Jeg troede det var lykken at blive mor....

Loa skriver:

Jeg har altid elsket børn.. Fra jeg var heeelt ung har jeg simpelthen elsket at omgive mig med børn. Fra jeg var 12 til 15 brugte jeg mine sommerferier i min mosters vuggestue, blot for at være sammen med børn...

Så det at skulle have børn var jo nærmest en selvfølgelig for mig.

Og for 3 1/2 år siden blev vi jo beriget med en lille datter Isabella.

Jeg blev ikke overvældet af den der wow kærligheds-følelse som man hører så meget om.
Hun krævede rigtig meget, græd nærmest uafbrudt, intet vi gjorde virkede, jeg vandrede rundt i stuen hele natten og svingede hende frem og tilbage i mine arme blot for at få hende til at falde en smule til ro.
Jeg har groft sagt ikke sovet igennem hele natten mere end måske maks 10 gange siden vi fik hende, og det har været de gange hun er blevet passet med overnatning.

Pludselig rammer det mig nu her at jeg intet overskud har til hende, jeg snakker grimt, har ingen tålmodighed og orker nærmest ingenting med hende. Føj hvor jeg bare føler mig som den værste mor ever! Kan ikke engang skrive det her uden at sidde og tude...

Jeg elsker hende over alt på jorden, og ville dø for hende, men tit tænker jeg på at hun fortjent en meget bedre mor for hende, en som har overskud og som bager sammen med hende, klippe klister sammen med hende, en som ikke snerrer og bider af hende fordi tålmodigheden er i bund.
Min mand sagde her til morgen at han tror jeg trænger til en weekend uden hende, men hvilken mor skal have en weekend væk fra sin datter.......

Ja jeg ved egentlig ikke hvad jeg ville med det her, og måske fortryder jeg at jeg skrev det uden at være anonym......

Jeg synes det lyder som en god ide med en weekend, og i min optik gør det dig kun til en bedre mor ved at du får fyldt lidt op på overskudskontoen igen. Du er kun en menneske, og når du ex ikke har sovet igennem så længe, så presses kroppen og psyken til det yderste og så er der ikke overskud til at bage eller klippe klistre. Så er der kun overskud til at overleve. Har ingen gode råd udover det din mand kom med. Lyt til det og bed om hjælp. Du er kun et menneske! Kram herfra

Loa skriver:

Jeg har altid elsket børn.. Fra jeg var heeelt ung har jeg simpelthen elsket at omgive mig med børn. Fra jeg var 12 til 15 brugte jeg mine sommerferier i min mosters vuggestue, blot for at være sammen med børn...

Så det at skulle have børn var jo nærmest en selvfølgelig for mig.

Og for 3 1/2 år siden blev vi jo beriget med en lille datter Isabella.

Jeg blev ikke overvældet af den der wow kærligheds-følelse som man hører så meget om.
Hun krævede rigtig meget, græd nærmest uafbrudt, intet vi gjorde virkede, jeg vandrede rundt i stuen hele natten og svingede hende frem og tilbage i mine arme blot for at få hende til at falde en smule til ro.
Jeg har groft sagt ikke sovet igennem hele natten mere end måske maks 10 gange siden vi fik hende, og det har været de gange hun er blevet passet med overnatning.

Pludselig rammer det mig nu her at jeg intet overskud har til hende, jeg snakker grimt, har ingen tålmodighed og orker nærmest ingenting med hende. Føj hvor jeg bare føler mig som den værste mor ever! Kan ikke engang skrive det her uden at sidde og tude...

Jeg elsker hende over alt på jorden, og ville dø for hende, men tit tænker jeg på at hun fortjent en meget bedre mor for hende, en som har overskud og som bager sammen med hende, klippe klister sammen med hende, en som ikke snerrer og bider af hende fordi tålmodigheden er i bund.
Min mand sagde her til morgen at han tror jeg trænger til en weekend uden hende, men hvilken mor skal have en weekend væk fra sin datter.......

Ja jeg ved egentlig ikke hvad jeg ville med det her, og måske fortryder jeg at jeg skrev det uden at være anonym......

Jeg har også weekender for mig selv uden børn!

Nogle gange er det nødvendigt og gør dig bestemt ikke til nogen dårlig mor!

Min søn blev igår afleveret kl 7. I vs med besked om at nu måtte de Fame ta ham. (Jeg mødte selv kl 12) ellers ville han blive sat til salg på dba!
Jeg havde ik sovet siden fredag, fordi han var syg og skreg konstant.
Denne morgen stod ungen oven i hatten op kl 4.45 DER flød bægeret bare over!

