Jeg finder det interessant at mens reformen kun var på tegnebrættet, synes de fleste (hvert fald dem jeg kom i kontakt med, og dem jeg kunne læse om i medierne) at det hele var en god ide, og at lærerne skulle lade være med at brokke sig, for nu ville deres arbejdsdag jo "bare" stemme mere overens med alle andres. Nu hvor reformen er trådt i kraft, synes forældre pludselig alligevel ikke det er så smart fordi det søreme også påvirker deres dagligdag. - det havde måske været hensigtsmæssigt at brokke sig noget før, i stedet for at have et horn i siden på lærerne.
Jeg synes mere undervisning er en super ide.
Jeg synes enhedsskolen og inklusion er en super ide.
Jeg synes forberedelse på skolen er en fantastisk ide.
Jeg synes lektiehjælp er en god ide (jeg har ikke helt fundet ud af om jeg synes det er godt at det er tvunget eller ej).
Men når det er de samme lærere der skal udføre mere arbejde, kan jeg ikke forstille mig andet end at kvaliteten vil falde.
Vi har flere svage elever, flere undervisningstimer og mindre forberedelsestid - det hænger jo ikke sammen.
Og til dem der mener at mange lærere alligevel ikke bruger al deres forberedelsestid, kan jeg bare sige: det er jeg sikker på der er nogen der ikke gør, men i kan sku da ikke skære alle over en kam, og da slet ikke hvis i ingen erfaring har med undervisning i folkeskolen og forberedelse heraf.
Jeg håber da ved gud der er flest af de lærere der brænder for deres arbejde, og som sætter en ære i at tilpasse undervisningen bedst muligt, i at være innovativ, pædagogisk og autoritativ.
MVH en kommende lærer
Anmeld