Jeg troede det var lykken at blive mor....

AnthonsMor skriver:

Du skal ikke fortryde, at du skrev det som dig selv, det er rigtig flot at komme frem med sådan noget..

Og ved du hvad.. Jeg tror din mand har ret - din datter skal nok have det godt hvor end hun er, den weekend hvor du holder FRI.. Du skal kun have en mobiltelefon med til nødstilfælde, og så skal du ellers bare holde friiiiii.. Det er sundt, så kan du få lukket alle dine frustrationer ud og være frisk og supermor når du kommer hjem igen!

Jeg kan nemt nikke genkendende til din fortid, jeg har også altid været helt forelsket i børn og været barnepige i mange år, og været sikker på, at jeg skulle bare have børn så snart jeg kunne osv., men det er altså ikke rosenrødt at være mor.. Som dig var jeg slet ikke overvældet af den der Wow-følelse efter fødslen.. Jeg var lettet over, at det var overstået, og selvfølgelig var jeg glad - men jeg var skuffet over mig selv fordi jeg ikke vrælede på samme måde som man ser folk gøre i tv'et!

Giv dig selv lov til at være dig selv, uden barn og evt. også uden mand.. Så med en god veninde på et spa eller noget som du godt kan lide.. Shopping i London.. Whatever.. Noget der får dig til at føle dig fri og glad!

Håber snart du får det bedre, og husk.. Du er den  bedste mor, som Isabella kunne ønske sig! 

Tusind tak for dit svar

Der er mange gode ting jeg tager til mig

Loa skriver:

Jeg har altid elsket børn.. Fra jeg var heeelt ung har jeg simpelthen elsket at omgive mig med børn. Fra jeg var 12 til 15 brugte jeg mine sommerferier i min mosters vuggestue, blot for at være sammen med børn...

Så det at skulle have børn var jo nærmest en selvfølgelig for mig.

Og for 3 1/2 år siden blev vi jo beriget med en lille datter Isabella.

Jeg blev ikke overvældet af den der wow kærligheds-følelse som man hører så meget om.
Hun krævede rigtig meget, græd nærmest uafbrudt, intet vi gjorde virkede, jeg vandrede rundt i stuen hele natten og svingede hende frem og tilbage i mine arme blot for at få hende til at falde en smule til ro.
Jeg har groft sagt ikke sovet igennem hele natten mere end måske maks 10 gange siden vi fik hende, og det har været de gange hun er blevet passet med overnatning.

Pludselig rammer det mig nu her at jeg intet overskud har til hende, jeg snakker grimt, har ingen tålmodighed og orker nærmest ingenting med hende. Føj hvor jeg bare føler mig som den værste mor ever! Kan ikke engang skrive det her uden at sidde og tude...

Jeg elsker hende over alt på jorden, og ville dø for hende, men tit tænker jeg på at hun fortjent en meget bedre mor for hende, en som har overskud og som bager sammen med hende, klippe klister sammen med hende, en som ikke snerrer og bider af hende fordi tålmodigheden er i bund.
Min mand sagde her til morgen at han tror jeg trænger til en weekend uden hende, men hvilken mor skal have en weekend væk fra sin datter.......

Ja jeg ved egentlig ikke hvad jeg ville med det her, og måske fortryder jeg at jeg skrev det uden at være anonym......

Du er ikke alene - overhovedet. Vores pige er 9 mdr og sover ad h...... til. Natten til i går græd hun 3 1/2 time. Og jeg er begyndt på arbejde. Jeg tog røret og ringede til lægen. Jeg var træt og stortudede... Og blev mødt af holdningen - igen børn i den alder græder sådan om natten uden grund. Det viser sig at pigenavnet har noget så banalt som ondt i ørerne. I dag - efter en noget mere rolig nat - er jeg tilbage i god form. Hvis du får mere overskud af en god nats søvn, så kom væk. Alene. Bare et par dage. Og nyd at du pludselig savner din datter om morgenen. Eller lav en "fast" aftale med nogle bedsteforældre eller andre. At hun kan blive passet med overnatning.
Og husk - der er ingen skam i at bede om hjælp... Det har taget mig lang tid at indse..

Jeg melder mig i gruppen af personer, der ikke synes, du er en dårlig mor. At du har kunnet klare 3½ år uden ordentlig søvn, synes jeg er imponerende.

Du spørger, hvilken mor der trænger til en weekend væk fra sit barn, og jeg kan så svare alle mine veninder, og ingen af dem har ventet i 3½ år .

Min datter er 11 måneder, og jeg har næsten lige været en uge i New York på ren tøsehygge og bare egoist-tid, og jeg nød det, selv om jeg da også savnede min datter ind imellem og har på intet tidspunkt følt mig som en dårlig mor, fordi jeg tog af sted. De veninder jeg var af sted med, har fået børn på ca. samme tid som mig, og de nød også alle turen, og vores unger havde hygget sig godt med deres fædre i den uge. Jeg kan helt sikkert anbefale noget mig-tid til at lade op igen.

