Er gravid, og faderen vil starte en "krig"

Godaften damer..

 

Jeg står i en rigtig sørgelig situation :-(

Vil prøve at gøre dette kort.

Jeg er 22 år gammel studerende, og han er 27 år og er politimand.

Jeg har været sammen med min daværende kæreste i 1 år, og er blevet gravid, er 2 måneder henne, det var ikke planlagt. Jeg tog den beslutning om at beholde barnet da jeg fandt ud af graviditeten, og min daværende kærestes reaktion var først at han glædede sig til vi ville blive en familie og var rigtig lykkelig. En uge senere vendte han sig 180 grader, og ønsker en abort og vil ikke være der for barnet, og han vil faktisk ikke kendes ved det hvis jeg vælger at beholde barnet uden hans støtte. Jeg fortalte ham jeg er fast besluttet og jeg skifter ikke min mening, og beholder barnet med eller hans støtte i dette. Han mente det var klamt af mig, i og med vi ikke var danskere og vi kommer fra en anden kultur, så ville det ikke være rigtigt.

Da jeg mødte ham boede jeg i København, men blev forelsket og valgte at flytte til Jylland for at komme tættere på ham.

 

Nu er situtationen således, at han kimmer mig ned med beskeder og opkalde hverdag om hvor modbydelig jeg er, og han vil sørger for jeg aldrig får fred, og han vil tage mig i retten hvis jeg valgte at beholde barnet. Han har startet en familie krig som han kalder det, og har henvendt sig til min familie, og fortalt både hans og min familie at jeg har snydt ham og det havde været planlagt fra min side, HVILKET IKKE PASSER! Hans mor ringede til mig idag, græde færdig i telefonen, og prøvede at presse mig til at få en abort, og hun ville ringe mig penge og give mig hvad jeg ville have for at få det barn fjernet, fordi barnet vil blive ødelagt og vil have et liv uden en far, og om jeg ville byde det mit barn.

Det er så klamt! ..

Jeg er psykisk nede i øjeblikket, og flytter til København snarest muligt, da de truer mig med alt, og er bange for de kan finde på at hvad som helst for at sørger for jeg abortere! ..

 

Er det så forkert af mig at beholde det barn, selvom det uønsket fra deres side? Jeg kan ikke leve med mig selv hvis jeg skal foretage mig den abort :-( PUHA!

 

Ja jeg har ingen uddannelse, jeg vil ikke kunne give mit barn alt muligt fancy udstyr, men jeg kan med sikkerhed give mit barn al den kærlighed jeg har i mig!

 

Kan man abortere ved at stresse? jeg har det mentalt dårligt, og det kramper i maven, er bange for det påvirker mit barn inde i mig 

ZaraJaza skriver:

Godaften damer..

 

Jeg står i en rigtig sørgelig situation :-(

Vil prøve at gøre dette kort.

Jeg er 22 år gammel studerende, og han er 27 år og er politimand.

Jeg har været sammen med min daværende kæreste i 1 år, og er blevet gravid, er 2 måneder henne, det var ikke planlagt. Jeg tog den beslutning om at beholde barnet da jeg fandt ud af graviditeten, og min daværende kærestes reaktion var først at han glædede sig til vi ville blive en familie og var rigtig lykkelig. En uge senere vendte han sig 180 grader, og ønsker en abort og vil ikke være der for barnet, og han vil faktisk ikke kendes ved det hvis jeg vælger at beholde barnet uden hans støtte. Jeg fortalte ham jeg er fast besluttet og jeg skifter ikke min mening, og beholder barnet med eller hans støtte i dette. Han mente det var klamt af mig, i og med vi ikke var danskere og vi kommer fra en anden kultur, så ville det ikke være rigtigt.

Da jeg mødte ham boede jeg i København, men blev forelsket og valgte at flytte til Jylland for at komme tættere på ham.

 

Nu er situtationen således, at han kimmer mig ned med beskeder og opkalde hverdag om hvor modbydelig jeg er, og han vil sørger for jeg aldrig får fred, og han vil tage mig i retten hvis jeg valgte at beholde barnet. Han har startet en familie krig som han kalder det, og har henvendt sig til min familie, og fortalt både hans og min familie at jeg har snydt ham og det havde været planlagt fra min side, HVILKET IKKE PASSER! Hans mor ringede til mig idag, græde færdig i telefonen, og prøvede at presse mig til at få en abort, og hun ville ringe mig penge og give mig hvad jeg ville have for at få det barn fjernet, fordi barnet vil blive ødelagt og vil have et liv uden en far, og om jeg ville byde det mit barn.

