Døden...

HeleneK Mor til 6 skrev:

Det pussige er jo, at jeg havde tankerne FØRST og først senere i livet erfarede, at der ligefrem var religioner der bakkede op om lige præcis MIN tankegang. Det gav mig lidt af en ''AAAAHAA oplevelse'' :laugh:

Helene, måske kunne vi snakke om den slags... også med andre herinde, som er interesseret! Der er forresten også forsk. messer her i landet... Krop Sind Ånd, Mystikkens Univers osv. På daninfo.dk kan man finde dato og steder for flere messer. Det er virkeligt rart at møde andre, som også 'tror på den slags'. Det er lidt spændende Helene, at du oplevede disse ting INDEN du hørte om det ;) Der findes så mange spændende bøger om disse emner... Jeg husker da jeg for første gang så 'den anden side' (meditativ tilstand)... så fattede jeg ikke rigtigt al det lys, landskabet som lignede et hvidt tåge... jeg fik også set mit 'første barn', altså en sjæl som kom fra mit spontant abort i 1986... det var en dreng. Og pudsigt nok har min søn altid savnet en storebror. Men altså de oplevelser jeg fik... læste jeg i forskellige bøger, at andre også har fået det. Har også set malerier af 'lyset'.... det var ligesom jeg så det. Blændende lys, så blændende, at jeg kun kunne se det der kom lidt fra bag en dør. Jeg husker en bog hvor der var en mand der fortalte sine oplevelser... har var gået i koma (og så tilbage til livet)... så folk fortravlet omkring hans krop... så 'den anden side'... det var både sjovt, spændende og rørende. (husker ikke titlen på bogen).

HeleneK Mor til 6 skrev:

Charlotte d. 17. skrev:

Jeg læste det højt for min kæreste, mens vi kørte i hans bil, og tudede lidt - og sagde så, at jeg sådan ville ønske, jeg kunne få et tegn på, at min far 'var der' et sted og vidste, at jeg endelig havde fået hans 'besked'. I samme øjeblik kom der et voldsomt tordenskrald - kun det ene, og helt uventet - og vi sad begge to heeelt stille, så på hinanden og tænkte præcist det samme. I det øjeblik troede jeg virkelig, virkelig på det - jeg ved ikke og kan ikke forklare, hvorfor jeg siden har mistet den tro. Jeg savner den ikke, underligt nok - jeg synes jo, det må være dejligt at føle og tro, at der er mere end dette liv. ;)

Jeg tror så heller ikke lige på tegn og den slags - det ville nok også få mig til at skide i bukserne på arbejde, hvis det var en del af min tankegang :laugh: Tror nemlig de fleste folk har en eller anden form for overtro, og at det er derfor døde mennesker skræmmer dem lidt. Jeg har også set nogle af de helt unge gå rundt om en afdød halvt i skræk, eller som om de ikke helt forstår, at den afdøde vitterligt ér død. Vi har også en test hvor vi stikker en nål gennem øjet for at hente væske ud, og dét er der altså nogen der ikke kan. De hopper og vrider sig og lægger ansigtet i de mest fantastiske folder, hvor andre bare tager nålen og stikker igennem. Dér ved man somregl hvem der er absolut egnet og hvem der ikke er :laugh: I mit stille sind, kalder jeg det 'The test'.... Hvis man skal finde inspiration fra naturen for at finde svar på livets spørgsmål, så kan det give massere af stof til eftertanke. Jeg havde på et tidspunkt en smuk orkide stående i mit køkkenvindue, men som med alt her i livet, tabte den bladende og døde. Egentlig synes jeg den nøgne gren var meget sjov, så jeg lod den bare stå, og efter laaang tid, kom der knopper på igen og de smukkeste blomster. Det fik mig til at tænke, om der måske var en cyklus, en bestemt naturlov, at alt fødes, springer ud, blomstre, visner og dør, blot for at springe ud, blomste, visne og dø igen.... Og så kom jeg i tanken om sætningen fra bibelen,, af jord er du kommet, af jord skal du genopstå''.. Og lod tankerne vandre videre til budismen, reinkarnation osv.... Den slags kan jeg godt 'købe' men tegn fra oven og kontakt med afdøde osv, tror jeg måske mere hænger sammen med noget i hjernen..