Jeg har aldrig haft nogen forestillinger om, hvordan den perfekte mor skulle være og, hvilken mor jeg ville være, og det tror jeg har hjulpet mig meget. Jeg er i stedet kun gået op i, at vi alle i familien har det godt og har fået opfyldt vores behov og ikke kun vores datters, selv om vi er enige om, at hendes behov er vigtigst lige nu. Men at opfylde hendes behov udelukker ikke, at vi andre også kan få opfyldt vores behov.

Janey skriver:

Jeg melder mig i gruppen af personer, der ikke synes, du er en dårlig mor. At du har kunnet klare 3½ år uden ordentlig søvn, synes jeg er imponerende.

Du spørger, hvilken mor der trænger til en weekend væk fra sit barn, og jeg kan så svare alle mine veninder, og ingen af dem har ventet i 3½ år .

Min datter er 11 måneder, og jeg har næsten lige været en uge i New York på ren tøsehygge og bare egoist-tid, og jeg nød det, selv om jeg da også savnede min datter ind imellem og har på intet tidspunkt følt mig som en dårlig mor, fordi jeg tog af sted. De veninder jeg var af sted med, har fået børn på ca. samme tid som mig, og de nød også alle turen, og vores unger havde hygget sig godt med deres fædre i den uge. Jeg kan helt sikkert anbefale noget mig-tid til at lade op igen.

Jeg har aldrig haft nogen forestillinger om, hvordan den perfekte mor skulle være og, hvilken mor jeg ville være, og det tror jeg har hjulpet mig meget. Jeg er i stedet kun gået op i, at vi alle i familien har det godt og har fået opfyldt vores behov og ikke kun vores datters, selv om vi er enige om, at hendes behov er vigtigst lige nu. Men at opfylde hendes behov udelukker ikke, at vi andre også kan få opfyldt vores behov.

Tusind tak for dit svar, det var rigtig sødt og brugbart skrevet

Tror virkelig bare jeg har haft mange tanker om hvad en god mor er, og da jeg ikke har kunne opfylde det, har jeg konkluderet at jeg så måtte være en dårlig mor.

Men er virkelig rart at høre at så mange andre også har brug for alene og "væk fra barnet" - tid....

Syntes slet ik du lyder som en dårlig mor!!

Og alle ka trænge til tid til sig selv ind i mellem!! Vh stine

Du skal da først lige have en krammer.

Du er ikke en dårlig mor, fordi du har behov for at have lidt fri. Her er. Isabella 2,5 og hun bliver ca passet en weekend hver anden mdr. Hvis ikke kortere tid. Dels fordi bedsterne gerne vil have hende. Men også fordi da både kæresten og jeg har en lidelse så har vi også behov for at slappe af. Det har taget mig lang tid at accepteres t jeg har brug for hun komme ud og bliver passet en gang imellem. Men nu synes jeg det er dejligt. Og du skal se det som at din datter kommer til at hygge sig. For børn har også brug for lidt pause fra mor og far en gang imellem. Det kan vi da mærke på Isabella nogen gange. At hun trænger til at komme væk fra os.
Så du må ikke have dårlig samvittighed.
Du har brug for lidt ro og det gør dig ikke til en dårlig mor. Vi er kun mennesker.

Loa skriver:

Tusind tak for dit svar

Der er mange gode ting jeg tager til mig

Husk du skal holde fast i hvem du selv er, det hele skal ikke gå op i barn og familie..

Loa skriver:

Min mand sagde her til morgen at han tror jeg trænger til en weekend uden hende, men hvilken mor skal have en weekend væk fra sin datter.......

Alle kan da bruge en weekend uden sine børn. Bare fordi man er mor, betyder det jo ikke at man ikke er andet længere. Du er træt og udkørt, og jeg er helt enig med din mand i at du trænger til en weekend uden Isabella. Så kan man sove, spise når man har lyst, slappe af, og savne sin unge. Det er godt at savne sine børn en gang imellem.

Vi er blevet velsignet med to rimelig nemme unger. Den første sov dog ikke igennem før efter han blev tre år, og jeg var også en zombie i en lang periode. Men vi har i hvert fald én weekend om året hvor vi får passet ynglet, og så tager vi på kærestetur. Og det ville jeg ikke undvære. Så kan man komme væk fra dem, hygge sig og gøre alt i eget tempo, og savne dem lidt, alt imens de hygger sig med deres bedsteforældre. Det er en win win

Jeg vil gerne være den mor, der hver morgen vågnede med er tra la la selvom vækkeuret ringede kl 5.30, så gik moren ud i køkkenet og tog den langtidshævede bolledej ud af køleskabet og vupti havde nybagte varme boller til sine børn mens hun kom i bad, satte hår, fik makeup på og lignede en million uden ekstra kilo på sidebenene. Jeg ville gerne være den mor, der hver dag havde er barn med til at lave mad, på den her fantastiske rolige måde, jeg ville gerne være den mor der stod parat med stearinlys og hygge og huskede alle lektier, jeg ville gerne være den mor der løb med sin datter, jeg ville gerne være den mor der tog en tur på stranden, skoven samlede sten og lavede krea projekter, jeg ville gerne være den mor der tegnede, fortalte historier, malede, syede og legede med perler, jeg ville gerne være den mor der bygge den sejeste togbane.

