Er jeres baby blevet passet ude? afstemningdebat

Anonym skriver:

Dejligt med sådan en veninde  det kaldes en rigtig sand veninde og sådan en burde alle have! 

pyha, ja det har været en hård omgang, så er det bare sejt at du var så god til at bede om hjælp  kan forstå at det er super hårdt med en datter der også skal have opmærksomhed med et fuld tids kolikbarn 

Dejligt at det har ændret sig en del, der er ingen der forstår hvad forældre til en kolikbarn går igennem, så de burde på ingen måde dømmes, tværtimod få et skulderklap og den hjælp de har brug for 

Ja, min veninde er guld værd! Hun kunne se på mig at det var ved at gå galt - vi havde også lidt knas i parforholdet midt i det hele, men vi overlevede  Som jeg fortalte min kæreste, overlever vi et kolikbarn, så klarer vi det hele 

Puha ja, det var lidt af en omvæltning med en 3-årig der samtidigt også skulle have opmærksomhed fra mor, men hun har klaret det super flot  Jeg har lovet hende at give hende nogle fridage sammen med mig, hvor far tager lillebror. Så kan jeg gå på shopping eller nogle lange ture med hende, hvor det kun er os 2 

Anonym skriver:

Så du har aldrig følt behovet for et pusterum?  

Tak fordi du delte din erfaring 

Jo det har jeg da, specielt da den store var lille og aldrig sov, har bare et stoerre behov for mine drenge end for min frihed.

vores situation er saa ogsaa anderledes end mange andre herinde da vi bor I udlandet saa ingen familie har I naerheden og da manden arbejder fra tidlig morgen til sen aften er al min tid med mine boern og det goer det svaerere at give slip

jeg er privat da jeg ikke vil udstille min fætter.

(inspireret af en anden debat om overnatning..))

Jeg har personligt aldrig fået passet mine børn som babyer, men derfor vil jeg gerne høre om i har, og hvorfor. Også jeres mening om det.

Jeg har en aftale i hus med min fætter og hans kæreste, siden Lærke var 4 dage, har jeg aflastet dem en gang om ugen, og hver anden uge med overnatning. Lærke er mildt talt et kolikbarn og min fætter og hans kæreste var ved at gå psykisk ned efter 4 dag hvor jeg tilbød at tage over, først var de meget imod det, men man kunne virkelig se at hvis de ikke tog imod det tilbud, var det forhold nok snart slut og de begge var gået voldsom psykisk ned.

Det har gjort både forældrene glade og fyldt med overskud, at jeg passer lille Lærke den ene gang om ugen. Så jeg går ind for pasning af spædbørn, hvis forældrene virkelig ikke kan overskue det og har brug for en dag fri, så og sagt ville jeg aldrig få mine egne børn passet så tidligt.

Hvad er jeres mening. Har i fået passet jeres børn ude da de var babyer? Hvorfor, hvorfor ikke? hvem passede dem, og hvorfor lige dem?  og hvad er jeres holdning til det? 

Sikke en dejlig aftale, både for forældrene, barnet og dig ..

Min søn er over to år nu, og er aldrig blevet passet ude som baby. Faktisk er han aldrig blevet passet ude overhovedet. Min mor passede ham herhjemme lidt før han blev 2 år, og det var kun 2-3 timer, så manden og jeg kunne komme i biografen for første gang alene. Jeg har svært ved at undvære min søn, derfor er han også passet hjemme

Men jeg synes det er dejligt at folk der behøver hjælp, spørger efter den, og det er dejligt at man kan hjælpe hinanden, både som familie og venner. 

Anonym skriver:

 Nej jeg forstår heller ikke at det er et tabu, det kan være rigtig sundt at komme lidt væk fra hverdagen, og især hvis man har en hård start som forældre.

Tak fordi du delte det med mig! 

Hos hvem har du oplevet det som et tabu ?

Jeg spørger, fordi jeg aldrig har oplevet det - tværtimod.

