Interessant diskussion som jeg dog allerede nu vil opfordre til at holde ret stramt i forhold til trådstarters intentioner.
Dvs. ikke blande tingene alt for meget sammen, og fokusere på tonen i dette forum lige i denne tråd.
Diskussioner om rige folk, der flasher deres ejendele, kommer for langt væk, hvis noget konstruktivt skal komme ud af denne tråd.
Jeg kan byde ind med, at jeg overordnet mener, at det er yderst vigtigt at respektere trådstarter og naturligvis også respektere, at folk har forskellige holdninger.
Derudover mener jeg, at alle skal tænke på, hvordan deres indlæg opfattes, når der kommer nye folk til og evt. først læser et givent indlæg måneder senere uden at kende til evt. forhistorie brugerne i mellem.
Sprogligt er det vigtigt at huske på, at det skrevne kan virke langt stærkere end en bemærkning sagt ansigt til ansigt med et glimt i øjet. Derfor hører bandeord og nedsættende personlige angreb naturligvis ikke til her. ;)
Jeg holder øje og byder muligvis ind med mere senere :)
Anmeld