forbedringer praksis

Mom skriver:

Jeg tænker lidt når jeg læser dette indlæg og dine andre indlæg  at du naturligt nok er i forsvarsposition, for ingen bryder sig om kritik og det kan tage tid at fordøje.... Men når det er sagt, så syntes jeg det er vigtigt, at du prøver at holde dig på din egen banehalvdel. Tænker over hvad DU kan forbedre og hvordan DU kan blive bedre til at kommunikere klart og tydeligt. Lad være med at skyde med skarpt mod andre, men forhold dig alene til hvordan du kan blive bedre (for vi kan alle udvikle os). 

Du kan sagtens være en god studrende, men dit behov for at belyse det hele tiden ved at nævne det, kan spænde ben for dig, da du så kommer til at fremstå som om, at du ikke mener du har behov for læring, kritik eller udviklingspunkter ( os som er på arbejdsmarket skal årligt igennem en medarbejderudviklingssamtale, hvor man forholder sig til faglige og personlige udviklingspunkter), så de fleste af os kender til det.

Så mit råd; se på dig selv med friske øjne, se på hvad du kan gøre bedre istedet for hvad alle andre gør galt, og tag ansvar for din videre udvikling!!

E9 i at vi alle kan forbedre os. Jeg skal prøve.

Jeg ved ikke hvad jeg kan gøre bedre end at lytte til råd herinde og prøve at hvile i mig selv. 

Saphiira skriver:

fordi vi kun kan gå ud fra hvad og hvordan du skriver... Og hvad har hendes diagnose med noget at gøre?

Jeg håber, du kommer et bedre sted næste gang, hvor du har kemi med din vejleder

Ja jeg bliver nødt til at omsætte mig så jeg passer til institutionen. Jeg ved ikke hvordan kemi mellem mig og vejleder bliver god 

Rixer skriver:

Jeg er ikke ude på at give andre skylden det er mere om folk forstår mig og det problem der har været. Jeg har virkelig lyttet til og prøvet og forsøge med gode råd herfra jer. Hvem skal jeg tro på hvis jeg ikke skal tro på mig selv at det er det rigtige det jeg gør mig. 

Ja jeg har nogle ting at arbejde med. Jeg vil bare ikke opleve det samme igen også bestå den praktik der for det kan ikke passe at jeg ikke kan bestå den. Det er jo ikke umuligt. 

Jeg vil ikke mene det er umuligt men det er heller ikke altid muligt for alle at bestå...

Om du er en af dem der ikke ender med at bestå, kan jeg jo ikke udtale mig om, men der er altså nogle der må erkende at de bare ikke kan og vil bestå....

Nystart skriver:

Jeg vil ikke mene det er umuligt men det er heller ikke altid muligt for alle at bestå...

 

Om du er en af dem der ikke ender med at bestå, kan jeg jo ikke udtale mig om, men der er altså nogle der må erkende at de bare ikke kan og vil bestå....

Jeg vil gør alt hvad jeg kan for at bestå. Det skal nok komme jo. Hvis du havde set den behandling jeg fik du havde sagt puha. Pls sagde det selv. Jeg får også hjælp fra Bupl og  pls til den tid det er lovet. Så jeg har helt styr på læringsmål og at jeg ikke bare skal have om inklusion uden 100 p vide hvad det er for det kan være mange ting. Min studiekammerat advarede mig faktisk om det  bar jeg dog havde lyttet til ham

Rixer skriver:

Min vejleder tvang mig til at sige det. Jeg var ret ny ja. Ny ting tager tid at lære. 

Jamen jeg kunne ikke fornemme at der var noget galt? På trods af hver søndag aften tænkte jeg oh nej nu bliver jeg sikkert slagtet til vejledning igen og igen. Det var ubehageligt godt det ikke var jer siger jeg bare. Jeg kan ikke alt og det et hellere ikke målet. Målet var bare at bestå den stille og roligt ligesom i de andre praktiker igårs. 

Nej, jeg går ikke rundt og siger det til folk. Hvorfor skulle jeg det ?

Ja man skal altid tænke før man taler. E9

Tvang dig til at sige hvad?

