Hej allesammen.
Vil blot give en update på hvordan weekenden er forløbet, fars videre reaktioner osv. - jeg kan jo se at i spørger.
Jeg fik en sms fra ham torsdag ved 16tiden, her skriver han at han har været i børnehaven og at vores datter ikke er - han spørger også hvor hun er. Ganske kort.
Jeg svarer dagen efter, kunne jeg have gjort inden - men det gjorde jeg så ikke.
Jeg svarer ham at hun er hos mig og at det er hun fordi hun siger at han har slået hende. Jeg skriver også at jeg kan forstå at han er underrettet af kommunen vedr. sagen.
Jeg får en sms retur fra ham hvor han skriver at jeg burde have talt med ham først, at jeg burde vide han ikke kunne finde på at lægge hånd på sin datter, at han ønsker vores samarbejde skal være godt - at det er helt af helvede til nu og at han er bange for at hans datter bliver traumatiseret i det her. Videre skriver han at vi har en klar aftale om at hun skal være hos ham NU og at jeg bare skal vide at både kommune, statsforvaltning og børnehave er OBS på at jeg ikke har udleveret i denne weekend.
Jeg svarer tilbage: (i grove træk)
Jeg er også i dialog med statsforvaltningen. Sandt at vi har en klar aftale om samvær hver anden weekend, men når jeg er bekymret for hendes tarv så må jeg jo se det som en vurderingssag og det må stå for egen regning - det er sandt.
Så må jeg tage de knubs det måtte give, men det er i samråd med kommune, statsforvaltning og advokat at jeg opfordret til selv at vurdere hvad der er bedst for hende lige nu.
Jeg kunne have ringet og talt med dig - det er sandt, det gjorde jeg ikke. Jeg kunne have sendt hende på weekend hos dig igår, måske ville hun sige de samme ting igen og på den måde havde jeg hverken formået at "beskytte" dig eller hende mod eventuelle handlinger eller misforståelser.
Jeg er yderst bekymret for hende. Jeg forsøger blot at give hende ro helt ind til benet. At hun ikke er på samvær hos dig ligenu betyder jo ikke at jeg har fortalt hende at hun skulle have været det - så på den måde synes jeg ikke man kan sige at hun bliver traumatiseret i det her.
Jeg passer på hende det bedste jeg kan.
Jeg synes, blot for at knytte en kommentar til det du skriver vedr. samarbejdet, at det har været fint. Det er klart at både du og jeg er påvirkede af situationen omkring farfar, børnehuset mv, men alt i alt synes jeg tingene har været ukomplicerede (her ref. jeg til de gængse ting, informationer om ting i børnehaven, status på renlighed, snak om opdragelse mv. - alt det der ikke handler om farfar.) At vi to ikke kan blive enige om hvordan hun har det er én ting - samarbejdet er en anden ting.
I min optik har jeg jo hende største delen af tiden og derved kender jeg hende bedst. Dermed ikke sagt at du ikke kender hende og hendes måder at reagere på. Men det er selvsagt at hun har et tættere bånd til mig end til dig - det handler ikke om hvem hun holder mest af - blot hvem hun føler sig mest "hjemme hos" og derved tryggest hos.
Jeg er godt klar over at hvis statsforvaltningen ikke suspenderer samværet så må jeg udlevere hende til samvær om 13 dage. Men jeg tror og håber da at du ville reagere på samme måde som jeg hvis hun kom hjem og sagde disse ting til dig om mig.
Jeg kan forstå at vi er enige om at vi hun skal have ro og stabilitet - det er jeg glad for at vi er - trods alt.
Anmeld
Citér