Det er så klamt! ..

Jeg er psykisk nede i øjeblikket, og flytter til København snarest muligt, da de truer mig med alt, og er bange for de kan finde på at hvad som helst for at sørger for jeg abortere! ..

 

Er det så forkert af mig at beholde det barn, selvom det uønsket fra deres side? Jeg kan ikke leve med mig selv hvis jeg skal foretage mig den abort :-( PUHA!

 

Ja jeg har ingen uddannelse, jeg vil ikke kunne give mit barn alt muligt fancy udstyr, men jeg kan med sikkerhed give mit barn al den kærlighed jeg har i mig!

 

Kan man abortere ved at stresse? jeg har det mentalt dårligt, og det kramper i maven, er bange for det påvirker mit barn inde i mig 

Det er da en rigtig ærgerlig situation du er endt i. Nu ved jeg ikke hvornår du flytter men jeg ville da helt klart skifte til et andet telefonnummer og huske at få det gjort hemmeligt, så de ikke kan ringe i tide og i utide. Det er som du selv skriver ikke særligt sundt for dig og baby at blive stresset på den måde.
Jeg har ikke nogen råd men håber det bedste for dig og bette bebs og at alting løser sig på bedste vis.

ZaraJaza skriver:

Godaften damer..

 

Jeg står i en rigtig sørgelig situation :-(

Vil prøve at gøre dette kort.

Jeg er 22 år gammel studerende, og han er 27 år og er politimand.

Jeg har været sammen med min daværende kæreste i 1 år, og er blevet gravid, er 2 måneder henne, det var ikke planlagt. Jeg tog den beslutning om at beholde barnet da jeg fandt ud af graviditeten, og min daværende kærestes reaktion var først at han glædede sig til vi ville blive en familie og var rigtig lykkelig. En uge senere vendte han sig 180 grader, og ønsker en abort og vil ikke være der for barnet, og han vil faktisk ikke kendes ved det hvis jeg vælger at beholde barnet uden hans støtte. Jeg fortalte ham jeg er fast besluttet og jeg skifter ikke min mening, og beholder barnet med eller hans støtte i dette. Han mente det var klamt af mig, i og med vi ikke var danskere og vi kommer fra en anden kultur, så ville det ikke være rigtigt.

Da jeg mødte ham boede jeg i København, men blev forelsket og valgte at flytte til Jylland for at komme tættere på ham.

 

Nu er situtationen således, at han kimmer mig ned med beskeder og opkalde hverdag om hvor modbydelig jeg er, og han vil sørger for jeg aldrig får fred, og han vil tage mig i retten hvis jeg valgte at beholde barnet. Han har startet en familie krig som han kalder det, og har henvendt sig til min familie, og fortalt både hans og min familie at jeg har snydt ham og det havde været planlagt fra min side, HVILKET IKKE PASSER! Hans mor ringede til mig idag, græde færdig i telefonen, og prøvede at presse mig til at få en abort, og hun ville ringe mig penge og give mig hvad jeg ville have for at få det barn fjernet, fordi barnet vil blive ødelagt og vil have et liv uden en far, og om jeg ville byde det mit barn.

Det er så klamt! ..

Jeg er psykisk nede i øjeblikket, og flytter til København snarest muligt, da de truer mig med alt, og er bange for de kan finde på at hvad som helst for at sørger for jeg abortere! ..

 

Er det så forkert af mig at beholde det barn, selvom det uønsket fra deres side? Jeg kan ikke leve med mig selv hvis jeg skal foretage mig den abort :-( PUHA!

 

Ja jeg har ingen uddannelse, jeg vil ikke kunne give mit barn alt muligt fancy udstyr, men jeg kan med sikkerhed give mit barn al den kærlighed jeg har i mig!

 

Kan man abortere ved at stresse? jeg har det mentalt dårligt, og det kramper i maven, er bange for det påvirker mit barn inde i mig 

Hejsa søde. 

Du gør intet forkert!

du har ret til at beholde barnet uanset hvad! 

Kom du langt væk fra den idiot, skift til hemmeligt nummer  og evt meld for chikane (det er jo det han gør).

Der må være en mulighed for at søge hjælp et sted.. Det vil jeg lige prøve at finde og skrive herinde.

At du ikke har vildt mange penge gør dig IKKE uegnet som mor. Får barnet mad, kærlighed, husly og tøj på kroppen gør du der helt rigtige. Det behøver jo ikke at være mærketøj, økomad fraIrma og hus ( det vokser de fleste børn jo heller ikke op med 

Jeg håber sådan du får fred til at nyde din gravidtet, langt væk fra det fjols

held og lykke

ZaraJaza skriver:

Godaften damer..

