Har hun spurgt hvad du mener?
Til trods for jeg har rigtigt svært ved at forlige mig med nogen vælger en senabort hvis der ikke en medicinsk begrundelse, så tror jeg at jeg lige i den situation vil bide mig hårdt i læben og holde mund med mindre hun spurgte om min holdning for ville ikke lyve.
Jeg tror uden at vide det, at det aldrig må være let at afbryde en graviditet så sent, man har måske mærket baby, ens krop har forandret sig, og ja som du skriver man kan nok ikke lade være med at ligge hånden på maven og lige sende en tanke til man rent faktisk har liv i sin mave.
Derfor ville jeg bare stå som en støtte, ikke en støtte af senabort er rigtigt, men en støtte for min veninde når hun havde brug for at græde, for at skrige, for at få et kæmpe kram. Begyndte hun at tale om at det var også det bedste, ville jeg vende den og sige: det var det bedste for dig fordi det var det du ville. Jeg ville aldrig give ret i det var det bedste, det var rigtigt, men jeg ville heller aldrig sige det ikke var for hvad kan hun bruge det til.
Så mit råd til dig vil være: spørg hun ikke, så bider du dig meget hårdt i læben og vælger netop denne tid til at lære tale er sølv men tavshed er guld. Men du skal heller ikke lyve, du må finde sætninger hvor du kan støtte hende men ikke give køb på din egen integritet.
Anmeld