Nej du er ik en dårlig mor fordi du trænger til pause.
Så er vi dælme mange lorte mødre.
Du er bare menneske.

et-ønske skriver:

Først

Du lyder på ingen måde som en dårlig mor!! Måske nærmere som en kvinde det stille høje krav til dig selv. Der er absolut INTET galt i at tage en weekend uden jeres datter tværtimod synes jeg bestemt det er noget man skal tillade sig selv og sin partner - enten sammen eller hver for sig!

Jeg/vi er priviligerede, da vi er børnefri hveranden weekend - da vi er en sammenbragt familie. Det er så slut når troldeungerne kommer og dog - min mor har allerede budt ind med at give os lidt fri indimellem. Jeg glæder mig ALTID til vi skal være børnefri - og når weekenden er gået, glæder jeg mig til hun kommer hjem igen

Du elsker ikke din datter mindre fordi du tager en pause. Tænker faktisk at det i høj grad ville være at tage ansvar

Synes det er fedt du ikke er anonym - og åbner om for noget som mange ikke vil indrømme, men faktisk også føler

Tusind tak. Overvejede faktisk et øjeblik at være anonym


Havde bare en masse forestillinger om hvilken drømmemor jeg gerne ville være, og er pisse ked af det ikke ikke er muligt. I hvert fald ikke lige pt.

Tror også vi må spørge familien om de vil hjælpe med lidt aflastning en gang i mellem, også selvom det betyder ingen søvn til dem...

Eliza skriver:

Min søn blev igår afleveret kl 7. I vs med besked om at nu måtte de Fame ta ham. (Jeg mødte selv kl 12) ellers ville han blive sat til salg på dba!
Jeg havde ik sovet siden fredag, fordi han var syg og skreg konstant.
Denne morgen stod ungen oven i hatten op kl 4.45 DER flød bægeret bare over!

Nej du er ik en dårlig mor fordi du trænger til pause.
Så er vi dælme mange lorte mødre.
Du er bare menneske.

Haha årh hvor jeg føler med dig

Det med søvn er simpelthen bare et torturredskab uden lige...

Loa skriver:

Tusind tak. Overvejede faktisk et øjeblik at være anonym


Havde bare en masse forestillinger om hvilken drømmemor jeg gerne ville være, og er pisse ked af det ikke ikke er muligt. I hvert fald ikke lige pt.

Tror også vi må spørge familien om de vil hjælpe med lidt aflastning en gang i mellem, også selvom det betyder ingen søvn til dem...

Jeg synes det lyder som en rigtig god ide at spørge familien og de vil helt sikkert nyde at have kvalitets-alene tid med jeres datter

Tror vi alle har mange forestillinger om hvordan det er at være mor, og tænker at mange bliver skuffede!! Jeg kan huske da Freya var helt lille og min ex og jeg gerne ville ud at køre en tur, hun sov i barnevognen - vi kunne naturligvis ikke bare køre fra hende. Men hold nu, først der gik det ok for mig at det her altså var for evigt.

Det er også bare så anderledes at få sine egene børn, kontra at passe andres - for der kan man bare sige nej, og man kan aflevere dem igen.

Giv dig selv lov til at have den følelse, det gør dig på ingen måde til en dårlig mor - TVÆRTIMOD

-Milla- skriver:

