Er gravid, og faderen vil starte en "krig"

ZaraJaza skriver:

Hans mor spurgte om jeg var sikker på det var hans, og han nok skulle tage en DNA test hvis det var. Hehe dt skam ikke noget problem. Han spurgte mig idag om jeg ikke vil lade faderen stå som ukendt, og sige det var en fyr i byen der havde gjort mig gravid en aften.. det må jeg indrømme, det har jeg ikke lyst til! at fremstå som en eller andet, for hans skyld? det ham som er en kujon som fratager sig alt ansvaret.

Han vendte sig pludselig 180 grader, ved at han kom ikke hjem i en uge hvor jeg næsten blev hysterisk over jeg ikke kunne forstå hvor han blev af, og hvorfor han ikke tog telefonen når jeg ringede. Han blev bare koldere og koldere overfor mig.. Også startede det hele! han skrev kommer ikke hjem mere, jeg ønsker ikke at få et barn med dig osv osv..

Sikke da en rigtig "mand" Hmmm

Nej, jeg har selv taget turen mht faderskab, min datter har krav på at vide hvem hendes far er også selvom han ikke er en del af hendes liv nu....
Han ønskede os barnet, men ikke da hun endelig kom til verden... Men vi har heldigvis fået lov at leve i fred....

Det lyder godt nok meget som om at han er gået i panik...

Men skal lige forstå det rigtigt... Kommer i fra hver sin kultur siden han nævner det og siden din har har vendt dig ryggen?

stjernehimmel skriver:

Sikke da en rigtig "mand" Hmmm

Nej, jeg har selv taget turen mht faderskab, min datter har krav på at vide hvem hendes far er også selvom han ikke er en del af hendes liv nu....
Han ønskede os barnet, men ikke da hun endelig kom til verden... Men vi har heldigvis fået lov at leve i fred....

Det lyder godt nok meget som om at han er gået i panik...

Men skal lige forstå det rigtigt... Kommer i fra hver sin kultur siden han nævner det og siden din har har vendt dig ryggen?

Dejligt at høre i også har fået fred nu.

Ja jeg er halv iraner og halv bulgarier, han er assyrier fra Iran. Men grunden til hans mor reagerede så voldsomt og tilbudte stor penge beløb at barnet skal fjernes. Er fordi de vil ikke have "fremmed" ind i deres familie. Og det betyder hun havde sagt at det barn jeg fødder vil blive urent .. nøøøj får kvalme bare tanken om hendes stemme!



Jeg har bare brug for lidt støtte omkring dette, er træt af at høre abort. Jeg hører om det alle vegne altså,

ZaraJaza skriver:

Dejligt at høre i også har fået fred nu.

Ja jeg er halv iraner og halv bulgarier, han er assyrier fra Iran. Men grunden til hans mor reagerede så voldsomt og tilbudte stor penge beløb at barnet skal fjernes. Er fordi de vil ikke have "fremmed" ind i deres familie. Og det betyder hun havde sagt at det barn jeg fødder vil blive urent .. nøøøj får kvalme bare tanken om hendes stemme!



Jeg har bare brug for lidt støtte omkring dette, er træt af at høre abort. Jeg hører om det alle vegne altså,

Hmmmmm..... Det lyder godt nok til nogle har været ved at præge ham....

Ikke fordi jeg synes det er ok det ham gør, langt fra men han må os stå i en svær situation når hans familie har det sådan....

At et barn bliver lavet af kærlighed og derefter bliver stemplet som urent osv osv det er jo SØRgeLIgT....

Ja her blev vi enige om at han lod os være og så lod vi han være... Og det har det har fungeret over alt forventning, vi har så heller ikke haft de problemer som i står med nu....
Og har altid haft min families støtte...

Kære dig

Tror helt sikkurt at du skal beholde barnet hvis det er det du ønske! lad ikke andre sige hvad du skal gøre  

Med det at den eks-kæreste skriver og sviner dig til, ville jeg helt sikkert skifte telefon-nummer og gøre addressen hemmelig

Tror du skal prøve at snakke med din moster og far og få dem at forstå hvordan du har det og hvordan du vil få det HVIS du fortog en abort... Ønsker virkeligt for dig at de støtter dig 120 % uanset hvad du vælger

du får et stort  fra mig

 

 

Godaften damer..

 

Jeg står i en rigtig sørgelig situation :-(

Vil prøve at gøre dette kort.

Jeg er 22 år gammel studerende, og han er 27 år og er politimand.

Jeg har været sammen med min daværende kæreste i 1 år, og er blevet gravid, er 2 måneder henne, det var ikke planlagt. Jeg tog den beslutning om at beholde barnet da jeg fandt ud af graviditeten, og min daværende kærestes reaktion var først at han glædede sig til vi ville blive en familie og var rigtig lykkelig. En uge senere vendte han sig 180 grader, og ønsker en abort og vil ikke være der for barnet, og han vil faktisk ikke kendes ved det hvis jeg vælger at beholde barnet uden hans støtte. Jeg fortalte ham jeg er fast besluttet og jeg skifter ikke min mening, og beholder barnet med eller hans støtte i dette. Han mente det var klamt af mig, i og med vi ikke var danskere og vi kommer fra en anden kultur, så ville det ikke være rigtigt.