Mest af alt ville jeg gerne være den mor der var i nuet hele tiden og hvor helt nærværende. Men billedet af den mor stjæler mit nærvær for jeg er hende jo ikke, og jeg diskutere med mig selv om netop hende hele tiden: hvorfor Line kan du ikke være den mor! Den mor hun stresser mig og får mig til at snerre af mine børn, når det var hende jeg skulle snerre af: gå væk idealet af en mor og lad mig være den jeg er. 

Desværre er hende mor bare stærkere end mig og det ideal styrer en del af mit liv på en dårlig måde, for jeg kan ikke smide det væk og blot være i nuet som den person jeg er.

Kæmpe kram til dig. Som du kan læse kæmper jeg også mod idealbilleder - en kamp mod vindmøller, og kampen gør det svære at vinde kampen, for idealbilledet gør mig utilfreds når jeg ikke lever op til det. Og egentlig er spørgsmålet om den ideelle mor lever nogen steder, mon ikke der i en hver mor er skod tidspunkter, ting som man ikke kan leve op og ikke mindst øjeblikke hvor man snerre - for selv en mor er menneske.

Jeg skal ikke råde, kan ikke selv tage afsted - nyder ikke tiden alene men er hjemme med hovedet og bliver faktisk mere stresset og ked af det. For mig er det de små knus der holder mig oppe og husker mig på jeg gør det okay

Loa skriver:

Jeg har altid elsket børn.. Fra jeg var heeelt ung har jeg simpelthen elsket at omgive mig med børn. Fra jeg var 12 til 15 brugte jeg mine sommerferier i min mosters vuggestue, blot for at være sammen med børn...

Så det at skulle have børn var jo nærmest en selvfølgelig for mig.

Og for 3 1/2 år siden blev vi jo beriget med en lille datter Isabella.

Jeg blev ikke overvældet af den der wow kærligheds-følelse som man hører så meget om.
Hun krævede rigtig meget, græd nærmest uafbrudt, intet vi gjorde virkede, jeg vandrede rundt i stuen hele natten og svingede hende frem og tilbage i mine arme blot for at få hende til at falde en smule til ro.
Jeg har groft sagt ikke sovet igennem hele natten mere end måske maks 10 gange siden vi fik hende, og det har været de gange hun er blevet passet med overnatning.

Pludselig rammer det mig nu her at jeg intet overskud har til hende, jeg snakker grimt, har ingen tålmodighed og orker nærmest ingenting med hende. Føj hvor jeg bare føler mig som den værste mor ever! Kan ikke engang skrive det her uden at sidde og tude...

Jeg elsker hende over alt på jorden, og ville dø for hende, men tit tænker jeg på at hun fortjent en meget bedre mor for hende, en som har overskud og som bager sammen med hende, klippe klister sammen med hende, en som ikke snerrer og bider af hende fordi tålmodigheden er i bund.
Min mand sagde her til morgen at han tror jeg trænger til en weekend uden hende, men hvilken mor skal have en weekend væk fra sin datter.......

Ja jeg ved egentlig ikke hvad jeg ville med det her, og måske fortryder jeg at jeg skrev det uden at være anonym......

Først og fremmest hvor er du sej du ikke er anonym. Klap på skulderen.....

Dernæst = jeg ER sådan en mor der skal have en fri weekend engang imellem og det har jeg lært og leve med.

- jeg tror der er mange som tænker som du gør og at det er forbudte tanker, det har taget mig lang tid og indrømme jeg ikke er perfekt, men det er jeg ikke, langfra. Men jeg gør hvad jeg kan, også selvom jeg ikke bager boller søndag morgen, og ikke altid laver hjemmelavet mad, derudover er det heller ikke sikkert at klippe klistre julepynten er færdig til jul, men så måske næste jul? - jeg gør hvad jeg kan og ingen andre kan erstatte mig, for ved du hvad ?? - de er ikke hendes mor, præcis som din datter, du er også hendes eneste mor og ingen kan erstatte dig, heller ikke selvom deres boller bliver perfekte i ovnen og dine slet ikke når derind.

Acceptere det, tag en fri weekend og få slappet af, koblet af, sove længe også er det lige før jeg garantere dig at når du er tilbage så er dit enegi niveau i max, dermed ikke sagt du bager boller, men du er 100000% den bedste mor du kan blive....