Er gravid, og faderen vil starte en "krig"

sessen1984 skriver:

Man fortryder kun de børn man ikke får!

- Og så sker der et eller andet når man bliver mor, man får næsten superkræfter, og en jernvilje uden lige.. Så hvis du allerede ønsker barnet, så bliver det bestemt ikke mindre når den kommer ud...

En god far behøver ikke være biologisk, og det barn behøver ikke nødvendigvis at have en far i sit liv!
Jeg kender flere enlige mødre med donorbørn, og de har det fint.. De ved at de er elskede, og det er jo sådan set det vigtigeste..

Summasumarum er, at du skal gøre hvad der føles rigtigt for DIG, og kun DIG!!

Held og lykke med graviditeten..

Men barnet har jo en far. Du kan ikke sammenligne det med et donorbarn. Der er en far, og den mand (og den familie) som ts beskriver i sit første indlæg, kommer til at være en del af både hendes og hendes barns liv i mange, mange år fremover. Der er en god sandsynlighed for at det bliver et helvede, både for hende og for hendes barn.

modesty skriver:

Men barnet har jo en far. Du kan ikke sammenligne det med et donorbarn. Der er en far, og den mand (og den familie) som ts beskriver i sit første indlæg, kommer til at være en del af både hendes og hendes barns liv i mange, mange år fremover. Der er en god sandsynlighed for at det bliver et helvede, både for hende og for hendes barn.

Nu er det jo sådan, at ts andetsteds her på forummet (og vidst nok også skrevet det i denne tråd!) har besluttet at beholde barnet, og faderen vil ikke have noget med det at gøre- overhovedet! Så hun kommer til at stå med det ene og alene, måske står han nok registreret som far til barnet.. Men som skrevet tidligere, så gør det ham jo ikke nødvendigvis til far for dette barn.
En god far er ikke nødvendigvis biologisk.

sessen1984 skriver:

Nu er det jo sådan, at ts andetsteds her på forummet (og vidst nok også skrevet det i denne tråd!) har besluttet at beholde barnet, og faderen vil ikke have noget med det at gøre- overhovedet! Så hun kommer til at stå med det ene og alene, måske står han nok registreret som far til barnet.. Men som skrevet tidligere, så gør det ham jo ikke nødvendigvis til far for dette barn.
En god far er ikke nødvendigvis biologisk.

Men man kan jo ikke vide om han ombestemmer sig, vil have samvær blot for at genere hende osv.

ZaraJaza skriver:

Godaften damer..

 

Jeg står i en rigtig sørgelig situation :-(

Vil prøve at gøre dette kort.

Jeg er 22 år gammel studerende, og han er 27 år og er politimand.

Jeg har været sammen med min daværende kæreste i 1 år, og er blevet gravid, er 2 måneder henne, det var ikke planlagt. Jeg tog den beslutning om at beholde barnet da jeg fandt ud af graviditeten, og min daværende kærestes reaktion var først at han glædede sig til vi ville blive en familie og var rigtig lykkelig. En uge senere vendte han sig 180 grader, og ønsker en abort og vil ikke være der for barnet, og han vil faktisk ikke kendes ved det hvis jeg vælger at beholde barnet uden hans støtte. Jeg fortalte ham jeg er fast besluttet og jeg skifter ikke min mening, og beholder barnet med eller hans støtte i dette. Han mente det var klamt af mig, i og med vi ikke var danskere og vi kommer fra en anden kultur, så ville det ikke være rigtigt.

Da jeg mødte ham boede jeg i København, men blev forelsket og valgte at flytte til Jylland for at komme tættere på ham.

 

Nu er situtationen således, at han kimmer mig ned med beskeder og opkalde hverdag om hvor modbydelig jeg er, og han vil sørger for jeg aldrig får fred, og han vil tage mig i retten hvis jeg valgte at beholde barnet. Han har startet en familie krig som han kalder det, og har henvendt sig til min familie, og fortalt både hans og min familie at jeg har snydt ham og det havde været planlagt fra min side, HVILKET IKKE PASSER! Hans mor ringede til mig idag, græde færdig i telefonen, og prøvede at presse mig til at få en abort, og hun ville ringe mig penge og give mig hvad jeg ville have for at få det barn fjernet, fordi barnet vil blive ødelagt og vil have et liv uden en far, og om jeg ville byde det mit barn.