Først lige et til dig.
Du er 100% den bedste mor for dit barn og det skal du ikke tvivle på.
Rollen som mor er ikke nem og hvad er definitionen på en god mor?
Jeg tror ofte det handler om, at vi har høje ambitioner og store forventninger til os selv ift. rollen, som mor.
Det har vi udelukkende fordi vi kun ønsker det bedste for vores børn og igen, hvad er det bedste?
Det lyder til at dit bæger er fyldt op og du trænger til noget selvforkælelse.
Jeg kan godt sætte mig ind i det du skriver med at sende hende afsted på weekend eller ikke at være sammen med hende er svært, men prøv i stedet at tænke at det i den sidste ende vil give noget positivt med.
Din datter har sikkert nogle rigtig dejlige bedsteforældre eller andet familie, som hun nyder at være sammen med og når hun kommer retur er hun glad?
Vi bruger meget tid på at dunke os selv i hovedet med ting vi fortryder eller er utilfredse med.
Hvad med i stedet at prøve at fremhæve de gode ting vi gør, også selv om det bare er bittesmå ting i hverdagen? ( ved godt det er svært, kæmper selv med det )
Jeg tænker også lidt på om du har en hobby eller fritidsaktivitet, som du går op i, hvor du er "dig", og har mulighed for at opsamle energi og komme af med frustrationer?
Vores travle hverdag kræver meget planlægning og helt naturligt vil der være perioder, hvor bægeret er helt fyldt op af indre og ydre påvirkninger.
Når det sker, skal man hjælpe sig selv og evt få hjælp af andre fx din mand, som sikkert også er din bedste ven, til at komme på ret kurs igen, få ladet batterierne op. Fx ved det weekendophold du nævner eller andet. Det er også rigtig vigtigt at få snakket om tingene og sat ord på hvad det er du føler og acceptere at du ikke er perfekt- og at ingen er perfekte.
Har du evt tætte veninder du kan snakke med, som også har børn eller en mødregruppe du stadig har kontakt med?
Det blev lidt langt og kunne skrive meget mere, i bund og grund vil jeg bare sige at du ikke er den eneste der går rundt med de tanker om "at være en god nok mor" det tror jeg de fleste har tænkt før eller siden.
Til sidst vil jeg sige, at det du i starten nævner med, at det har været hårdt med manglende søvn osv, så vend det lige om og giv dig selv et skulderklap for, at du på trods af alt det hårde stadig har kunnet fungere som mor, kone, kollega osv.....
Lige et spørgsmål, hvordan har din datter det i sin børnehave, trives hun? Hvis ja, og pædagogerne fx siger hun er en glad og trives, så giver det også et billede af at hun har det godt derhjemme og du er en GOD mor!

Tusind tak for dit svar

Det er nok virkelig tankerne i mit hoved der skal ændres, selvom det er svært. For jeg HAR jo et billede i mit hoved af hvad en supermor er.

Jeg har en hobby jeg kaster mig over, men det bliver altid kun prioriteret når Isabella sover

Ja børnehaven siger hun altid er glad og fuld af energi (dog lidt bossy en gang i mellem )

Endnu en gang tak for dit gode svar!

Alle mødre kan have brug for en weekend de kan være der for dem selv og ikke være mor døgnet rundt.
Mentalt kan det være så belastende at have værn at man bare vågner op og allerede fra morgenstunden føler sig drænet for energi.
Så selvfølgelig skal du da hygge en weekend med enten kæreste eller veninde...tage til London en tur og shoppe, eller bare tage på weekendophold et sted i landet, gå ture og nyd en kop varm kakao i ro og mag.
Smæk benene op og nyd der er ro på, at i gen kræver noget af dig. At du kan gøre noget for DIN krop og sjæl...
Og din dattér vil helt sikkert få en mor tilbage med mere overskud og daglig livsglæde. Måske skal det gentages igen nogle mdr senere og fred være med det. Det kan være balsam for sjælen hvis man er kørt ud....

vi har F.eks været fire dage til Málaga på kærestetur og to pr efter 4 dage i Kroatien..DÅ lækkert og vi gør det klart igen. For vi fortjener også at være mand og kone bare i ny og næ og ikke kun fra 20-22 hvor vi er alene, me totalt udmattede og hvor jeg læser lektier

Loa skriver:

Jeg har altid elsket børn.. Fra jeg var heeelt ung har jeg simpelthen elsket at omgive mig med børn. Fra jeg var 12 til 15 brugte jeg mine sommerferier i min mosters vuggestue, blot for at være sammen med børn...

Så det at skulle have børn var jo nærmest en selvfølgelig for mig.

Og for 3 1/2 år siden blev vi jo beriget med en lille datter Isabella.

Jeg blev ikke overvældet af den der wow kærligheds-følelse som man hører så meget om.
Hun krævede rigtig meget, græd nærmest uafbrudt, intet vi gjorde virkede, jeg vandrede rundt i stuen hele natten og svingede hende frem og tilbage i mine arme blot for at få hende til at falde en smule til ro.
Jeg har groft sagt ikke sovet igennem hele natten mere end måske maks 10 gange siden vi fik hende, og det har været de gange hun er blevet passet med overnatning.

Pludselig rammer det mig nu her at jeg intet overskud har til hende, jeg snakker grimt, har ingen tålmodighed og orker nærmest ingenting med hende. Føj hvor jeg bare føler mig som den værste mor ever! Kan ikke engang skrive det her uden at sidde og tude...

Jeg elsker hende over alt på jorden, og ville dø for hende, men tit tænker jeg på at hun fortjent en meget bedre mor for hende, en som har overskud og som bager sammen med hende, klippe klister sammen med hende, en som ikke snerrer og bider af hende fordi tålmodigheden er i bund.
Min mand sagde her til morgen at han tror jeg trænger til en weekend uden hende, men hvilken mor skal have en weekend væk fra sin datter.......

