Institution, hvornår?

Spunken skal starte et par uger før hun bliver 1 år. En i min mødregruppe startede på uddannelse da hendes søn var 4 måneder. De første 2 måneder passede mormor ham, og så kom han i dp da han blev 6 måneder. Det har fungeret rigtig godt for dem, og han er glad for dp. Jeg synes, at man skal gøre det som man har det bedst med. Det kan godt være at det virker lidt tidligt, men hvis man ikke hjertet med derhjemme på barsel, så kan barnet jo mærke det. Så er det da bedre at det kommer ud og bliver stimuleret sammen med andre børn.

Sigrid, skal starte om en måned (ca), så er hun 10,5 måned. Vi var ovre for at besøge vores dagplejemor, og hun virker ret sød. Men jeg kan mærke på Sigrid, at hun er ved at være klar til at komme ud og få nye udfordringer. B) Jeg mener også at man skal starte når man syntes det er tid, eller hvis ens arbejds eller uddannelses situation gør at man er nød til at gå igang igen. En af mine kollegaer startede op ret tideligt (kan ikke lige huske hvor gammel datteren var), men delte sin forældreorlov ud over en længere periode, ved at arbejde deltid.

Den store var omkring 1 1/2 år, da hun startede i vuggestue - det havde været en turbolent tid, med indkørsel af samvær med faderen, og hun var meget utryg ved andre end mig. Derfor den sene start. Den lille startede, da han var 10 1/2 mdr. og det passede fint for ham - han trængte til at komme ud, og blive udfordret.

Min store startede dagen før han blev et år, nummer to da hun var 14 måneder og den lille starter forhåbentlig når han er 11,5 måned. Jeg gik hjemme 3 måneder ekstra med nummer to da hun er født for tidligt og derfor var ret sensitiv det første år. Vi syntes simpelthen ikke hun var klar og vi havde muligheden for at jeg tog noget ekstra. Og hvor tog jeg dog gerne et år mere nu.....

Hold da op, jeg føler mig gammel - eller rettere, at jeg har gamle børn ( jeg er IKKE fyldt 40, jeg er IKKE fyldt 40!) - når jeg nu kan berette, at vi 'i min tid' kun havde et halvt års barsel. Da jeg var hhv. studerende og 'between jobs', da jeg fik børn, var de alligevel hhv. 10 mdr. - de to ældste - og 11 mdr., da de begyndte i dagpleje. Jeg er helt overbevist om, at normerne for, hvad man 'kan' og 'bør', skifter i forhold til de vilkår, man har. Når flertallet har et års barsel, virker det tidligt at sende et barn i pasning i fx 6-måneders-alderen. Da de fleste havde et halvt års barsel, virkede det 'passende'. Det samme gælder fx amning - jeg synes jo nærmest, det var omsorgssvigt, da min mors generation måtte stoppe med fuld amning efter et par måneder, fordi de skulle i arbejde, men selvfølgelig måtte det være sådan dengang. Og nu anbefaler man en længere periode med fuld amning, end da jeg havde babyer, fordi muligheden er der med den lange barsel. Man indretter sig vel efter de vilkår, der er, og hvis det er fysisk umuligt at holde mere end fire måneders barsel, så 'ser' man vel tegn på, at ens barn virker parat til pasning ude - og har man et helt år, så virker barnet SLET ikke parat, før det er 10-11 måneder gammelt.

Det du siger med, at hvornår man ser, at barnet er parat, hænger sammen med vilkårene, kan jeg godt følge dig i - langt hen ad vejen. Det er vel en kombination af, hvad 'de andre' gør, og hvordan man har sat sig økonomisk - og om hvor stort behovet er, for at komme ud blandt andre voksne. Jeg er så i en situation, hvor jeg går sygemeldt, og derfor ikke er pisket til, at få min søn passet ude - men synes alligevel, at tidspunktet var rigtigt for ham. Havde haft pladsen en måned inden han startede - bare for at være sikker på at få den... ...og nu hvor han har været hjemme i nogle uger, har jeg kunnet mærke på ham, at han har manglet det.

Mine piger startede i dagpleje, da de var knap 11 mdr. De startede dagen før jeg startede på arbejdet. Men heldigvis havde deres far tid til indkøringen. De kunne ikke begynde før, fordi det var en helt ny dagpleje, der lige skulle på kursus først.

