Nørreslet skriver:
Nu har jeg fulgt dit indlæg siden start og jeg må lige høre, hvordan tager din datter det hele?
Det er sødt af dig at fælge med.
Min datter, som jo - som skrevet, er 3 år (hun bliver 4 inden for ganske kort tid)
Hun tager det hele så flot, som min egen læge fortæller mig er hun jo rigtig nok ikke i "krise" på samme måde som jeg er.
Hun har måske levet med det her længe og nu viser hendes mor at hun kan stole på hende og når hun fortæller at hun IKKE skal ud til sin farfar igen, så kan hun jo se at det passer.
På en eller anden facon har jeg tilmed fået solgt ideen omkring Børnehuset til hende på sådan en måde at hun dagligt spørger hvornår vi skal der over - det glæder hun sig til.
Som hun siger; det er kun for børn og dem der arbejder med børn - og dérovre kan de hjælpe med at få farfar til at holde op med de der grimme ting.
Hun er gået fra at være en lille pige på 3 til at være min store pige på 3 år.
Selvfølgelig er hun trykket, hun kan bryde sammen i gråd og hun har et utroligt behov for at være hos mig, men hun virker tryg og veltilpas.
Hun leger med børnene i området efter børnehave.
Så alt i alt har hun det godt - selvfølgelig er der ændringer i hendes måde at være på, vi er kommet 100 gange tættere på hinanden ..
Anmeld
Citér