er vildt grænseoverskridende. ... jeg syntes i bund og grund ikke at de skal være her, det er jo mit hjem....ikke engang farens.

At tage på café med mit nyfødte barn for at de kan se barnet er ikke en mulighed. .. det er for mig udelukket.

Men det er ikke nemt, for jeg kan jo sagtens forstå det fra deres side.... 

Men det er rart at høre jeres forslag og input,  for det er jo ikke bare sort/hvidt.

fejl

Christine skriver:

Hvis du ikke har lyst til de kommer hjem til dig, så er der alt for stor risiko for det vil føles som et overgreb hvis de alligevel gør det. Så jeg synes du skal holde på din ret til fred i starten.

Og hvem ved, måske får du bare så meget lyst til at vise ham frem at du alligevel kan holde ud at have besøg efter nogle uger.

 Ellers måske en mulighed at mødes på en café til en enkelt kop kaffe og vise ham frem når du orker det? Så er det neutral grund og du kan gå når du har lyst. Du kan måske tage en veninde eller søster med så du har støtte hvis du føler dig overrumplet?

Jeg håber far forstår uanset hvad du vælger og selvfølgelig er det vigtigste at jeres søn har mor og far. Og dejligt at han spurgte pænt og ikke krævede alt muligt 

Jeg har selv overvejet muligheden for at når der er styr på amning og overskuddet er der at tilbyde vi kan tage til hans familie og vise frem sammen .... stadigvæk akavet. ... men nok bedre for mig ihvertfald.

Heldigvis har mig og far fundet et rigtigt godt grundlag sammen..... vores kommende søn.

Nu syntes jeg ikke det har relevans eftersom jeg skal Være alene med barnet. 

 

 

Du skriver at din prioteringer er at far og søn får skabt en god relation - og andre er sekundære - forstår så ikke helt hvorfor fars familie ikke er lige så vigtig som din egen? Kan ik se hvad at du skal være alene har med noget at gøre? Jeg har også været alene med min dreng men derfor har han jo stadig en farmor og jeg mener da at en del af mit job som mor er at sørge for at de også får en forhold 

Når din barn en gang får børn så ville du nok også blive ret ked af det hvis du ikke måtte se barnet 

Hele hans familie bor ca. 1 times kørsel væk... så de vil nok ikke nøjes med en 1/2 times besøg. 

Det er klart at de bliver sekundære i netværket. ..men jeg kommer ikke til at have kontakt med dem og der vil jo gå tid inden barnet alligevel skal på overnatning hos far så han kan pleje det netværk som er hans. Min hovedvægt ligger klart på far og søn relation.

Jeg vil jo være alene i hverdagen om min søn.

Jeg har overvejet den mulighed at farmor kan komme og se ham efter nogle dage, men at skulle have hans søskende og ægtefælle samt deres børn i min lejlighed syntes jeg er vildt grænseoverskridende. ... jeg syntes i bund og grund ikke at de skal være her, det er jo mit hjem....ikke engang farens.

At tage på café med mit nyfødte barn for at de kan se barnet er ikke en mulighed. .. det er for mig udelukket.

Men det er ikke nemt, for jeg kan jo sagtens forstå det fra deres side.... 

Men det er rart at høre jeres forslag og input,  for det er jo ikke bare sort/hvidt.

Jeg kan godt forstå dig, når du ikke kender dem, men jeg ville som farmor/far, onkel eller faster, blive ked af det, hvis jeg først måtte se mit barnebarn/nevø før måneder efter han var født når han er hos sin far(tror mig det har jeg prøvet, og det gør ondt)
Men jeg kan godt forstå at du ikke vil have dem i din lejlighed og især ikke lige efter fødslen. Men kan han ikke gå en tur med barnet, det er jo meget normalt selv når barnet er lille

Men hvorfor ikke rækker en hånd ud til dem, og faktisk måske få et forhold til dem, og at de kan være en hjælp til dig senere hen og at din søn får et skøn forhold til sin fars familie? Og du vil jo skulle snakke med dem, lære dem at kende, ellers vil I altid skulle holde fester hver for sig, og hvorfor ikke se om man kan sammen, så din søn har en familie der kan være i samme rum og ikke være som fremmede?

Det er rart for bedsteforældre at kunne snakke/have et forhold med deres barnebarns mor, om de er sammen med far eller ej, det er vi i hvert fald glade for, så vi kan se vores nevø/barnebarn selvom at han er hos sin mor(De gik fra hinanden for kort tid siden, min nevø er 1½år)

Så selvom at du føler at det er grænseoverskridende, skal du huske på at det er din søns familie, og de er lige så vigtige som din, ikke for dig, men for ham og hans far.

Man skal passe på med ikke at skubbe familie væk(Igen vi bliver skubbet væk, og hold kæft hvor gjorde det ondt&acute

Vær den store person og tag det første skridt. For din søns skyld.