Debat om voksenmobning

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

26. august 2010

Webredaktøren-vb

Hmm, det er min opfattelse, at dine indlæg NikiFin leder diskussionen i en generel retning af 'mobning' som begreb. Som jeg læser Soaps trådstart, så er hun interesseret i, at vi i fællesskab får lagt en linje herinde, hvor tonen er behagelig for alle herinde. Derfor læser jeg det mere som input i forhold til, at folk kan byde ind med, hvor deres grænse går i forhold til, at de logger af. F.eks. ved brug af bandeord, eller når tråden kapres. Mobning er et ord, der kan betyde utroligt meget, så lad det nu ligge og byd i stedet ind med, hvad I synes hører sig til og hvad der IKKE hører sig til i et forum som dette. Hvornår er tonen for skarp, og hvornår er der tale om uenigheder, der skaber liv i forummet? Det bliver ikke let at svare på, så jeg er spændt på, at høre jeres holdninger til Soaps glimrende tråd - I kan umuligt være enige på dette område ;)

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

26. august 2010

Johannamor-vb

Ja, mobning er ikke nem at definere, fordi det er noget, der foregår mellem to og flere mennesker, og fordi det drejer sig om følelser, handlinger og vilje til at ville noget dårligt... Jeg har som teenager overhørt en telefonsamtale, hvor en klassekammerats mor ringede til mine forældre, fordi hendes datter følte sig mobbet af 'os andre'. Og ja, det er da rigtigt, at vi var 5-6 tøser, der var rigtigt meget sammen, og der var to andre, som vi ikke var så meget sammen med udenfor skolen. Men jeg tror virkelig aldrig, at jeg eller nogen af de andre aktivt drillede eller gjorde noget andet end 'bare' at vælge at være sammen med dem, vi helst var sammen med. Det er alligevel ikke det samme som at det ikke var berettiget, at moren ringede til mine forældre, eller at mine forældre snakkede med mig, og..., for det er da helt sikkert, at de to piger følte sig udenfor og mobbede, og det var vi gamle nok til at skulle lave en form for konfliktløsning på. Jeg mener, at det er mobning, når man forsøger at fryse nogen ud / holde dem udenfor / ikke lukker dem ind. 'Du er anderledes end os andre', 'vi er ikke interesserede i dig' osv. er tydelige mobbe-udtalelser. Mobning har naturligvis størst betydning, når man er tvunget til at være sammen - på en arbejdsplads, i en skoleklasse, i en boligforening. Gider de andre ikke snakke med mig på sykurset, så finder jeg da bare et andet... Her på debatten, hvor man deltager af sin egen frie vilje mener jeg rent faktisk ikke, at mobning bør kunne finde sted. Det er helt normalt, at man har det bedre i nogen sociale sammenhænge end i andre, så hvis ikke man har det godt her, kan man trække sig - helt uden omkostninger af nogen art. Hvis man her på debatten jævnligt får 'skrid'-bemærkninger med, så mener jeg altså ikke, at det er mobning - simpelthen fordi man udsætter sig frivilligt for behandlingen. Dermed ikke sagt, at det er ok med personlige grimme bemærkninger - jeg mener bare ikke, at det er mobning. Jeg mener IKKE, at det er mobning, når én bruger igen og igen fremsætter provokerende udtalelser. Hvis udtalelserne - og her bliver jeg helt konkret i forhold til tonen her på debatten - tydeligvis bliver fremsat med det formål at skabe splid & ravage, og hvis brugeren er alene om det ønske, er der tale om destruktiv adfærd, tegn på dårlig dømmekraft, personlighedsproblemer, manglende situationsfornemmelse, hvad ved jeg... Det er absolut ikke acceptabelt - men mobning er det ikke. Jeg ved ikke, hvordan konflikterne her på siden løses. På den ene side har vi alle lov til at være her. På den anden side er der en bruger, der efter alt at dømme med vilje fremprovokerer spild (det må man ikke), og som i kraft af sine udtalelser virker som en rød klud på en håndfuld andre brugere - som derefter reagerer med personlige angreb (det må man heller ikke). Jeg venter nysgerrigt og ser...

Anmeld

26. august 2010

Lars F-vb

Webredaktøren skrev:
Som jeg læser Soaps trådstart, så er hun interesseret i, at vi i fællesskab får lagt en linje herinde, hvor tonen er behagelig for alle herinde. Derfor læser jeg det mere som input i forhold til, at folk kan byde ind med, hvor deres grænse går i forhold til, at de logger af. F.eks. ved brug af bandeord, eller når tråden kapres.
Det kan jeg slet ikke få til at hænge sammen med 'mobning'. Der er masser af måder at være ubehagelig på, at ødelægge tonen på, at sabotere eller afspore debatten, osv - som ikke er mobning. Jeg forstod faktik ikke helt, hvor Soap ville hen. I min erfaring er mobning næsten altid noget med mange-mod-en, en måde at lukke en person ude fra fællesskabet, at gøre det klart at en person er uønsket, og at 'lave sjov' på den persons bekostning. Det kan ske på 1000 måder, men fælles er, at der er én det går ud over. Der er masser af situationer hvor VB debat kører af sporet, og jeg har i den senere tid overvejet at logge helt af. Men det har ikke noget med mobning at gøre. Der er ikke nogen der mobber mig - det er bare at så mange potentielt spændende diskussioner bliver skudt i smadder af fnidder mellem nogen få personer.