 

Jeg står i en rigtig sørgelig situation :-(

Vil prøve at gøre dette kort.

Jeg er 22 år gammel studerende, og han er 27 år og er politimand.

Jeg har været sammen med min daværende kæreste i 1 år, og er blevet gravid, er 2 måneder henne, det var ikke planlagt. Jeg tog den beslutning om at beholde barnet da jeg fandt ud af graviditeten, og min daværende kærestes reaktion var først at han glædede sig til vi ville blive en familie og var rigtig lykkelig. En uge senere vendte han sig 180 grader, og ønsker en abort og vil ikke være der for barnet, og han vil faktisk ikke kendes ved det hvis jeg vælger at beholde barnet uden hans støtte. Jeg fortalte ham jeg er fast besluttet og jeg skifter ikke min mening, og beholder barnet med eller hans støtte i dette. Han mente det var klamt af mig, i og med vi ikke var danskere og vi kommer fra en anden kultur, så ville det ikke være rigtigt.

Da jeg mødte ham boede jeg i København, men blev forelsket og valgte at flytte til Jylland for at komme tættere på ham.

 

Nu er situtationen således, at han kimmer mig ned med beskeder og opkalde hverdag om hvor modbydelig jeg er, og han vil sørger for jeg aldrig får fred, og han vil tage mig i retten hvis jeg valgte at beholde barnet. Han har startet en familie krig som han kalder det, og har henvendt sig til min familie, og fortalt både hans og min familie at jeg har snydt ham og det havde været planlagt fra min side, HVILKET IKKE PASSER! Hans mor ringede til mig idag, græde færdig i telefonen, og prøvede at presse mig til at få en abort, og hun ville ringe mig penge og give mig hvad jeg ville have for at få det barn fjernet, fordi barnet vil blive ødelagt og vil have et liv uden en far, og om jeg ville byde det mit barn.

Det er så klamt! ..

Jeg er psykisk nede i øjeblikket, og flytter til København snarest muligt, da de truer mig med alt, og er bange for de kan finde på at hvad som helst for at sørger for jeg abortere! ..

 

Er det så forkert af mig at beholde det barn, selvom det uønsket fra deres side? Jeg kan ikke leve med mig selv hvis jeg skal foretage mig den abort :-( PUHA!

 

Ja jeg har ingen uddannelse, jeg vil ikke kunne give mit barn alt muligt fancy udstyr, men jeg kan med sikkerhed give mit barn al den kærlighed jeg har i mig!

 

Kan man abortere ved at stresse? jeg har det mentalt dårligt, og det kramper i maven, er bange for det påvirker mit barn inde i mig 

Prøv at læse rådene her:

https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/0785C70A-5063-408F-BC07-A58BABC9C79E/0/raadogvejledningforfoelgelsechikaneogstalking.pdf

 

Pcokate skriver:

Prøv at læse rådene her:

https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/0785C70A-5063-408F-BC07-A58BABC9C79E/0/raadogvejledningforfoelgelsechikaneogstalking.pdf

 

Jeg glemte lige at skrive at især "hvad kan du ellers gøre" kapitlet byder på foreninger der kan hjælpe dig igennem det her. 

Pcokate skriver:

Prøv at læse rådene her:

https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/0785C70A-5063-408F-BC07-A58BABC9C79E/0/raadogvejledningforfoelgelsechikaneogstalking.pdf

 

Jeg glemte lige at skrive at især "hvad kan du ellers gøre" kapitlet byder på foreninger der kan hjælpe dig igennem det her. 

ZaraJaza skriver:

Godaften damer..

 

Jeg står i en rigtig sørgelig situation :-(

Vil prøve at gøre dette kort.

Jeg er 22 år gammel studerende, og han er 27 år og er politimand.

Jeg har været sammen med min daværende kæreste i 1 år, og er blevet gravid, er 2 måneder henne, det var ikke planlagt. Jeg tog den beslutning om at beholde barnet da jeg fandt ud af graviditeten, og min daværende kærestes reaktion var først at han glædede sig til vi ville blive en familie og var rigtig lykkelig. En uge senere vendte han sig 180 grader, og ønsker en abort og vil ikke være der for barnet, og han vil faktisk ikke kendes ved det hvis jeg vælger at beholde barnet uden hans støtte. Jeg fortalte ham jeg er fast besluttet og jeg skifter ikke min mening, og beholder barnet med eller hans støtte i dette. Han mente det var klamt af mig, i og med vi ikke var danskere og vi kommer fra en anden kultur, så ville det ikke være rigtigt.

