Jeg tænker, at kvalitet er vigtigere end kvantitet - og jeg synes også, at det er mærkeligt, at samfundet går i retning af at børnene SKAL være på skolen 8-16, samtidig som det forventes af forældrerne i arbejde, at de skal være fleksible og akseptere "utraditionelle" arbejdstider. Flere og flere arbejdsgrupper får arbejdstider som ikke følger den traditionelle 8-16 dag, og dermed betyder tvungen lang skoledag også, at man i praksis gør det endnu vanskeligere for mange forældrer at følge sine børn op - end sige have mulighed for en god, daglig kontakt med sine børn. Selv har jeg varierende arbejdstider, og mange dage har jeg mulighed for at være hjemme mellem f eks 12 og 16, men IKKE mellem 16 og 20. Og jeg er jo langt fra alene i denne situation. Jeg synes, det er mærkeligt, at man med vold og magt ønsker at gennemføre et system, som ikke passer med fremtidens samsundsstruktur.
Noget helt andet er jo, at mit hjerte virkelig bløder for alle de tusindvis af børn, som mobbes hver dag, og som nu er tvunget til at være sammen med sine mobbere det meste af dagen uden mulighed for at komme væk. Det er fint nok med handlingsplaner osv, men vi ved jo alle, at mange tilfælde ikke opdages/tages alvorligt/løses.
Det er godt, at man leder efter måder at forbedre skolen på - men jeg tror, man er startet i forkert ende. Det virker, som om man er startet med et Princip om, at flere timer=bedre skole, og så har man så taget det derfra, i stedet for at starte ude i skolen med at se på, hvad skiller god undervisning/gode skoler fra dårlig undervisning/mindre gode skoler.
Nu er der jo uanset intet, man kan gøre andet end at følge med og se, hvordan dette udvikler sig.
Anmeld