Vores datter var 6 mdr da hun blev passet af andre end sine forældre første gang, og det var herhjemme mens hun sov alligevel...

Der er ikke nogen, hverken veninder eller bedsteforældre, som jeg føler hun er tryg nok ved til at kunne blive passet ude ved endnu, desværre - kunne ellers være rart med noget alene-kærestetid. Men når hun stadig lige skal se folk an (hun begynder stadig at græde hvis de kommer for hurtigt hen til hende og snakker/rører hende) før hun vil smile og "snakke" til dem, føler jeg ikke hverken hun eller vi er parate til det...

Det kommer nok, også efter hun begynder i vuggestue om et par mdr

Okay, så du regner med at han starter i vuggestue hvorfor? Men ja, behovet for pasning er forskelligt. Har du aldrig haft lyst til "kun-dig" tid?

nej han skal børnehave når han er 3 år...  selvom vil jeg være alene kan jeg ikke lade nogen passe ham. en gang hvor min mand passer ham . der gik ikke engang 30 min før jeg ringede og sagde kom med ham. han skal bare være hos mig altid... 

Jeg er alenemor og har altid været det og med en baby der ville være håndholdt 24-7 og også skulle samsove med mig, så havde jeg en gang imellem behov for bare at være mig selv, om det bare var 1/2 times bad, en tur ud at handle, eller en tur ud at gå, eller SOVE. Heldigvis har vi familie meget tæt på os, så hvis den ene ikke kunne, kunne den anden lige tage over.
Da jeg ikke havde mere mælk til hende, kom hun også ned til mormor og sove, tror hun var 3-4 mdr. på det tidspunkt. Jeg sagde altid, " Jeg trænger sådan til at savne min datter", når jeg havde behov for det en sjældent gang imellem.
Jeg har kun mødt forståelse for det og har altid været åben omkring det.
Vi er alle forskellige og for nogen er behovet større end hos andre. Det kan jeg altså ikke se noget forkert i.

Anonym skriver:

Mange har rigtig svært ved at være kærlige når baby er der, nok fordi alt ens opmærksomhed er rettet imod barnet, så glemmer man lidt sin partner

Så har du også en weekend hvor det bare handler kun om dig, det må også være dejligt.. og så har du sikkert også en masse overskud når Anthon kommer hjem igen 

Ja, alt fokus går nemlig på baby, bleer og flasker.. Eller det gjorde det, nu er han noget større og af med flasken

Og ja, det giver utrolig meget at have de weekender fri, også fordi jeg faktisk KAN slappe af imens han er væk.. Ja jeg ordner da også ting herhjemme, men der er også tid til afslapning og MIGTID

I.M skriver:

nej han skal børnehave når han er 3 år...  selvom vil jeg være alene kan jeg ikke lade nogen passe ham. en gang hvor min mand passer ham . der gik ikke engang 30 min før jeg ringede og sagde kom med ham. han skal bare være hos mig altid... 

Hvornår har faren far/søn tid (uden dig)

Jeg dømmer dig ikke, men tænker bare at hvis du skal Være sammen med dig hele tiden, er han jo ikke alene med sin søn.

Og hvis du ikke kan klare 30 min, hvordan vil du så klare at sende ham i bh? ?

Bare nogle tanker.

Yurie skriver:

Hvornår har faren far/søn tid (uden dig)

Jeg dømmer dig ikke, men tænker bare at hvis du skal Være sammen med dig hele tiden, er han jo ikke alene med sin søn.

Og hvis du ikke kan klare 30 min, hvordan vil du så klare at sende ham i bh? ?

Bare nogle tanker.

hh min mand har masser tid herhjemme med ham mens jeg køkken eller i bad ...  ja det tænker jeg meget over når han skal afsted når han er 3 år.  jeg har det med at være bange.  jeg har den tanker ( vil pædagog passer godt på ham? skælder de ham ud?? glemmer de ham på gade?? alt muligt...