Da jeg mødte ham boede jeg i København, men blev forelsket og valgte at flytte til Jylland for at komme tættere på ham.

 

Nu er situtationen således, at han kimmer mig ned med beskeder og opkalde hverdag om hvor modbydelig jeg er, og han vil sørger for jeg aldrig får fred, og han vil tage mig i retten hvis jeg valgte at beholde barnet. Han har startet en familie krig som han kalder det, og har henvendt sig til min familie, og fortalt både hans og min familie at jeg har snydt ham og det havde været planlagt fra min side, HVILKET IKKE PASSER! Hans mor ringede til mig idag, græde færdig i telefonen, og prøvede at presse mig til at få en abort, og hun ville ringe mig penge og give mig hvad jeg ville have for at få det barn fjernet, fordi barnet vil blive ødelagt og vil have et liv uden en far, og om jeg ville byde det mit barn.

Det er så klamt! ..

Jeg er psykisk nede i øjeblikket, og flytter til København snarest muligt, da de truer mig med alt, og er bange for de kan finde på at hvad som helst for at sørger for jeg abortere! ..

 

Er det så forkert af mig at beholde det barn, selvom det uønsket fra deres side? Jeg kan ikke leve med mig selv hvis jeg skal foretage mig den abort :-( PUHA!

 

Ja jeg har ingen uddannelse, jeg vil ikke kunne give mit barn alt muligt fancy udstyr, men jeg kan med sikkerhed give mit barn al den kærlighed jeg har i mig!

 

Kan man abortere ved at stresse? jeg har det mentalt dårligt, og det kramper i maven, er bange for det påvirker mit barn inde i mig 

Jeg bliver nok ikke populær på at skrive det her.. Men når du får barn med ham så er du for evigt forbundet til ham gennem barnet, uanset hvor langt væk du flytter!

Du skal gøre op med dig selv om du er klar på et liv i frygt for hvad han nu kan finde på, og om du kan byde dit barn at leve i det samme..

En abort er bestemt ikke nogen sjov ting at gå igennem, og det måske er lidt at 'lade ham vinde' men spørgsmålet er om det ikke er det mindste af 2 onder lige i din situation

vælger du at beholde barnet så er det ikke udstyret der afgør om man er en god forældre

ZaraJaza skriver:

Godaften damer..

 

Jeg står i en rigtig sørgelig situation :-(

Vil prøve at gøre dette kort.

Jeg er 22 år gammel studerende, og han er 27 år og er politimand.

Jeg har været sammen med min daværende kæreste i 1 år, og er blevet gravid, er 2 måneder henne, det var ikke planlagt. Jeg tog den beslutning om at beholde barnet da jeg fandt ud af graviditeten, og min daværende kærestes reaktion var først at han glædede sig til vi ville blive en familie og var rigtig lykkelig. En uge senere vendte han sig 180 grader, og ønsker en abort og vil ikke være der for barnet, og han vil faktisk ikke kendes ved det hvis jeg vælger at beholde barnet uden hans støtte. Jeg fortalte ham jeg er fast besluttet og jeg skifter ikke min mening, og beholder barnet med eller hans støtte i dette. Han mente det var klamt af mig, i og med vi ikke var danskere og vi kommer fra en anden kultur, så ville det ikke være rigtigt.

Da jeg mødte ham boede jeg i København, men blev forelsket og valgte at flytte til Jylland for at komme tættere på ham.

 

Nu er situtationen således, at han kimmer mig ned med beskeder og opkalde hverdag om hvor modbydelig jeg er, og han vil sørger for jeg aldrig får fred, og han vil tage mig i retten hvis jeg valgte at beholde barnet. Han har startet en familie krig som han kalder det, og har henvendt sig til min familie, og fortalt både hans og min familie at jeg har snydt ham og det havde været planlagt fra min side, HVILKET IKKE PASSER! Hans mor ringede til mig idag, græde færdig i telefonen, og prøvede at presse mig til at få en abort, og hun ville ringe mig penge og give mig hvad jeg ville have for at få det barn fjernet, fordi barnet vil blive ødelagt og vil have et liv uden en far, og om jeg ville byde det mit barn.

Det er så klamt! ..

Jeg er psykisk nede i øjeblikket, og flytter til København snarest muligt, da de truer mig med alt, og er bange for de kan finde på at hvad som helst for at sørger for jeg abortere! ..

 

Er det så forkert af mig at beholde det barn, selvom det uønsket fra deres side? Jeg kan ikke leve med mig selv hvis jeg skal foretage mig den abort :-( PUHA!

