Debat om voksenmobning

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

26. august 2010

Lars F-vb

Soap skrev:
Jamen personlige angreb når det er gentagne gange som det jo oftest er herinde er jo lig mobning , eller det syns jeg
OK. Jeg syn's så ikke det (nødvendigvis) er mobning, men vi kan hurtigt blive enige om, at det er træls. Hvis jeg skal generalisere (ikke bare herfra, men fra masser af fora) så er der to ting med personlige angreb i online debatter. 1) Det kan få enkelte deltagere til at føle sig under angreb, under pres, hvilket enten får dem til at forlade debatten eller gør dem defensive 2) det kan afspore debatten så samtale drukner i støj. Jeg har ofte oplevet en næsten skabelon-agtig reaktion, hvor man så snart en bestemt deltager skriver i en tråd på en bestemt måde ved, at andre deltagere vil reagere med et angreb, og at der vil komme et svar på det, alt sammen nærmest på auto-pilot - og før man ser sig om har det overtaget debatten. Det ser vi en del af herinde. Trods 25 år i online fora (!) ved jeg ikke hvad man gør ved det. Jeg forsøger så vidt muligt at ignorere det, og at ignorere de tråde hvor det hærger. Bliver det galt dropper jeg helt ud. I min erfaring er der altid online bøller; spørgsmålet er om de er til at ignorere, eller om det bliver for meget.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

26. august 2010

Soap-vb

Vi kan gøre det ved det at vi hver især tænker over hvad og hvordan vi skriver og om nu lige den spydige bemærkning eller hvad nu var nødvendig lige at få kastet ind, det er ikk meget men jeg tror på at det samlet vil gøre en forskel

Anmeld

26. august 2010

Lars F-vb

Bestemt. Min pointe var lidt, at det ofte er endnu bedre at tænke over, hvordan vi læser. Når der er et indlæg som hidser en op, så er det godt at tænke over, om det nu osse er det værd, om det nu osse er så slemt, eller om man måske er igang med at reagere på personen i stedet. Hvis man ved, at en bestemt deltager har sine særheder eller kæpheste, så hjælper det ofte at minde sig selv om, at det altså bare er ord på en skærm. Det er i min erfaring nemt at blive paranoid i online fora, og derfra går det stort set kun ned ad bakke.

Anmeld

26. august 2010

Polyp-vb

for mig - i denne specifikke sammenhæng - handler det om, når man går efter personen og i stedet for bolden. synes generelt det virker som om at deciderede misforståelser bliver udredt fint - og man kan jo - hvis man bruger ord, der KAN mistolkes meget let og man er bevidst herom jo skrive sin egen definition af det pågældende ord i parantes...så har man da vist at man ved at det kan opfattes ganske anderledes end det egentlig er hensigten...men nu arbejder jeg også med kommunikation i hverdagen...og gør man ikke det, kan det da være at man ikke lige får tænkt helt så meget over det. På andre fora jeg deltager i kan foraejer udelukke bevidst destruktive elementer fra debatter - det er ret effektivt og sikrer en nydeligt sprog, der dog til tide er lidt kedeligt ;-)

Anmeld

26. august 2010

Pia74-vb

Jeg synes at der er blevet mobbet nogle personer ud af dette forum. Når en person er kommet under 'forstørrelsesglasset', er det enligt lige meget hvad vedkommende skriver om, for trådene udviklede sig til personlig hetz. I mine øjne er det dårlig stil, og når det ender med at en bruger ikke føler sig velkommen, så definér jeg det som mobning. Det slipper mobbere godt fra, desværre, for dem som bliver væk, sender sikkert ikke klagebreve til chefen :dry: Dårlig stil ser man jo en hel del mere og jeg synes personligt at det er uheldigt for et skønt forum. For det får aktive brugere til at vælge forummet fra og skræmmer nye væk. Sikkert kan de fleste blive revet med på den dårlige stemning og køre et tråd til uheldig retning. Men så må man læse sine svar en gang til og stoppe den der. Jeg har ikke noget imod at man udvikler trådene til en anden retning, det kan også være meget hyggeligt. Men hvis trådens opretter ber andre om at holde sig til emnet, så må man respektere det og oprette et nyt hyggetråd for det andet :) What to do? Advarsler og udelukkelser hvis pæne opfordringer ikke er nok. Der er ikke NOGEN her som har købt sig retten til at opføre sig som en troll. Og vi skal også selv være bedre til at sige fra, så at de andre nemmere kan forstå, at det er blevet ubehageligt for de andre.