Anmeld

26. august 2010

Soap-vb

Jamen så lad mig skære det ud i pap Jeg syns der foregår mobning herinde brugerne i blandt og jeg var/er interesseret i om i/os alle hver i sær er klar over at der mobbes selv om det måske ikke er folks intention men at det opfattes sådan til tider Og om det ku tænkes at det er derfor det altid kør sådan i fnidder fordi at få et voksent menneske til at indrømme at det føler sig mobbet eller et andet voksent menneske til at indrømme at det mobber er ikke den nemmeste ting i verdenen og jeg ved denne debat forsøger at få nogle tanker igang ved os alle omkring at behandle hinanden hver især på en ordenlig måde så vi alle kan holde ud at være her uden at tænke på at logge af og blive væk pga en eller flere brugere

Anmeld

26. august 2010

Lars F-vb

Soap skrev:Jeg indbyder til denne debat i håb om at få en anden tone brugeren i blandt her på siden da jeg virkeligt syns der er en grim tone ind imellem og syns det er vigtigt at bruge lidt tid på da vi alle sammen skal kunne være her Nu har vi hørt nogen forskellige holdninger og definitioner af mobning. Jeg syn's det ville være godt at høre, hvad du selv mener - og ikke mindst hvad mobning har med tonen på VB debatten at gøre. Jeg kan nemlig ikke se sammenhængen. Jeg er enig med dig i, at tonen herinde i perioder er træls, og endnu mere at det nogen gange synes næsten umuligt at føre en samtale. Personlig antipati fylder meget. Jeg syn's oplever mange svar på indlæg, som har karakter af sabotage og personlige angreb. Det ville jeg meget gerne af med. Men mobning? Det syn's jeg ikke det er. Og løsningen er ikke at alle tråde skal holde sig strengt til et emne osv. En del af charmen ved VB er jo, at her hyggesnakkes. Og man kan sagtens joke og hygge sig samtidig med at man har en ordentlig samtale. Der hvor filmen knækker er når man begynder at lede efter fejl hos hinanden og der kommer indlæg som ikke rigtigt har noget formål i samtalen. Jeg undrer mig lidt over, at du bringer mobning op. Mener du, at der foregår mobning på VB?

Anmeld

26. august 2010

Soap-vb

Jeg har vist svaret oven over , men gør det da lige igen Ja det mener jeg faktisk at der gør og jeg ka jo se at vi alle har hver vores opfattelse af hvad mobning er , hvilket også var et af formålene med denne tråd at få frem i lyset så vi måske kunne forstå hinandens forskelligheder bedre

Anmeld

26. august 2010

Lars F-vb

Soap skrev:
Jeg syns der foregår mobning herinde brugerne i blandt og jeg var/er interesseret i om i/os alle hver i sær er klar over at der mobbes selv om det måske ikke er folks intention men at det opfattes sådan til tider
Der kom du mig i forkøbet. Tak for uddybningen Men jeg forstår det ikke rigtigt - jeg kan ikke se mobningen. Hvis jeg skal forstå det må du være mere præcis. Hvem er det der føler sig mobbet? Jeg er alt for dum til den der 'få nogen tanker igang' ting. Hvis du mener jeg mobber nogen, så må du sige det. Vage hentydninger som jeg skal gætte mig til betydningen af virker ikke. Jeg kan som sagt se en masse modvilje mellem personer, og jeg kan se en mangelnde vilje til at give plads til dem der ikke er som en selv. Og jeg ser en del indlæg der præg af, at man læser det værst tænktelige motiver ind i andres indlæg. Det er ærgeligt, men det er svært at gøre noget ved.

Anmeld

26. august 2010

Lars F-vb

Soap skrev:
Jeg har vist svaret oven over , men gør det da lige igen Ja det mener jeg faktisk at der gør og jeg ka jo se at vi alle har hver vores opfattelse af hvad mobning er , hvilket også var et af formålene med denne tråd at få frem i lyset så vi måske kunne forstå hinandens forskelligheder bedre
Ja, vi er lidt ude af sync ;-) Kan du give eksempler? Hvad er det, du opfatter som mobning? Jeg kan ikke få øje på, at et flertal eller en gruppe har rottet sig sammen mod nogen eller at nogen systematisk bliver holdt ude. Kan du? Eller er det selve det, at der sker personlige angreb, du opfatter som mobning.

Anmeld

26. august 2010

Soap-vb

Jeg vil ikke begynde at navngive nogen da jeg ikke tror på det bringer noget godt med sig og jeg syns der har været rigelig af personligheder herinde Du skal se denne tråd som en generalisering og stof til eftertanke for fremtiden

Anmeld

26. august 2010

Soap-vb

Jamen personlige angreb når det er gentagne gange som det jo oftest er herinde er jo lig mobning , eller det syns jeg Og denne tråd var jo netop for at beskrive hvad vi hver især ser som mobning For jeg er da helt sikker på at nogen mobber uden det egentligt var hensigten

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.