Da jeg mødte min mand "kærestede" jeg lidt med hans klassekammerat, som var sådan en rigtig, i manges øjne nok lækker fyr. Men hans personlighed var ikke nær så lækker (han havde bl.a. meget travlt med at hævde hvor lækker han var, vise sine abs osv) og så var han så dum at det halve kunne være nok. Det tændte mig helt af, og jeg droppede ham. Men til en fest hos ham nåede jeg at møde min mand, og jeg faldt for ham ved første øjekast.... ikke kun hans udseende, men i den grad også hans udstråling. Efter vi blev kærester fandt jeg jo så ud af at jeg også elskede hans personlighed.
Så klichéen med at det er det ydre der tænder, men det indre der tæller er ikke helt ved siden af.
Jeg kunne så ikke være mere ligeglad med om hvad min omgangskreds synes om hans udseende.
Anmeld