Havde det været barn nr 1 eller måske endda nr 2 så havde et down barn været mere end velkommen.
Men nu har jeg fulgt et lille liv i en down krop med de grimmeste følgesygdomme, og det ville simpelthen kræve for meget.
Down børn er fantastiske, så utrolige livsglade og givende, men at skulle være vidne til et barn som skulle igennem 3 hjerte operationer og 9 mdr af et enkel år i respirator for bagefter at rejse ud pg ind af Ronald MacDonald huset, på grund af langtids indlæggelser det ville jeg ikk kunne byde min ældste igen og jeg ville heller ikk være stærk nok til det som mor, overlevede knap den oplevelse som moster, og selv 3 år efter at min nevø tabte kampen til de alvorlige sygdomme hans følgesygdomme havde foresaget har jeg en søster der lider voldsomt.
Misforstå mig ikk, jeg er evig taknemlig over alt hvad jeg fik af min nevø på hans 4 leveår, alle de fantastiske oplevelser trods de oftes blev skabt på hospitalsgrund, den lille dreng lærte mig så meget om livet.
Anmeld