smukt med den tordenskrald, Charlotte... jo, din far 'var der'. Jeg kender til flere oplevelser af samme type... Forresten begyndte jeg at læse omkring 'livet efter livet' (Raymond Moody tror jeg det var, der skrev bogen).... regnede med nogle spændingsbøger... men troede ikke, jeg ville være sådan bidt af det. Jeg var 17. (jow, det er længe siden). Min ene bror, som slet ikke troede på det 'under hypnose kan man få folk til at sige hvad som helst' købte selv flere bøger om emnet... og blev interesseret, da jeg fortalte ham, at han havde været min søn i et tidligere liv... Da hans førstefødt kom til verden tænkte han meget på min mormor, og der kom en tordenskrald (en 17. maj). Da min faster døde (hun havde en krummet tå) kunne han mærke sin tå (altså den samme, som min faster havde krummet)... og det var, da hun gik bort....

Jeg prøvede engang kanalisering, hvor man kunne komme i kontakt med én på den anden side. Man kunne så selv vælge om kontakten skulle komme fra én der havde levet før, eller fra et andet væsen. Indledene tog det længere tid, jeg skulle sige nogle linjer hver dag HØJT, så som jeg vil kontaktes af en afdød der er flink, vejledene og som kan oplyse mig om hint og did og bla bla bla... Og PLUDSELIG en aften da jeg skulle se film og var ved at bære aftenbakken ind, så hørte jeg en klokke klar og helt tydelig stemme der sagde,,SÅ nu er jeg her endelig'' og jeg blev kraftstejleme SÅ forskrækket at jeg tabte bakken - jeg var jo alene! Og måtte skynde mig at sige ,,gå væk, gå væk jeg er ikke klar'' :laugh: :woohoo: Siden har jeg aldrig hørt nogen stemme - og har omvendt heller ikke opsøgt det. Og jeg gik i laaang tid og tænke efterfølgende, om jeg måske var særlig modtagelig for skizofreni og/eller at hjernen må være helt ekstrem god til at virkelighedsgøre selv det mest umulige så det fremstår lyslevende eller fuldstændig autentisk. Og alligevel var det jo også lidt spændende, for stemmen synes så virkelig og kom lige som ned igennem issen...noget underligt noget, som gav en helt speciel følelse, som mere skræmte mig. Jeg havde jo ikke regnet med at få respons, hverken fra issen eller fra hjernen eller noget som helst andet :)

Spændende, Helene... Nu sagde du 'gå væk' og blev hørt... vedkommende vil sikkert komme tilbage når du er parat. Jeg har også en gang hørt en stemme... sad på toilet... og slappede af... så 'kom en ven' og sang for mig... Det skete to dage i træk. jeg kunne virkeligt høre hans stemme...

Laurie skrev:

MAMMARAZZI skrev:

Jeg får også et stik i hjertet, når jeg hører om en såret soldat - og føler med familien, for det virker så meningsløst og trist. ...og dét med at kende nogen, der er vendt tilbage... Min far prøvede selvmord et par gange - men det var aldrig noget vi snakkede om bagefter. Èn gang lå han bevidstløs eller i koma i lidt over en uge - men der blev aldrig talt om det...

Lever din far endnu? For jeg tror, at mange vil føle sig flov over, at fortælle, at de har været 'på den anden side'... det er jo ikke noget man kan bevise, sådan rent materielt! Hvis han lever endnu, kunne du spørge ham... måske bare tage udgangspunkt i debatten her. Uanset hvad må det have været hårdt for jer.... De to kvinder som fortalte mig om deres oplevelser gjorde det, fordi de 'kunne mærke', at jeg ville lytte til dem. Den ene mødte jeg i svømmehallen (er medlem at et klub, og vi sludrede i saunaen) - den anden var mor til en kammerat til min søn. Snakkede faktisk om alt imellem himmel og jord med de to :)

Ja det er lidt tilfældigt, hvornår man render ind i én, det er åben overfor det :silly: Nej min far lever ikke mere - han døde af en blodprop i hjertet. Har aldrig talt med ham om det dengang - tænkte ikke så meget i de baner dengang.