Da jeg mødte ham boede jeg i København, men blev forelsket og valgte at flytte til Jylland for at komme tættere på ham.

 

Nu er situtationen således, at han kimmer mig ned med beskeder og opkalde hverdag om hvor modbydelig jeg er, og han vil sørger for jeg aldrig får fred, og han vil tage mig i retten hvis jeg valgte at beholde barnet. Han har startet en familie krig som han kalder det, og har henvendt sig til min familie, og fortalt både hans og min familie at jeg har snydt ham og det havde været planlagt fra min side, HVILKET IKKE PASSER! Hans mor ringede til mig idag, græde færdig i telefonen, og prøvede at presse mig til at få en abort, og hun ville ringe mig penge og give mig hvad jeg ville have for at få det barn fjernet, fordi barnet vil blive ødelagt og vil have et liv uden en far, og om jeg ville byde det mit barn.

Det er så klamt! ..

Jeg er psykisk nede i øjeblikket, og flytter til København snarest muligt, da de truer mig med alt, og er bange for de kan finde på at hvad som helst for at sørger for jeg abortere! ..

 

Er det så forkert af mig at beholde det barn, selvom det uønsket fra deres side? Jeg kan ikke leve med mig selv hvis jeg skal foretage mig den abort :-( PUHA!

 

Ja jeg har ingen uddannelse, jeg vil ikke kunne give mit barn alt muligt fancy udstyr, men jeg kan med sikkerhed give mit barn al den kærlighed jeg har i mig!

 

Kan man abortere ved at stresse? jeg har det mentalt dårligt, og det kramper i maven, er bange for det påvirker mit barn inde i mig 

Okay nu skal du høre søde, søde pige!

Der er ABSOLUT INTET forkert i dit valg uanset om du har en uddanelse i rygsækken eller ej. Der hundredevis af enlige mødre som klare sig fint og deres børn er lige så skønne og dejlige som alle andre børn. Det skal du slet ikke tænke på, det eneste du skal tage stilling til er om du vil beholde dit barn og så skal du glemme ALT om din meget ucharmerende ekssvigerfamilie og ekskæreste.

Det din ekskæreste og dertilhørende familie gør er forkert, hvis du har bedt dem om at stoppe så det er det, man kalder for chikane og er direkte ulovligt. Det burde han vide som politimand og han kan risikere sit job, hvis hans chef finder ud af det, så hvis jeg var dig havde jeg ringet til politiet lige med det samme og fortalt din situation.

Det er så ulækkert det de har gang i og kan godt forstå dig for jeg syntes det er direkte svinsk af dem og har en masse grimme sætninger til dem lige nu om morale og etik. Jeg håber du holder fast i din beslutning om at beholde barnet, flytte til dejlige københavn og få et skønt liv med dit barn

Mimbi skriver:

Kære dig

Tror helt sikkurt at du skal beholde barnet hvis det er det du ønske! lad ikke andre sige hvad du skal gøre  

Med det at den eks-kæreste skriver og sviner dig til, ville jeg helt sikkert skifte telefon-nummer og gøre addressen hemmelig

Tror du skal prøve at snakke med din moster og far og få dem at forstå hvordan du har det og hvordan du vil få det HVIS du fortog en abort... Ønsker virkeligt for dig at de støtter dig 120 % uanset hvad du vælger

du får et stort  fra mig

 

 

Mange tak!

Jeg er mentalt fast besluttet at jeg vil beholde det her barn. Jeg håber på al den støtte jeg kan få, jeg synes bare det sørgeligt at det sørgeligt for mit kommende barn, at det får sådan et uansvarligt og umodent far :-(

modesty skriver:

Min personlige holdning er at man ikke skal sætte et barn i verden medmindre barnet har en tryg base og der er et stabilt forhold mellem forældrene. Uanset om de er sammen eller ej.

Dit barn kommer til at blive præget negativt hele sit liv på grund af det forpestede forhold mellem dets mor og far. Det kommer til at sætte sig på dit barns psyke.

Jeg har set det ske flere gange i min bekendtskabskreds og det skærer mig i hjertet hver gang - for det er barnet der lider allermest.

Jeg synes at du skal tænke godt og grundigt over hvilket liv du byder dit barn. Jeg er ikke i tvivl om at du kan blive en god mor, men det er bare ikke nok.

Jeg synes generelt at folk tænker alt for meget på morens velbefindende og alt for lidt på barnets velbefindende i sådanne situationer her.

Helt enig.

Og til ts.: meld ham til politiet for trusler

SJN skriver:

Okay nu skal du høre søde, søde pige!