Så ny kan du vel ikke være, hvis det var din 3.praktik?
Har du lavet noget med børn og unge før du startede på en pædagoguddannelse? Nogen erfaring overhovedet?

Selvfølgelig tager nye ting tid at lære.

Selvom at du ikke kan fornemme noget, kan der jo godt være noget galt. Og du må jo have følt noget, når du var bange hver søndag for hvad der nu ville blive sagt.

Hvis du ikke fornemmede noget, ville du gå ind med løftet hovedet og starte dagen.

Fordi du bruger virkelig meget tid på at fortælle os det. Og hvis vi siger noget du ikke lige kan li, kommer der lige en ny historie på. Noget vi ikke vidste før vi svarede.
Du flyver i forsvar hver gang vi siger noget, og det er jo normalt nok at ville forsvarer sig selv, men som regel siger vi ikke noget ondt, men prøver at forklarer dig, give dig råd til hvordan du kan håndtere det. Og så kommer gerne det med at du har gode karakter, er stræber, og andet.

Jamen det kan også være at det er problemet at du vil bare stille og roligt i gennem den, den SIDSTE praktik er jo hvor du skal vise hvad du har lært, hvordan du vil bruge det, ikke som de første 2, hvor det er at lære.

Vil du også bare gå stille og roligt igennem et arbejde? Eller vil du vise hvad du har lært, hvad du kan..

Rixer skriver:

Køre lige ud af landevejen?  

Jeg siger også mange tak for hjælpen. Jeg vil ikke nogen ondt men bare komme videre og gør det så godt jeg kan. Jeg går også til coaching lige pt. Jeg håber ikke det samme sker igen for jeg har virkelig prøvet og gøre det bedste jeg kan. Hvad kan jeg ellers gøre? ? Jeg har jo lavet fejl siden de er kommet til den konklusion. 

Jamen her lytter du jo kun til dem og ikke mig. 

Ja en landevej er lige, men hvis der er huller, vil der være dump, problemerne man oplever i sit liv. En landevej vil aldrig være helt lige.

Jamen snakker du med nogen om de ting du gør, efter det er sket(Og jeg mener ikke os), men andre der måske er i praktik det sammen sted som dig, nogen der har set hvad der skete og kan give nogle andre øjne på det. For man kan ikke altid se om man laver fejl.

Du er nød til at have en samtale, få af vide præcis hvad det er der er sket, hvor det er gået galt, så du kan ændre det. Det behøver jo ikke være dig, men bare den måde du håndtere tingene på. For hvis du ikke kan håndtere en situation ordenligt, bliver det svært at være i en klub, for det er halv store børn. De kan sværere at håndtere end små børn. Du skal kunne håndtere dem, være på deres level.

Nej jeg lytter til dig, men alt du snakker om er jo, hvad de har gjort, hvor forkerte du synes de behandler dig. m.m

Yurie skriver:

Tvang dig til at sige hvad?

Så ny kan du vel ikke være, hvis det var din 3.praktik?
Har du lavet noget med børn og unge før du startede på en pædagoguddannelse? Nogen erfaring overhovedet?

Selvfølgelig tager nye ting tid at lære.

 

Selvom at du ikke kan fornemme noget, kan der jo godt være noget galt. Og du må jo have følt noget, når du var bange hver søndag for hvad der nu ville blive sagt.

Hvis du ikke fornemmede noget, ville du gå ind med løftet hovedet og starte dagen.

 

Fordi du bruger virkelig meget tid på at fortælle os det. Og hvis vi siger noget du ikke lige kan li, kommer der lige en ny historie på. Noget vi ikke vidste før vi svarede.
Du flyver i forsvar hver gang vi siger noget, og det er jo normalt nok at ville forsvarer sig selv, men som regel siger vi ikke noget ondt, men prøver at forklarer dig, give dig råd til hvordan du kan håndtere det. Og så kommer gerne det med at du har gode karakter, er stræber, og andet.

Jamen det kan også være at det er problemet at du vil bare stille og roligt i gennem den, den SIDSTE praktik er jo hvor du skal vise hvad du har lært, hvordan du vil bruge det, ikke som de første 2, hvor det er at lære.

