Hvad er det for et land vi bor i ? jeg kunne tude.

Har ikke læst alle siderne... tonen kan være ret ubehagelig... Men som skrevet... kunne din mand ikke tage barslen... og som vikar kan man også tage det offentlige... et vikarjob kan godt være det samme sted en hel dag eller en hel uge eller endnu mere... Kan godt forstå din situation. Og synes, at nogle går for meget efter mennesket i stedet for bolden---

desirefinck skrev:

JSå det er nok bedst bare at lade denne tråd blive lukket.. for intet er kommet godt ud af den.

Enig... er bare ikke moderator på dét forum... er noget ked af, at folk blev så rasende (eller noget i den regning), i stedet for at forstå og støtte dig. Støtte dig i hvordan, du kan komme videre..

Det der er kørt skævt hér er, at desirefinck i første indlæg ikke beder om råd, men har brug for et surt opstød (forståeligt nok!). Det sure opstød er nok det folk reagerer - lidt forskelligt på. Som amerikaner tænker jeg jo straks, hey...'voksen mand med hus og baby og 5000 kr' kvit og frit ned i foret, er en fed deal. Det ville man aldrig kunne få i USA. Der må man enten få barnet i familiepleje, eller lade huset gå på tvangsauktion, og så ellers leve af madkuponer og familiernes støtte - hvis overhoved muligt. Så at man i det hele taget HAR de her sikkerhedsnet i DK er beundringsværdigt, også selvom pengene måske ikke slår til. Jeg synes, når man bygger sin rede op, så skal man ikke bygge på de tider hvor indkomsten er høj, man skal bygge med katastrofen for øje og tage udgangspunkt i den værst tænkelige situation. På den måde kommer der aldrig nogen overraskelser, og hvis der gør, så kan man overleve på de ben der bliver serveret én. Så jeg synes også man bliver enormt ærgerlig på desirefinck´s vegne....det burde bare ikke kunne ske. Det optimale er at sætte sig for noget, hvor man i virkeligheden kan overleve på kun én indkomst - kærester/ægtefæller mf kan jo dø, og hvad så?? Det er bla en af grundene til vi selv flyttede ned i noget billigt. Jeg kan overleve hvor som helst, men vi blev nødt til at tage udgangspunkt i min kærestes økonomi, for hvis jeg nu faldt fra, så skulle han jo kunne betale husleje og div regninger, og da vi ikke er gift, så er det børnene der arver mig - ikke ham. Nu ved jeg jo ikke hvor stort huset er, men kunne der lejes et værelse ud?? ;)

Totaaaalt enig med Helene ;)

Til gengæld er de mere samarbejdsvillige hvis du viser at du ikke lader dig slå ud af sådan en bagatel, og har et kontruktivt forslag til hvor fejlen er at finde - det kan de bruge og handle ud fra.

- og her er jo så endnu et godt råd til, hvordan din kæreste forbereder sig til mødet med A-kassen: Han må for guds skyld ikke dukke op med indstillingen 'det er for dårligt, at I ikke udbetaler mere end 5000 kr, når enhver idiot kan se, at det kan man ikke klare sig for som voksen mand, husejer og forsørger'. A-kassen kigger ikke på behov for penge - de kigger udelukkende tilbage i tiden på, hvor meget man har arbejdet hvornår efter helt faste regler. Jeg håber for jer, at det er en fejl, at din mand ikke får fulde dagpenge. I stedet er den rette indstilling: 'Jeg forstår ikke, hvorfor jeg kun får 5000 kr. Når jeg kigger på jeres hjemmeside får jeg indtrykket af, at jeg skal have kr. xyzxy, så hvorfor gør jeg ikke det? Er der nogen papirer, I mangler at se? Hvad er det jeg ikke har gjort for at få fulde dagpenge?' Ud fra diskussionen her, hvor der er rigtigt mange misforståelser og uklarheder, må jeg nok også sige, at det kan være, at det er dig og din mand, der misforstår dagpengereglerne - og så er han jo rent faktisk ikke berettiget til fulde dagpenge. Så er mødet alligevel ikke spildt - men kan bruges til at han forstår detaljerne i dagpengereglerne så meget, at I ved - til en anden gang - hvad der skal til for at få fulde dagpenge.

Hvis I mener at have retten på jeres side, så tag alle papirer med til en sagsbehandler. Og tag en bisidder med, som I har virkelig tiltro til. Og som I har sat ordentligt ind i sagerne, så vedkommende står på jeres side. For år tilbage havde min mand en periode, hvor de ville tage alt fra ham og sætte ham på kontanthjælp, som jo ville være lig nul, da jeg jo arbejder. De påstod han havde underskrevet en raskmelding. Med hjælp fra en sagsbehandler(vikar) fra sin fagforening (og mig som bisidder) fik han ret og kunne fortsat få sygedagpenge. - og senere kom i fleksjob. Jeg håber at I kommer ud på den anden side med begge ben på jorden.

