Institution, hvornår?

Min den ældste startede i dagpleje da han var 1 år - den 'lille' var 8 mdr. Jeg har ikke sådan en 'standardplan' for, hvornår det er passende. Jeg mener, det er op til hver enkelt familie at få det koordineret, så det passer ind i den enkeltes liv.

Jeg er nok bare lidt gammeldags på børne området, jeg er personligt af den holdning at hvis man har valgt at få børn har man også valgt at være sammen med dem og må gå på kompromis i den periode hvor de er så små at mor og far er og bliver primærpersoner. Er barnet så lille at det teoretisk stadig lever af mor, så er man ikke gammel nok til at være væk fra hende. Det skal ikke forståes på den måde at ungen skal hænge på en 24 timer i døgnet, og selvfølgelig skal man også ud og have noget luft. Men vi valgte at tage ud enkeltvis, så en af os var hjemme ved hende. Hun var 1,5 før hun blev passet en overnatning første gang. og er kun blevet passet en gang yderligere om natten end det. Jeg forstår udemærket at andre folk vælger anderledes, det kunne jeg bare ikke bære. (ps beklager den grimme stavefejl i emnet...)

Als, hvis din stavefejl plager dig meget, kan du gå ind og rette den, ved at klikke på EDIT ;)

als skrev:

Det skal ikke forståes på den måde at ungen skal hænge på en 24 timer i døgnet, og selvfølgelig skal man også ud og have noget luft. Men vi valgte at tage ud enkeltvis, så en af os var hjemme ved hende. Hun var 1,5 før hun blev passet en overnatning første gang. og er kun blevet passet en gang yderligere om natten

Jamen selvfølgelig skal man drage omsorg for sit barn, og sørge for at det føler sig trygt. Man kan jo ikke bare aflevere et spædbarn, men personligt synes jeg at 1½ år er lidt sent for første pasning. Man kan jo også gøre både sig selv og barnet en bjørnetjeneste, hvis det bliver utrygt ved at blive passet fordi det sker sent.

Jeg har sørget for at hun kun bliver passet af folk hun har tillid til og som vi har tillid til, og det er min mor, tøsen har et fantastisk forhold til sin mormor så der har ikke været noget problemer med, at hun er blevet passet af hende. Første gang var hjemme ved mormor selv, og der havde hun godt nok lidt svært ved at få hende til at sove, men der passede hun også fætrene og de sover med lys tændt og hun sover i bælg mørke, anden gang var det hjemme ved os selv og der var der ingen problemer. Når hun bliver ældre og har lyst må hun blive passet som hun har lyst til, men pt vil jeg ikke lade hende blive passet med mindre det er fordi vi virkelig skal noget hvor hun ikke skal med. Ellers må det vente.

Er det ikke to forskellige ting, I snakker om lige nu? Det ene er, hvornår barnet er parat til at blive passet ude - fast, 5 dage om ugen, hele dagen. Og det andet er, hvornår barnet er parat til at være hos fx mormor, også om natten. Jeg har faktisk ikke været mere end et par timers tid væk fra mine børn, mens jeg ammede dem fuldt (6 mdr.). Derefter er de blevet passet ind imellem af min mor hhv. svigermor med skiftende succes. Min datter var fx hos min mor en halv dag om ugen fra hun var 8 til 11 mdr. gammel for at vi kunne få to deltidsjobs og deltidsbarsler til at hænge sammen - og hun skreg tiden væk. Det var så det femte barnebarn for min mor, og ingen af de andre havde reageret på lignende måde, så det var ingen succes!!! Første nat ude for sønnen var, da han var 21 mdr. gammel og blev storebror: Der sov han to nætter hos min mor - og der var ingen problemer overhovedet.

jo det er to forskellige emner men den ene røg over i den anden. hvis du forstår ;)

Ændr da i hele tråden i stedet for kun herfra. Gå i allerførste indlæg og edit og tilføj og vupti! så har du ændret hele tråden ;)

Og det kan jeg jo så FLOT se, at du HAR gjort. Sorry sorry sorry

Anton var 7½ måned da han startede i dagpleje, og det var ikke et minut for tidligt! - Der er så meget gang i den knægt, at jeg til sidst havde svært ved at stimulere/aktivere ham nok selv. Det var i øvrigt helt vildt, hvad der skete med hans udvikling, da hans først kom i dagpleje...så stormede han bare fremad og lærte rigtig meget af de andre (ældre) børn. Det er noget af det bedste vi har gjort for ham. Vi havde så til gengæld en blød opstart med lidt korte dage, så han langsomt kunne vænne sig til det. I forhold til pasning generelt har han altid været god til at blive passet. Første gang uden far og mor var han 3½ uge gammel,og da det gik fint har vi ikke haft skrupler med at han skulle passes en gang i mellem, sålænge det bare var nogen han havde tillid til.