Vi har aldrig været på ferie med vores datter, og det er der en helt særlig grund til. Jeg vil bare gerne beskrive, hvordan jeg forestiller mig, den perfekte afslapningsferie ville være for os, og samtidig fortælle om, hvorfor drømmen om at komme på ferie kan virke fuldstændig uopnåelig for nogle familier - og jeg tænker slet ikke på økonomi...
Som barn var jeg på mange charterferier med mine forældre og søskende, og disse rejser står for mig som nogle af mine lykkeligste barndomsminder. Vi kom væk fra de daglige småskænderier, travlheden og de kedelige rutiner og ud på noget der for mig føltes som et eventyr. På ferierne havde vi bare tid og ro og skulle ikke andet end bare være sammen. Og vi var sammen. Især husker jeg badeturene til strandene og de hyggelige middage på små restauranter. Det var fantastisk!
Nu har jeg min egen lille familie med en vidunderlig datter, der snart fylder 2 år. Hvor ville jeg gerne kunne komme afsted sammen med hende og hendes far og genopleve roen og friheden fra min barndom. Men min datter er meget for tidligt født og har en del følger heraf. Hendes - og vores - største udfordring er, at hun har svære sanseintegrationsforstyrrelser. Hendes hjerne er så umoden, at hun ekstremt dårligt tåler nye oplevelser og indtryk - hun bliver meget voldsomt overstimuleret og får det ubeskriveligt dårligt og har nogle grimme reaktioner herpå. Det er en massiv udfordring for hende bare at komme et smut med i Brugsen eller at opholde sig i nærheden af andre børn. Hun kan stort set ikke passes af andre end os. Hele vores hverdag er nøje tilrettelagt i faste rammer hjemme efter mest muligt ro og genkendelighed og så få gæster og udflugter som muligt, så at hoppe på et charterfly og indlogere os på et hotel fyldt med børn eller at tage en tur til en spændende storby ligger os desværre uendelig fjernt. Alligevel er det netop noget af det, vi ønsker os allermest - at kunne gøre som alle andre familier, og at komme væk hjemmefra den låste hverdagen og få et meget tiltrængt pusterum, hvor vi bare kunne være sammen os tre i fred og ro med al den tid i verden til hinanden og vores lille pige, vi kan ønske os...
MIn forestilling om den perfekte afslapningsferie for os er et varmt sted, men ikke for varmt, hvor vi kan finde en fin, lille strand uden mange mennesker, så vores datter kan få lov at soppe og plaske og grave i sand og samle skaller, som hun elsker. Et roligt hotel uden mange børn, men alligevel fyldt med imødekommenhed og plads til en lille, glad pige. En hotellejlighed med eget køkken, så vi ikke behøver spise ude, men vi selv kan lave mad eller tage mad med hjem og spise i fred. Et lille, lokalt supermarked, hvor vi kan handle fredeligt om formiddagen som dagens udflugt. Flere værelser, så vores pige kan få ro når hun skal slappe af og lade op og sove, og så vi voksne kan få en stund for os selv - sammen - om aftenen i stuen eller på altanen med den smukkeste havudsigt. En fredelig have - måske oven i købet med en lille, lun børnepool, så vi i høj grad kan være 'hjemme' i rolige omgivelser. Måske en enkelt aften på en lille, hyggelig restaurant, hvor vi kan spise så tilpas tidligt, at vi er næsten de eneste gæster. En lejet bil, så vi selv kan komme på små udflugter ud i naturen og på landet - måske til et lille fiskerleje, hvor vi kan sidde på en bænk i solen og se på fugle og skibe og spise en is. En mindre by, der bare emmer af den der helt særlige sydlandske ro, hvor vi kan slentre en tur i de små gader næsten uden at møde andre end den lille bager, der sælger nybagte søde sager ud af en smal dør. Tid, tid og atter tid til at finde en rytme, mærke hinanden, slappe af, være sammen som en helt almindelig familie på ferie langt væk fra alle bekymringerne der derhjemme. Tænk hvis det kunne lade sig gøre...
Jeg bliver altid så trist, når der popper rejsekonkurrencer op. Hvor ville jeg gerne kunne være med og håbe på, at det netop blev vores lille familie, der kunne komme afsted på eventyr. Men rejsemålet er næsten altid bestemt og rejsetiden fastlagt indenfor gannske kort tid, så vi umuligt kan tage vores helt særlige datter med. Denne gang er præmien den ultimative drøm for os: Muligheden for helt selv bestemme et rejsemål, at kunne få hjælp af Spies' guider til at finde det rette, rolige sted for vores datter, og at have den tid, vi har brug for til at finde et godt tidspunkt at komme afsted på. Det MÅ da kunne lade sig gøre også for os at kunne komme på ferie? Vi kan jo se, at vores pige meget langsomt, men sikkert bliver bedre og kan tåle lidt mere, så en dag bliver det også vores tur. Derfor vil jeg nu også være med og turde drømme ligesom alle jer andre - tænk hvis jeg vinder...
