ZaraJaza skriver:
Godaften damer..
Jeg står i en rigtig sørgelig situation :-(
Vil prøve at gøre dette kort.
Jeg er 22 år gammel studerende, og han er 27 år og er politimand.
Jeg har været sammen med min daværende kæreste i 1 år, og er blevet gravid, er 2 måneder henne, det var ikke planlagt. Jeg tog den beslutning om at beholde barnet da jeg fandt ud af graviditeten, og min daværende kærestes reaktion var først at han glædede sig til vi ville blive en familie og var rigtig lykkelig. En uge senere vendte han sig 180 grader, og ønsker en abort og vil ikke være der for barnet, og han vil faktisk ikke kendes ved det hvis jeg vælger at beholde barnet uden hans støtte. Jeg fortalte ham jeg er fast besluttet og jeg skifter ikke min mening, og beholder barnet med eller hans støtte i dette. Han mente det var klamt af mig, i og med vi ikke var danskere og vi kommer fra en anden kultur, så ville det ikke være rigtigt.
Da jeg mødte ham boede jeg i København, men blev forelsket og valgte at flytte til Jylland for at komme tættere på ham.
Nu er situtationen således, at han kimmer mig ned med beskeder og opkalde hverdag om hvor modbydelig jeg er, og han vil sørger for jeg aldrig får fred, og han vil tage mig i retten hvis jeg valgte at beholde barnet. Han har startet en familie krig som han kalder det, og har henvendt sig til min familie, og fortalt både hans og min familie at jeg har snydt ham og det havde været planlagt fra min side, HVILKET IKKE PASSER! Hans mor ringede til mig idag, græde færdig i telefonen, og prøvede at presse mig til at få en abort, og hun ville ringe mig penge og give mig hvad jeg ville have for at få det barn fjernet, fordi barnet vil blive ødelagt og vil have et liv uden en far, og om jeg ville byde det mit barn.
Det er så klamt! ..
Jeg er psykisk nede i øjeblikket, og flytter til København snarest muligt, da de truer mig med alt, og er bange for de kan finde på at hvad som helst for at sørger for jeg abortere! ..
Er det så forkert af mig at beholde det barn, selvom det uønsket fra deres side? Jeg kan ikke leve med mig selv hvis jeg skal foretage mig den abort :-( PUHA!
Ja jeg har ingen uddannelse, jeg vil ikke kunne give mit barn alt muligt fancy udstyr, men jeg kan med sikkerhed give mit barn al den kærlighed jeg har i mig!
Kan man abortere ved at stresse? jeg har det mentalt dårligt, og det kramper i maven, er bange for det påvirker mit barn inde i mig 
Først vil jeg sige at jeg 100% forstår dit ønske om at beholde dit barn. Og du er i din fulde ret til det.
Men når det er sagt, så har jeg personligt selv 1 barn med en far der også har bekriget mig siden vi gik fra hinanden og 1 barn med en far som jeg er sammen med i dag og som er der 110% for vores barn (og mit første barn) og jeg vil sige, det at have et godt forhold til sit barns far er så vigtigt. At være i krig vil stå på helt barnets liv og det kræver så mange tårer, bekymringer og al ens energi. Havde jeg vidst hvordan min datters far ville opføre sig, så havde jeg nok handlet anderledes i sin tid. For man bør ikke byde sig selv eller sit barn et sådan liv.
Dermed ikke sagt at du og dit barn ikke kan få et godt liv, for selvfølgelig kan I få det. Du skal vare forberede dig at det bliver en evig kamp mod faren.
Men igen, jeg forstår dig godt og du skal gøre det DU har det bedst med.