Der er ABSOLUT INTET forkert i dit valg uanset om du har en uddanelse i rygsækken eller ej. Der hundredevis af enlige mødre som klare sig fint og deres børn er lige så skønne og dejlige som alle andre børn. Det skal du slet ikke tænke på, det eneste du skal tage stilling til er om du vil beholde dit barn og så skal du glemme ALT om din meget ucharmerende ekssvigerfamilie og ekskæreste.

Det din ekskæreste og dertilhørende familie gør er forkert, hvis du har bedt dem om at stoppe så det er det, man kalder for chikane og er direkte ulovligt. Det burde han vide som politimand og han kan risikere sit job, hvis hans chef finder ud af det, så hvis jeg var dig havde jeg ringet til politiet lige med det samme og fortalt din situation.

Det er så ulækkert det de har gang i og kan godt forstå dig for jeg syntes det er direkte svinsk af dem og har en masse grimme sætninger til dem lige nu om morale og etik. Jeg håber du holder fast i din beslutning om at beholde barnet, flytte til dejlige københavn og få et skønt liv med dit barn

Det varmer mit hjerte, at læse nogle støttende indlæg!
Jeg beholder mit barn, med eller uden hans støtte i denne sag.

Jeg fortæller mig selv at jeg er fast besluttet og jeg går igennem denne graviditet!
Men er bare lidt nervøs, har aldrig skulle have et barn før, jeg håber jeg kan klare opgaven, og vil gøre mit bedste for at være den bedste forældre overfor mit barn.

Hvad skal jeg mon fortælle mit barn omkring sin far, på en god måde, vil jo gerne beskytte mit barn. Hvad gøre man bedst i sådan en situation?

ZaraJaza skriver:

Det varmer mit hjerte, at læse nogle støttende indlæg!
Jeg beholder mit barn, med eller uden hans støtte i denne sag.

Jeg fortæller mig selv at jeg er fast besluttet og jeg går igennem denne graviditet!
Men er bare lidt nervøs, har aldrig skulle have et barn før, jeg håber jeg kan klare opgaven, og vil gøre mit bedste for at være den bedste forældre overfor mit barn.

Hvad skal jeg mon fortælle mit barn omkring sin far, på en god måde, vil jo gerne beskytte mit barn. Hvad gøre man bedst i sådan en situation?

Første skridt på vejen er helt sikkert, at være beslutsom vil jeg mene og så er det godt at du ved hvad du gør nu, så kan du altid finde ud af hvad du skal gøre senere! Desværre, tror jeg bare ikke der er noget endeligt svar på dit spørgsmål omkring, hvad du skal sige til dit barn til men jeg tror også, at det spørgmål først kommer når dit barn er gammelt nok til også at forstå din forklaring til den tid. Jeg går da også og tænker på hvad skal jeg gøre hvis mit barn en dag stiller mig spørgsmål jeg ikke kan svare på. Jeg var en kæmpe spørge jørgen da jeg var lille (og sikkert meget irriternede af samme grund, hehe) men måtte finde ud af mange af svarene selv for man kan ikke beskytte sit barn mod alt ondt selvom man gerne ville men vi kan afhjælpe, støtte og vejlede på den ene eller anden måde og det skal nok komme på et tidspunkt!

Selvfølgelig, klare du graviditeten og selvfølgelig er du nervøs, det er man jo! Det er altså også en kæmpe forandring men også en lykkelig forandring, hvis du selvfølgelig er opsat på det, ønsker barnet og er klar på at gennemgå en masse nyt, men så må man bruge sin fornuft så godt som man kan i den givende situation og gøre hvad man kan for at sikre sit kommende barn en god fremtid

Tusinde gange held og lykke med det hele!
Du er velkommen til, at skrive hvis du har lyst. Jeg kender nemlig selv til nervøsiteten og det at ane uråd

SJN skriver:

Okay nu skal du høre søde, søde pige!

Der er ABSOLUT INTET forkert i dit valg uanset om du har en uddanelse i rygsækken eller ej. Der hundredevis af enlige mødre som klare sig fint og deres børn er lige så skønne og dejlige som alle andre børn. Det skal du slet ikke tænke på, det eneste du skal tage stilling til er om du vil beholde dit barn og så skal du glemme ALT om din meget ucharmerende ekssvigerfamilie og ekskæreste.

Det din ekskæreste og dertilhørende familie gør er forkert, hvis du har bedt dem om at stoppe så det er det, man kalder for chikane og er direkte ulovligt. Det burde han vide som politimand og han kan risikere sit job, hvis hans chef finder ud af det, så hvis jeg var dig havde jeg ringet til politiet lige med det samme og fortalt din situation.

Det er så ulækkert det de har gang i og kan godt forstå dig for jeg syntes det er direkte svinsk af dem og har en masse grimme sætninger til dem lige nu om morale og etik. Jeg håber du holder fast i din beslutning om at beholde barnet, flytte til dejlige københavn og få et skønt liv med dit barn

Hvordan kan hun glemme dem når de kommer til at være en del af hendes liv, resten af hendes liv?