Charlotte d. 17. skrev:

Hold da op, jeg føler mig gammel - eller rettere, at jeg har gamle børn ( jeg er IKKE fyldt 40, jeg er IKKE fyldt 40!) - når jeg nu kan berette, at vi 'i min tid' kun havde et halvt års barsel. Da jeg var hhv. studerende og 'between jobs', da jeg fik børn, var de alligevel hhv. 10 mdr. - de to ældste - og 11 mdr., da de begyndte i dagpleje. Jeg er helt overbevist om, at normerne for, hvad man 'kan' og 'bør', skifter i forhold til de vilkår, man har. Når flertallet har et års barsel, virker det tidligt at sende et barn i pasning i fx 6-måneders-alderen. Da de fleste havde et halvt års barsel, virkede det 'passende'. Det samme gælder fx amning - jeg synes jo nærmest, det var omsorgssvigt, da min mors generation måtte stoppe med fuld amning efter et par måneder, fordi de skulle i arbejde, men selvfølgelig måtte det være sådan dengang. Og nu anbefaler man en længere periode med fuld amning, end da jeg havde babyer, fordi muligheden er der med den lange barsel. Man indretter sig vel efter de vilkår, der er, og hvis det er fysisk umuligt at holde mere end fire måneders barsel, så 'ser' man vel tegn på, at ens barn virker parat til pasning ude - og har man et helt år, så virker barnet SLET ikke parat, før det er 10-11 måneder gammelt.

Jeg ved at vilkårene i institutionerne også har ændret sig. Da jeg gik i børnehave var der er spædbørnsstue i huset og da min mor for snart 20 år siden var i vuggestue var man indstillet på at have små børn. Det var f.eks normalt at pædagogerne gav flaske i løbet af dagen, der var kravlegårde og tremmesenge på stuerne osv. Det betyder meget at nutidens institutioner ikke er indrettet til børn under 7-8 måneder. Det kan sagtens være at dagpleje kan være bedre indrettet til de helt små, men jeg oplever ikke at vuggestuer er gearet til det.

Carl startede da han var 5 måneder... Som nogen skriver - så er barnet ikke klar før 10-11 måneder, det er jeg ikkehelt enig i... trorodet er meget forskelligt fra barn til barn. Men det var nu ikke derfor han startede så tidligt - baggrunden herfor var, at jeg ikke kunne holde ud at gå hjemme, jeg var ved at gå ud af mit gode skidt, blive tosset i hoved eller hvad det nu hedder..... Jeg var ikke klar til det på det tidspunkt...!! Så det er ikke altid økonomien som er afgørende for, om man kan gå hjemme... Hvad man har ret i vedr. økonomi er meget forskelligt, alt efter om man er omfattet af overenskomst eller ej.... Men i henhold til Funktionærlovens § 7 har du ret til halv løn i perioden fra du går på barsel (fravær 4 uger før forventet fødsel) og 14 uger efter fødsel.

Min søn var 13 mdr., min datter 11 1/2 mdr. da de begyndte deres vuggestueliv. Og det har været perfekte for dem. Jeg har både på dem og på flere andre børn omkring mig mærket, at der sker noget omkring 1-års-alderen, der gør det svært at give ungerne udfordringer nok som helt almindelig barselsmor. Det er ikke fordi jeg har elsket hvert eneste sekund af min barselsorlov. Jeg har nydt at nusse ungen, men jeg har også været frustreret over for lidt tid til mig selv og mine behov for intellektuelle udfordringer. Alligevel har jeg ikke et sekund overvejet at sende ungerne ud blandt (mange) andre børn eller blandt skiftende voksne - tror simpelthen at spædbørn har godt af rolige trygge stabile forhold uden for megen snot og sygdom. Og at de har godt af at blive ammet længe (hvis altså det er kommet ordentligt i gang). Jeg er enig med Charlotte i at vi opfatter vores børns behov i overensstemmelse med de muligheder, vi har. Men jeg har også oplevet det modsatte, nemlig at vi opfatter vores egne behov i overensstemmelse med de muligheder, vi har. I min omgangskreds har jeg fx oplevet, at mødre (i samarbejde med fædrene) har skyndt sig tilbage til arbejde inden der var andre faste trygge rammer til babyen, simpelthen fordi de havde svært ved at geare ned for egne ambitioner og fordi de havde svært ved at se og sætte babyens behov først. Og det har jeg syntes var synd - både for baby, mor og far. Som nybagte forældre skal man ikke glemme, at man har ansvaret for et barn, hvis behov man i mange tilfælde kommer til at sætte over sine egne i mange år fremover.