Ja jeg ved egentlig ikke hvad jeg ville med det her, og måske fortryder jeg at jeg skrev det uden at være anonym......

vil lige give dig et

jeg er 100 % sikker på at du ikke er en dårlig mor, syntes det er rigtig flot at du stå frem uden at være anonym.

jeg syntes at du skal lade hende passe en weekend hvis i har mulighed for det, for det ville være sundt for jer alle sammen og så kan du få lidt mere overskud igen, også selvom det er rigtig svært
hun kan også mærke at der ikke skal meget til før du bliver irreteret og så prøver de mange flere grænser af, desværre

ved godt det ikke hjælper men meget af det du skriver kunne jeg lige så godt have skrevet da mine var små,

jeg har også altid passet andres børn, arbejdet i børnehave osv og alle andres børn kan li mig, men nå det kommer til mine egne så føler man bare at man ikke bliver væresat på samme måde (og de kan virkelig få en til at føle sig som den værste mor i verden)

på et tidspunkt vil din datter højsandsyndlig sove igennem,

min dreng er først begyndt at sove igennem da han var 5½ år, vi gjorde det at vi lagde en madras ved siden af vores seng så han selv kunne gå ind og lægge sig, de fleste gange lagde han sig op i vores seng, men da jeg vågner meget let så lagde jeg ham der ned og nussede ham og til sidst lærte han det, ved dog ikke om i har prøvet det.

hvis du har brug for det så er du altid velkommen til at skrive.

Loa skriver:

Jeg har altid elsket børn.. Fra jeg var heeelt ung har jeg simpelthen elsket at omgive mig med børn. Fra jeg var 12 til 15 brugte jeg mine sommerferier i min mosters vuggestue, blot for at være sammen med børn...

Så det at skulle have børn var jo nærmest en selvfølgelig for mig.

Og for 3 1/2 år siden blev vi jo beriget med en lille datter Isabella.

Jeg blev ikke overvældet af den der wow kærligheds-følelse som man hører så meget om.
Hun krævede rigtig meget, græd nærmest uafbrudt, intet vi gjorde virkede, jeg vandrede rundt i stuen hele natten og svingede hende frem og tilbage i mine arme blot for at få hende til at falde en smule til ro.
Jeg har groft sagt ikke sovet igennem hele natten mere end måske maks 10 gange siden vi fik hende, og det har været de gange hun er blevet passet med overnatning.

Pludselig rammer det mig nu her at jeg intet overskud har til hende, jeg snakker grimt, har ingen tålmodighed og orker nærmest ingenting med hende. Føj hvor jeg bare føler mig som den værste mor ever! Kan ikke engang skrive det her uden at sidde og tude...

Jeg elsker hende over alt på jorden, og ville dø for hende, men tit tænker jeg på at hun fortjent en meget bedre mor for hende, en som har overskud og som bager sammen med hende, klippe klister sammen med hende, en som ikke snerrer og bider af hende fordi tålmodigheden er i bund.
Min mand sagde her til morgen at han tror jeg trænger til en weekend uden hende, men hvilken mor skal have en weekend væk fra sin datter.......

Ja jeg ved egentlig ikke hvad jeg ville med det her, og måske fortryder jeg at jeg skrev det uden at være anonym......

Du skal ikke fortryde, at du skrev det som dig selv, det er rigtig flot at komme frem med sådan noget..

Og ved du hvad.. Jeg tror din mand har ret - din datter skal nok have det godt hvor end hun er, den weekend hvor du holder FRI.. Du skal kun have en mobiltelefon med til nødstilfælde, og så skal du ellers bare holde friiiiii.. Det er sundt, så kan du få lukket alle dine frustrationer ud og være frisk og supermor når du kommer hjem igen!

Jeg kan nemt nikke genkendende til din fortid, jeg har også altid været helt forelsket i børn og været barnepige i mange år, og været sikker på, at jeg skulle bare have børn så snart jeg kunne osv., men det er altså ikke rosenrødt at være mor.. Som dig var jeg slet ikke overvældet af den der Wow-følelse efter fødslen.. Jeg var lettet over, at det var overstået, og selvfølgelig var jeg glad - men jeg var skuffet over mig selv fordi jeg ikke vrælede på samme måde som man ser folk gøre i tv'et!

Giv dig selv lov til at være dig selv, uden barn og evt. også uden mand.. Så med en god veninde på et spa eller noget som du godt kan lide.. Shopping i London.. Whatever.. Noget der får dig til at føle dig fri og glad!

Håber snart du får det bedre, og husk.. Du er den  bedste mor, som Isabella kunne ønske sig!