 

Ja jeg har ingen uddannelse, jeg vil ikke kunne give mit barn alt muligt fancy udstyr, men jeg kan med sikkerhed give mit barn al den kærlighed jeg har i mig!

 

Kan man abortere ved at stresse? jeg har det mentalt dårligt, og det kramper i maven, er bange for det påvirker mit barn inde i mig 

min tanke da jeg læste det var at du skal behold barnet for det er det ud ønsker. Derudover så hvis han bliver ved med at skrive så skriv til ham at han ikke skal kontakte dig mere og hvis han fortsætter så meld ham til politiet for chikane og evt. få et tilhold på ham. Bare husk at have på skrift at du har sagt fra. Jeg ved godt du skriver han er politimand så det nok ikke giver så meget mening at anmelde ham, men jeg tænker du jo kunne gøre det når du er flyttet så du ikke gør det ved den station hvor han arbejder.

Det er bare med at komme væk fra en mand som ham og så kan du vist finde en meget bedre rolle model som far til dit barn. Anmeldt hans hvis han bliver ved, gem alle de beskeder ham og hans familie sender til dig. Og så få flyttet. I er bedre stillet uden ham.

Godaften damer..

 

Jeg står i en rigtig sørgelig situation :-(

Vil prøve at gøre dette kort.

Jeg er 22 år gammel studerende, og han er 27 år og er politimand.

Jeg har været sammen med min daværende kæreste i 1 år, og er blevet gravid, er 2 måneder henne, det var ikke planlagt. Jeg tog den beslutning om at beholde barnet da jeg fandt ud af graviditeten, og min daværende kærestes reaktion var først at han glædede sig til vi ville blive en familie og var rigtig lykkelig. En uge senere vendte han sig 180 grader, og ønsker en abort og vil ikke være der for barnet, og han vil faktisk ikke kendes ved det hvis jeg vælger at beholde barnet uden hans støtte. Jeg fortalte ham jeg er fast besluttet og jeg skifter ikke min mening, og beholder barnet med eller hans støtte i dette. Han mente det var klamt af mig, i og med vi ikke var danskere og vi kommer fra en anden kultur, så ville det ikke være rigtigt.

Da jeg mødte ham boede jeg i København, men blev forelsket og valgte at flytte til Jylland for at komme tættere på ham.

 

Nu er situtationen således, at han kimmer mig ned med beskeder og opkalde hverdag om hvor modbydelig jeg er, og han vil sørger for jeg aldrig får fred, og han vil tage mig i retten hvis jeg valgte at beholde barnet. Han har startet en familie krig som han kalder det, og har henvendt sig til min familie, og fortalt både hans og min familie at jeg har snydt ham og det havde været planlagt fra min side, HVILKET IKKE PASSER! Hans mor ringede til mig idag, græde færdig i telefonen, og prøvede at presse mig til at få en abort, og hun ville ringe mig penge og give mig hvad jeg ville have for at få det barn fjernet, fordi barnet vil blive ødelagt og vil have et liv uden en far, og om jeg ville byde det mit barn.

Det er så klamt! ..

Jeg er psykisk nede i øjeblikket, og flytter til København snarest muligt, da de truer mig med alt, og er bange for de kan finde på at hvad som helst for at sørger for jeg abortere! ..

 

Er det så forkert af mig at beholde det barn, selvom det uønsket fra deres side? Jeg kan ikke leve med mig selv hvis jeg skal foretage mig den abort :-( PUHA!

 

Ja jeg har ingen uddannelse, jeg vil ikke kunne give mit barn alt muligt fancy udstyr, men jeg kan med sikkerhed give mit barn al den kærlighed jeg har i mig!

 

Kan man abortere ved at stresse? jeg har det mentalt dårligt, og det kramper i maven, er bange for det påvirker mit barn inde i mig 

Min personlige holdning er at man ikke skal sætte et barn i verden medmindre barnet har en tryg base og der er et stabilt forhold mellem forældrene. Uanset om de er sammen eller ej.

Dit barn kommer til at blive præget negativt hele sit liv på grund af det forpestede forhold mellem dets mor og far. Det kommer til at sætte sig på dit barns psyke.

Jeg har set det ske flere gange i min bekendtskabskreds og det skærer mig i hjertet hver gang - for det er barnet der lider allermest.

Jeg synes at du skal tænke godt og grundigt over hvilket liv du byder dit barn. Jeg er ikke i tvivl om at du kan blive en god mor, men det er bare ikke nok.

Jeg synes generelt at folk tænker alt for meget på morens velbefindende og alt for lidt på barnets velbefindende i sådanne situationer her.