Jeg forstår din frustration over at jeres situation er som den er.
Det er ikke rart når man bliver ramt på økonomien.
Men når det er sagt, så må jeg sige, at i vel vidste det ville blive sådan, altså, at du skulle på dagpenge, og at det koster at have barn.
Jeg er selv af den indstilling, at det ikke er andres ansvar, om jeg kan klare mig med det jeg nu har. Det er ene og alene mit eget.
Da min mand kom galt afsted og gik fra en årsløn på næsten 500000 og så ned på sygedagpenge, så var det bestemt noget vi kunne mærke. Men vi havde sat os, så vi ville kunne overleve hvis vi begge gik på en dagpengesats, netop fordi vi gerne ville kunne blive i vores hus som vi selv har bygget. Og ja, det er træls, når man ikke har råd til det man gerne vil, men man er selv ansvarlig for at man sætter tæring efter næring.
Jeg håber din mand er heldig at finde et arbejde, for det vil da give nogle bedre vilkår for jer...
Og som en anden skriver, er det ikke muligt at du kan tjene pengene så, og at din mand så tager resten af barslen??
Anmeld