Har ikke lige læst alle svarene, men vil bare svare på ts og så læse svar bagefter 
Jeg synes det er rigtig synd at kampen om folkeskolen (hvis man skal kalde det det) foregår alene i medierne for der bliver det hurtigt de hurtige og fangende overskrifter og ikke de kedelige teoretiske forklaringer der bliver smidt ud.
Når det er sagt er jeg selv med til at sætte de i medierne da jeg er med i en ny forældregruppe som bryder forældre og skoles monopol på at kunne udtale sig på skolebørns forældres vegne. Men det synes som medierne er der hvor diskussionerne skal tages.
Jeg er ikke fortaler for den nye reform og det er der mange og lange grunde til. Men af de mest simple er jeg ikke er fortaler for det i mine øjne gammelsdags læringssyn der er i reformen, nemlig et læringssyn der placerer læring alene i skoleregi, samt sætter lighedstegn mellem den kvantum af læring og tid i skolen, dvs, har man 1 time mere i skole får man 1 times mere læring.
Derudover er en anden anke at man ikke har dykket ned i den enorme bunke af viden om netop skole, læring, progression, resultater osv. Man har kunne sælge ideen om flere time lig mere læring til trods for intet i forskningen eller forsøg tyder på det giver en signifikant bedre læring/resultater. Hvad man derimod ved er at det er indholdet af timerne der er af betydning - men men men det sparer ikke penge.
En tredje anke er den baserer sig på en resultattanke, hvis bare alle børn opnår gode pisa resultater så er alt godt også selv om eleven med det gode resultat ikke har rykket sig i et år. Med undervisning har man selvsagt et mål, underviseren ville gerne eleverne/de studerende tilegner sig denne viden, denne metode og lignende. Men det vigtigste er at eleverne udvikler sig. En del af reformen er baseret på tanken om lille Ib får 0 fejl i diktat, jo men han har bare ikke udviklet sig så han kan tage en sværere diktat - ligemeget han får 0 fejl vi har gjort det godt. Lille Søren fik 10 fejl i diktaten i sidste måned, og kun 5 i denne - lige meget han har stadig for mange fejl. Med resultat tankerne klarer Ib sig bedst, men i en progressions tanke som jo egentlig er det essentielle ved undervisning der klarer Søren sig bedst.
Derudover er der det helt lavpraktisk, lektiecafe i 1. Klasse - come on de er børn pg deres eneste lektie burde være læsning med en voksen hvilket ikke kan varetages i en lektiecafe, i min søns klasse er der 4 1/2 min pr elev om ugen i lektiecafeen. Og at man i det hele taget skriver lektier ind i den danske folkeskole igen tyder alt erfaring og forskning på at lektier ikke giver hverken mere læring eller bedre resultater, det gør derimod feedforward/forberedelse som slet ikke er tænkt i reformen.
Så nej må sige det skurer mod min alt hvad jeg læste da jeg tog læste pædagogik på RUC og det jeg stadig læser af nye teorier. For mig at se er det en kæmpe spareøvelser som er blevet solgt som nu skal vi have en bedre skole