Vil du også bare gå stille og roligt igennem et arbejde? Eller vil du vise hvad du har lært, hvad du kan..

Jeg troede du mente helt ny ved praktikstedet. Jeg har været i to praktiker. Ok nu giver du er helt andet råd vis hvad du har lært. Ja, det har jeg og det gik lige ud af landevejen . Jeg  vil gerne vise hvad jeg kan men så siger de sikkert  du er for ivrig du vil det for meget. Så bliver det noget dårligt igen

Yurie skriver:

Ja en landevej er lige, men hvis der er huller, vil der være dump, problemerne man oplever i sit liv. En landevej vil aldrig være helt lige.

Jamen snakker du med nogen om de ting du gør, efter det er sket(Og jeg mener ikke os), men andre der måske er i praktik det sammen sted som dig, nogen der har set hvad der skete og kan give nogle andre øjne på det. For man kan ikke altid se om man laver fejl.

Du er nød til at have en samtale, få af vide præcis hvad det er der er sket, hvor det er gået galt, så du kan ændre det. Det behøver jo ikke være dig, men bare den måde du håndtere tingene på. For hvis du ikke kan håndtere en situation ordenligt, bliver det svært at være i en klub, for det er halv store børn. De kan sværere at håndtere end små børn. Du skal kunne håndtere dem, være på deres level.

Nej jeg lytter til dig, men alt du snakker om er jo, hvad de har gjort, hvor forkerte du synes de behandler dig. m.m

 

Det kan jeg ikke ændre på når jeg allerede er fritstillet.

Jeg spørger jo ikke for at genere nogen jeg spørger for at få råd så jeg kan komme videre altså bestå praktikken.

Rixer skriver:

Jeg troede du mente helt ny ved praktikstedet. Jeg har været i to praktiker. Ok nu giver du er helt andet råd vis hvad du har lært. Ja, det har jeg og det gik lige ud af landevejen . Jeg  vil gerne vise hvad jeg kan men så siger de sikkert  du er for ivrig du vil det for meget. Så bliver det noget dårligt igen

så hvad tvang hun dig til at sige og hvem?

Man er jo altid ny når man starter et sted. Jeg i et helt nyt land. Men man lære hvordan det er i det nye sted, og kommer så stille og roligt ind i deres rytme.

Det kan jo ikke ha gået lige ud af landevejen, når du er endt hvor du er.

Man skal heller ikke være for ivrig.
I starten studere man, lære kollegager og børn at kende, ser hvordan de andre håndtere det, blander sig ikke(Kun hvis man VIRKELIG VIRKLIG er uenig, eller barnet tager skade), hjælper til hvis der bliver spurgt om det, leger med børnene.. Danner et indtryk af det hele, sådan at du ikke presser dig på.

Hvornår sagde du det der på mødet, som jeg stadigvæk ikke forstår hvorfor du gjorde?

Rixer skriver:

Det kan jeg ikke ændre på når jeg allerede er fritstillet.

Jeg spørger jo ikke for at genere nogen jeg spørger for at få råd så jeg kan komme videre altså bestå praktikken.

Hvor tit spørg du om råd?
Er det store ting, store konflikter, hvor du virkelig ikke vidste hvad du skulle gøre? Eller ligesom den med drengen der smurte sig ind í Nutella slags ting?

Der er jo forskel på hvor ofte du spørg, hvad du spørg om.. Altså hvis jeg havde i 3praktik der spurgte mig til råds ved mere eller andre alt, ville jeg også blive irriteret, og ikke mene at den studerende havde nok erfaring.

Jeg er ikke uddannet men har arbejdet med børn i små ti år(+/-). Og jeg ved meget, men jeg kan stadigvæk lære nye ting hver dag, men jeg kan også lære forældre nye ting, tænke tingene på en anden måde end de har.

Man lære hver dag, og derfor er det godt at snakke med andre, der er i samme båd, om hvordan dagen er gået, hvad der lige skete der, hvad man kunne have gjort anderledes, hvad de ville have gjort, sådan nogle ting.