Det er så klamt! ..

Jeg er psykisk nede i øjeblikket, og flytter til København snarest muligt, da de truer mig med alt, og er bange for de kan finde på at hvad som helst for at sørger for jeg abortere! ..

 

Er det så forkert af mig at beholde det barn, selvom det uønsket fra deres side? Jeg kan ikke leve med mig selv hvis jeg skal foretage mig den abort :-( PUHA!

 

Ja jeg har ingen uddannelse, jeg vil ikke kunne give mit barn alt muligt fancy udstyr, men jeg kan med sikkerhed give mit barn al den kærlighed jeg har i mig!

 

Kan man abortere ved at stresse? jeg har det mentalt dårligt, og det kramper i maven, er bange for det påvirker mit barn inde i mig 

Puha øv Var han ikke politi mand også opføre han sig sådan! Så burde han jo vide det ikke er tilladt at true osv! Hvis det fortsætter synes jeg seriøst du skal melde ham! HUSK og gemme alle de beskeder han sender dig som beviser! 

Det er din beslutning om du vil beholde dem eller ej og det hans beslutning om han vil deltage eller ej! 

Man kan abottere af mange ting, du skal passe på dig selv. Kramper i maven kan lige så vel være det frygt du render rund med lige nu, det kan påvirke din krop mere end man lige skulle tro. 

Håber på det bedste for dig. 

sessen1984 skriver:

Nu er det jo sådan, at ts andetsteds her på forummet (og vidst nok også skrevet det i denne tråd!) har besluttet at beholde barnet, og faderen vil ikke have noget med det at gøre- overhovedet! Så hun kommer til at stå med det ene og alene, måske står han nok registreret som far til barnet.. Men som skrevet tidligere, så gør det ham jo ikke nødvendigvis til far for dette barn.
En god far er ikke nødvendigvis biologisk.

Det er jo ikke til at vide om han ombestemmer sig jo længere hen i graviditeten hun kommer.. Hun kan ikke bare udelukke ham hvis han ombestemmer sig.. Måske han endda vil slås for forældremyndigheden for at få barnet selv, når det nu bliver sat i verden og hellere have barnet hos hans familie end hos hendes.. Uden at lyde racistisk så er man jo stødt på den slags før i udenlandske familier og det lyder jo som om han bliver gevaldigt presset af familien, så hvorfor skulle de ikke også kunne presse ham til sådan noget? Det er heller ikke sikkert han selv gør noget, men måske en i familien har en brist og kunne finde på de værste grusomheder for at beskytte familiens ære.. Det er ikke sikkert det sker, men jeg tror ikke bare han vil opgive når ham og familien allerede nu gør sådan et stort nummer ud af det, og ts selv er bange for hvad de kan finde på!

Team Putte skriver:

Det er jo ikke til at vide om han ombestemmer sig jo længere hen i graviditeten hun kommer.. Hun kan ikke bare udelukke ham hvis han ombestemmer sig.. Måske han endda vil slås for forældremyndigheden for at få barnet selv, når det nu bliver sat i verden og hellere have barnet hos hans familie end hos hendes.. Uden at lyde racistisk så er man jo stødt på den slags før i udenlandske familier og det lyder jo som om han bliver gevaldigt presset af familien, så hvorfor skulle de ikke også kunne presse ham til sådan noget? Det er heller ikke sikkert han selv gør noget, men måske en i familien har en brist og kunne finde på de værste grusomheder for at beskytte familiens ære.. Det er ikke sikkert det sker, men jeg tror ikke bare han vil opgive når ham og familien allerede nu gør sådan et stort nummer ud af det, og ts selv er bange for hvad de kan finde på!

Man kan kun handle ud fra hvad der er aktuelt lige i nuet! Ikke på hvad fremtiden MÅSKE vil bringe...

For det er der ganske enkelt ingen af os der ved - heldigvis!!