Anmeld

26. august 2010

MAMMARAZZI-vb

Hvad kom først - hønen eller ægget??? ...og nej, jeg vil hverken snakke om høns eller æg - men blot illustrere, at når diskussionerne tager fart i de forskellige tråde, kan det over tid være svært at se, hvem der starter med at køre trådene ud på et sidespor. (og forresten min datter siger, at det var hønen, der kom først - for Gud skabte dyrene) ;) Synes egentlig debatfora meget godt afspejler en skoleklasse - der er de stille, de urolige, de kloge, de knap så kloge, de populære osv... Det er altid de samme, det blir stemt på til elevrådsrep. ;) Her er det selvfølgelig helt og aldeles frivilligt at være - og kan derfor ikke helt sammenlignes med en skoleklasse. Men altså vi blir jo nogle gange nødt til at bære over med hinanden. Man kan være rygende uenige i én tråd og ligeså rørende enige i den næste - sådan er det jo også venner imellem... Vi skal nok bare lige tænke os om en ekstra gang inden vi skriver noget - for i mange tilfælde ved vi godt hvordan det blir læst :ohmy: :woohoo: :P B) eller :angry: ...og for lige at hive en anden tråd indover - synes selv, det har relevans. Hvem må kalde hvem en perker??? Ja det er noget indforstået. Nogle kan man godt kalde en 'skør kælling' - eller sige 'hold kæft' til - men det afhænger af modtageren, om det er mobning, chikane - eller bare en 'frisk' måde at udtale sig på. ...og i skoleklassen er det jo tit sådan, at de der råber højest og er mest 'øretæveindbydende', er dem, der trænger mest til et kram ;)

Anmeld

26. august 2010

kongster-vb

Jamen, jeg kan ikke sige det bedre! Jeg synes ikke at der mobbes her, men jeg synes godt nok der er en håndfuld indlæg som burde have været råbt hjemme i stuen og så ellers have været droppet. Generelt kan jeg ikke se at det er så svært? Jeg forstår ikke rigtig behovet for at sidde og sige 'hold din kæft', 'du er snotdum' og andre ligegyldige indlæg. Måske fordi jeg ikke rigtig kender andre der kommunikerer sådan. Som det har været sagt før - hvis man bliver meget provokeret af indlæg herinde og ryger op i det røde felt, så er det nok tid til en pause. Hvis provokerende indlæg bliver ignoreret, så mindskes skaden.

Anmeld

26. august 2010

NikiFin-vb

Der er mindst en bruger her (på debatten ikke tråden) der mobber MED VILJE. Og der er mindst en som ikke er sikker på om den mobber og om dens opførsel opfattes som mobning. Men jeg kan lette den at det den gør ikke er mobning, bare er den lidt overfølsom, har lidt problemer med at forstå hvad og hvorfor den anden mener og har også lidt problemer med at acceptere noget anderledes end den er vant til. Jeg kan klart se at nogle bruger(e) gør sit bedste at gør andre bruger(e) vred(e). Men til sidst bliver de selv vrede fordi det ikke lykkes for dem at opnå deres mål. Det er helt forståelig reaktion men jeg kan ikke se hvordan de kan hjælpes. Btw. jeg synes faktisk at sagerne er ret enkle og alle er klar over det hele. Faktisk debat om det yder ikke meget fordi folk fra den ene side ikke er 100% ærlige og fordi det ikke er så nemt altid at klæde mening og følelser i ord så at man beskriver helt præcis hvad man mener. I nogle tilfælde det bedste og det rigtigste man kan gør er at følge sin samvittighed.

Anmeld

26. august 2010

Johannamor-vb

Jeg har det også rigtig dårligt med de der 'du er dum'-kommentarer. For med undtagelse af dem, der rent faktisk har mødt hinanden i levende live, kender vi andre jo ikke hinanden... Og selvom jeg efterhånden har et rimeligt klart billede af en hel række af de kvinder, jeg møder herinde, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg kunne blive virkelig overrasket over, hvad de også indeholder. Når der springes i en tråd, så kan det jo både skyldes lyst til at sabotere, manglende situationsfornemmelse, dårlige kommunikationsevner (og her tænker jeg ikke kun på de udfordringer, som udlændinge har), manglende evne til at tænke klart og logisk... og alt muligt andet. Jeg kan gætte, når jeg ser en brugers linje, hvad der er tale om, men sikker kan jeg ikke være. Jeg kan sagtens være uenig og blive provokeret - uden at tænke dårligt om andre mennesker. Og generelt går jeg også bare ind for, at man diskuterer & skændes om handlinger - men ikke om egenskaber / personlighed. Jeg synes, jeg bliver klogere på mennesker af at være herinde - på godt og ondt! Nogen kan jeg lide rigtig godt, andre har jeg det rigtig svært med - men jeg sætter faktisk pris også på dem, fordi det er her jeg især bliver klogere.

Anmeld

26. august 2010

Johannamor-vb

Ups - teksten kom dobbelt - så god var den heller ikke...

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.