MAMMARAZZI skrev:

Laurie skrev:

MAMMARAZZI skrev:

Jeg får også et stik i hjertet, når jeg hører om en såret soldat - og føler med familien, for det virker så meningsløst og trist. ...og dét med at kende nogen, der er vendt tilbage... Min far prøvede selvmord et par gange - men det var aldrig noget vi snakkede om bagefter. Èn gang lå han bevidstløs eller i koma i lidt over en uge - men der blev aldrig talt om det...

Lever din far endnu? For jeg tror, at mange vil føle sig flov over, at fortælle, at de har været 'på den anden side'... det er jo ikke noget man kan bevise, sådan rent materielt! Hvis han lever endnu, kunne du spørge ham... måske bare tage udgangspunkt i debatten her. Uanset hvad må det have været hårdt for jer.... De to kvinder som fortalte mig om deres oplevelser gjorde det, fordi de 'kunne mærke', at jeg ville lytte til dem. Den ene mødte jeg i svømmehallen (er medlem at et klub, og vi sludrede i saunaen) - den anden var mor til en kammerat til min søn. Snakkede faktisk om alt imellem himmel og jord med de to :)

Ja det er lidt tilfældigt, hvornår man render ind i én, det er åben overfor det :silly: Nej min far lever ikke mere - han døde af en blodprop i hjertet. Har aldrig talt med ham om det dengang - tænkte ikke så meget i de baner dengang.

Storkram... hvordan så han ud til sidst... ?

Tak :lol: Forstår ikke helt dit spørgsmål Laurie - måske du kan uddybe det :unsure:

Hold da op en spændende tråd, nå nu vil jeg lige prøve at 'svare' på 2 siders tråd. @Helene: du er en cool cool kvinde! Synes ærligt talt det lyder fedt det du laver og de ting du har oplevet/gjort. @Mammarazzi og Laurie m.fl.: hvor er det 'skægt' at I har oplevet så meget 'skævt'. Fedt! Næh jeg har personligt aldrig oplevet så meget som et lille universielt bøvs og slet ikke et tordenskrald. Jeg har ellers prøvet lidt fx. ånden i glasset, ouja board, kirkegårde om natten. Dog aldrig kanalisering el. lign. Måske skulle man prøve... Omkring religion: jeg har haft en nærdød oplevelse og der var der intet, et dejligt mørke og 'fred' sådan intethedsagtigt. Det var virkelig meget fredfyldt men intet lys eller tunneler.Så jeg er nok lidt skeptisk overfor den del af det. Jeg tror måske at ekstremt pres kan danne illusionen om lys og en tunnel ligeså vel at hvis man er ekstremt træt at jeg kan få lysende pletter for øjene. Jeg kan ikke udelukke at det er sådan men synes der er andre elementer i det. Men genialt og spændende emne. Har ikke fundet en religion som jeg kan forholde mig til. Jo Dalai Lama er fornuftigt på mange områder og så er han yderst sympatisk hvilket gør at jeg automatisk kan lide ham og det kan siger.

Det er rigtigt, rigtigt spændende, ja - og jeg er så lige midt i de mundtlige afgangsprøver i kristendom, hvor en del af de spørgsmål, jeg har lavet, netop går på døden, dommedag, de sidste tider osv. osv. - både inden for de forskellige verdensreligioner og set i forhold til mere filosofiske indfaldsvinkler. Og det er bare SÅ spændende at høre de her 15-16-årige 'unger' tale om deres syn på døden, jordens undergang osv. osv. - hold da op, hvor de tænker! Det overrasker mig lidt, at mange af dem har en meget traditionel, kristen opfattelse af, hvad der evt. 'kommer bagefter' - tanken om døden som det endegyldige punktum ligger dem meget fjernt. Desuden er der jo 'religionsmikserne', som tager 'det bedste' fra kristendommen, tilsætter lidt buddhisme og så et skvæt hinduisme og måske lidt egen filosofi - de er jo bare meget mere tænksomme, end vi normalt oplever dem, når de får 15 minutter til at tale og reflektere i. Jeg elsker mit arbejde :)

Det står i Biblen (mener jeg) 'af jorden kommer duog fra jorden genopstår du'... mener jeg. Så ja, man reinkarnerer....