Man tager nogle valg i livet på baggrund af hvad man føler er rigtigt, i det øjeblik man skal vælge.. Nogle gange vælger man rigtigt - andre gange forkert!

Ts føler det er rigtigt for hende at få det barn. Og jeg er sikker på, at hun har taget disse faktorer med i overvejelserne..

Og ifht. til det valg hun HAR taget, ja så er min mening, at hvor der er vilje er der vej... Og selvom det sandsynligvis bliver hårdt, ja så fortryder man kun de børn man ikke får..

Nu er det jo sådan, at ts andetsteds her på forummet (og vidst nok også skrevet det i denne tråd!) har besluttet at beholde barnet, og faderen vil ikke have noget med det at gøre- overhovedet! Så hun kommer til at stå med det ene og alene, måske står han nok registreret som far til barnet.. Men som skrevet tidligere, så gør det ham jo ikke nødvendigvis til far for dette barn.
En god far er ikke nødvendigvis biologisk.

Faren kan til hver en tid komme og sige at han vil se sin søn. Han kan gøre livet meget besværligt for både mor og barn. Man kan ikke bare ignorere at der er en far.

sessen1984 skriver:

Man kan kun handle ud fra hvad der er aktuelt lige i nuet! Ikke på hvad fremtiden MÅSKE vil bringe...

For det er der ganske enkelt ingen af os der ved - heldigvis!!

Man tager nogle valg i livet på baggrund af hvad man føler er rigtigt, i det øjeblik man skal vælge.. Nogle gange vælger man rigtigt - andre gange forkert!

Ts føler det er rigtigt for hende at få det barn. Og jeg er sikker på, at hun har taget disse faktorer med i overvejelserne..

Og ifht. til det valg hun HAR taget, ja så er min mening, at hvor der er vilje er der vej... Og selvom det sandsynligvis bliver hårdt, ja så fortryder man kun de børn man ikke får..

Jeg er ikke enig.. Man skal ikke gøre alt for enhver pris!

Ønsker da ts alt det bedste med hendes valg, selvom jeg ikke er enig i det

sessen1984 skriver:

Man kan kun handle ud fra hvad der er aktuelt lige i nuet! Ikke på hvad fremtiden MÅSKE vil bringe...

For det er der ganske enkelt ingen af os der ved - heldigvis!!

Man tager nogle valg i livet på baggrund af hvad man føler er rigtigt, i det øjeblik man skal vælge.. Nogle gange vælger man rigtigt - andre gange forkert!

Ts føler det er rigtigt for hende at få det barn. Og jeg er sikker på, at hun har taget disse faktorer med i overvejelserne..

Og ifht. til det valg hun HAR taget, ja så er min mening, at hvor der er vilje er der vej... Og selvom det sandsynligvis bliver hårdt, ja så fortryder man kun de børn man ikke får..

Man SKAL handle på hvad fremtiden vil bringe. Det handler om et barns fremtid. Man bliver da nødt til at tage den fremtid med i sine overvejelser, ellers er man efter min mening en dybt ansvarsløs forælder.

Hvorfor er du sikker på at hun har taget de faktorer med i sine overvejelser? Nogle mennesker (jeg skal ikke udtale mig om ts, da jeg ikke kender hende) tænker ikke over konsekvenserne før de handler. Og det kan de ende med at bruge resten af deres liv på at fortryde.

 

Jeg har forsøgt at slette min indlæg, men kunne desværre ikke finde ud af hvordan!

Jeg har hørt ordet ABORT 2 millioner gange, og jeg er ved at brække mig over at høre det. Jeg valgte at oprette en profil herinde, netop fordi jeg havde brug for at komme ud med mine tanker et sted. Når jeg så skriver herinde at jeg er FAST besluttet for at beholde det barn, så mener jeg det er uacceptabelt i bliver ved med at nævne at abort nok er det bedste for mig og barnet. Jeg gider ikke at forsvare min beslutning for det føler jeg ikke at jeg skal overhovedet!


MAN VIL KUNNE FORTRYDE EN ABORT, MEN ALDRIG SIT EGET BARN!