Hej Desirefinck. nu har jeg fravalgt at følge nøje med i diskussionen, men må li tilføje, at jeg selv er uddannet ssh-er, og har, mens jeg læste videre og tog min kandidat arbejdet i vikarbureauer i ca 6 år, og er kun holdt op pt, fordi jeg er på barsel.. Jeg har ingen bil, og jeg har været ansat i 'Danacare' og er stadig ansat 'Personalegruppen'! Tror i skal gribe knoglen og bare ringe til samtlige vikarbureauer. De mangler nemlig folk, og det værste der kan ske er at man får et nej, og så må man jo søge videre.. :) Så lav en super ansøgning, og send de til ca 7 bureauer, så vil jeg gerne æde min gamle hat på at han ihvertfald nok skal få et job eller to.. PLUS, lønnen er jo super :)

Lyder som en meget svær situation I har sat Jer i.. jeg vil ikke foreslå I melder jer til luksusfælden (et program på TV3), da det ikke lyder som om luksusvaner er tilfældet I jeres hjem... Jeg har forståelse for at ikke alle kan se problemet, som du giver videre til vores land. Problemet er selvfølgelig meget nuanceret - Selvfølgelig forventer man ikke at begge parter er på overførselsindkomster/offentlige ydelser når man køber hus - og jo, hvis man indgår i dialog med sit realkreditinstitut kan man jo finde en løsning i en kortere periode. Det lyder til den kortere periode er ovre, og at I frygter for fremtiden for Jeres børn og Jer selv. Nogle vil mene at I ligger som I har redt, men I har måske snarere nydt glæde af ekstrem dårlig rådgivning hvad angår Jeres økonomi. Ikke alle er jo økonomiske genier, og med dårlig rådgivning kan man jo tro hvad som helst. Sørg for at have en tæt dialog med banken og realkreditinstituttet - evt. også andre udlånere. Hvis I har nogen i familien som har god økonomisk sans, er det jo muligt at søge råd der. Det er vigtigt at I har nogen at snakke med det om, men selvfølgelig også at I tager hånd om situationen - For jeres egen og børnenes skyld. Man kan sige at I ville have siddet mere gunstigt i det, hvis ikke dagpengesatserne/fradrag til fagforening mv. var ændret - Og det er regeringens skyld, så I sætter jo ikke kryds ved dem til næste valg. Lidt kynisk betaler I regningen, mens andre snyder sig til pengene... Livet er alt for uretfærdig. Selvfølgelig skal I være glade for overhovedet at få noget, men det er trods alt det gode ved den danske model - ingen må overlades til sig selv. I er ikke de eneste der har været uheldige mht. Jeres situation, og desværre vil mange have en tendens til at se Jer som ynkere - det gør jeg ikke. Den umiddelbare løsning for Jer er at komme i lejlighed, men jeg ved godt det ikke bare er ligetil med boligmarkedet - frygter Jeres hus kommer på tvangsauktion :( Et godt råd fra mig er - Din mand bør ikke forlade FOA, med mindre I ikke kan finde råd til det. Han er bedst sikret på langt sigt, ved at fortsætte sit medlemsskab. Jeg håber I finder ud af det. Kan godt forstå Hvis I syntes alt er imod Jer, så held og lykke med fremtiden. positive tanker Peter

Erindrer at nogen har været inde på at du har mulighed for at tage mindre barsel, evt. overlade noget af barslen til din mand. har du ikke 26 uger med løn (er du offentligt ansat?). Hvis det skal være en mulighed så brug fagforeningen og din arbejdsgiver - måske er det til at finde en løsning. Jeg ved at jeg som mand ikke ville have noget imod dette, hvis det var positivt for vores økonomi... Man kan jo sige, at hvis I kan finde muligheder frem for begrænsninger, så er det jo positivt. Hvor mange timer har du på din nuværende arbejdsplads? - Er I villige til at lave næsten hvad som helst for at beholde huset? - måske er I nødt til at finde flere løsningsmodeller, og der kan FOA faktisk godt hjælpe - i hvert fald mht. muligheder arbejdssituationen - Det gælder om at I gør Jer klart, hvordan de kan hjælpe. Mht. hvordan man tackler mødet med fagforeningen eller sin sagsbehandler, så tænk over hvad I har lyst til at drøfte, og vær bevidst om hvordan I får tingene sagt. Det handler om Jeres familie & økonomiske situation, så I er nødt til at tage de råd til Jer som giver mening. Måske skal I også tage nogle ting til efterretning. Som jeg nævnte før handler det om at snakke med nogen, og gerne nogen der kan hjælpe en videre i processen mod at føle livets glæder - Man får ikke noget svar, hvis man ikke spørger om noget - og det kan man sige du har fået.

Det er så lige præcis ikke af den grund at reglerne er som de er - dem der yder, yder til dem der ikke kan. Dem der yder mest til skatskassen er ikke dem der har ret til at nyde mest - i hvert fald ikke af velfærdsgoderne - dem har alle mulighed for, hvis bare man har det slemt nok. Det er jo ikke dem der betaler mest i skat der får økonomisk friplads, det er jo lige netop omvendt, fordi vi tager os af de svageste. Hvem der er de svageste er jo så et definitions spørgsmål, men har man råd til at købe hus, så bør man selvfølgelig også have råd til at bo der. parret her er lavtlønnede, men har haft råd til at bosætte sig i hus, men har nu problemer med at have råd til at leve der... Hvilke muligheder er der så? Det er det de ønsker svarmuligheder på...